Atuagagdliutit - 01.09.1966, Blaðsíða 24

aparKutlgluélnéklt
Ilt pifsaunersiugkat
SINGALWATTE
THE
Nye marinediesler fra
VOLVO PENTA
motorit nutåt
VOLVO PENTA
Boreøen „Ocean Traveler", hvorfra der bores Kivdlerivfik „Ocean Traveler", Norgep sineriåta
efter naturgas ved Norges kysf. avafane silåinarmik ipinartumik navssårniardlune
xivdlerinerme atortoK.
sker er budt på. I fire af årets måne-
der er bølgerne altid over to meter
høje, undertiden helt op til 20 meter,
og vindstyrken ligger almindeligvis på
25—30 km. i timen. Det stormer sam-
menlagt en måned om året, det regner
215 dage om året — og hver tredie
dag er vejret uegnet til arbejde. Ar-
bejdet foregår ofte 12 timer ad gangen
med påfølgende 12 timer fri. Lønnen
kan være op til 1000 kr. om ugen,
hvilket ikke kan siges at være impo-
nerende i betragtning af det farefulde
og ubehagelige arbejde.
OMFATTENDE FORBEREDELSER
Norge og Danmark var indtil for
kort tid siden kun engageret i forbe-
redende arbejde til boringerne, men
giver sig nu i kast med disse. Som
indledning til boringer på det norske
Nordsø-område er en vældig boreø
ved navn „Ocean Traveler" netop bug-
seret fra New Orleans i USA til Sta-
vanger. Boreøen, der er bygget for det
norske boreselskab, „Esso Exploration
Norway Inc.“, men overvejende er
finansieret af amerikansk kapital, er
netop gået i gang med arbejdet ud for
det sydvestlige Norge. Til november
— eller muligvis tidligere begynder
arbejdet fra en anden, overvejende
amerikansk finansieret, boreø, „Ocean
Viking", på det norske område.
Forundersøgelserne til det danske
borearbejde blev gjort allerede i no-
vember 1962, da man begyndte over-
flyvninger over Danmark, såkaldte
aeromagnetiske undersøgelser, på ba-
sis af hvilke man kan tage fotografier
til brug for udarbejdelse af såvel to-
pografiske som geologiske kort. Geo-
logerne og geofysikerne betjener sig
endvidere af seismiske undersøgelser,
som består af mindre sprængninger i
Gasfeberen har grebet Europa
ringe dybde under jordoverfladen el-
ler havbunden. „Dansk Undergrunds
Consortium" har foretaget sådanne
undersøgelser i det meste af Danmark
og de danske farvande. Sprængnin-
gernes ekko fra undergrundens for-
mationer opfanges med elektroniske
apparater ved jordoverfladen, og da
radiobølgerne fra disse sprængninger
trænger hurtigt gennem faste lag og
langsomt gennem bløde, kan man ved
at analysere de forskellige udsving på
seismografen og hvor lang tid det ta-
ger at nå op til jordoverfladen, ofte få
vigtige oplysninger om karakteren af
de jordlag, man har med at gøre, og
også om hvilke lag, der ligger neden-
under, samt om der er sandsynlighed
for gas-forekomster.
Danmark er nu også med i boringerne efter naturgas under Nordsøen. —
Et positivt resultat vil betyde milliardbesparelser på valuta-kontoen.
Europa er blevet grebet af en „gasfeber", der kun finder sin lige i tidligere
tiders „guldfeber" i Alaska eller Texas. Nordsøen har i de sidste seks år vist
sig at rumme så vældige naturgasforekomster, at flere hundrede firmaer og
konsortier har givet sig i kast med de uhyre bekostelige gasboringer.
Som det foreløbig sidste land slutte-
de Danmark sig i midten af august
til gasjagten i Nordsøen. „Dansk Un-
dergrunds Consortium", der er sam-
mensat af A. P. Møller-rederierne,
Gulf Oil Company og Shell Denmark
Ltd., har lejet det amerikanske bore-
skib „Glomar IV", og boringerne fin-
der sted i den vestlige del af det dan-
ske sokkelområde af Nordsøen nær
den tyske grænse.
I de sidste par måneder er man
især ud for de britiske kyster, stødt
på store gasforekomster — så store,
at der vil blive tale om en omvælt-
ning for ikke at sige revolution i den
samlede britiske energiforsyning. Den
britiske gasindustri indtager i for-
vejen en fremtrædende position i det-
te land, hvor gasvarmere er meget
udbredt og centralvarme stadig de
fleste steder er noget af en sjælden-
hed.
VERDENS NÆSTSTØRSTE GASFELT
I den britiske del af Nordsøen er i
Lille magnet i spiralen mindsker infektions-faren
To svenske forskere, professor Axel
Ingelmann-Sundberg og dr. Roland
Lundborg, har foretaget en ændring af
den svangerskabsforebyggende spiral.
Den menes at ville reducere faren for
livmoderinfektioner ganske betydeligt.
Den ændrede spiral, der foreløbig
er prøvet på 20 svenske kvinder, er
forsynet med en magnet, der benyttes
ved fjernelsen af instrumentet. De
hidtidige plastic-spiraler, der skal for-
hindre befrugtning, er forsynet med
en „hale", der går ned gennem vagina
og benyttes til at fjerne dem. Denne
„hale" synes efter det foreliggende
prøvemateriale at kunne medføre in-
fektioner i livmoderen.
Magneten i den svenske spiral over-
flødiggør en sådan „hale" og skulle
derved mindske faren for bakteriean-
greb. Samtidig kan man ved hjælp af
en lille transistor-modtager kontrol-
lere, om magnetten og dermed spiralen
stadig er på plads.
Amerikanske statistikker opgiver en
risiko på 15 pct. for kvinder, der be-
nytter den almindelige spiral.
„Selv om 20 kvinder ikke er et stort
materiale", erklærer dr. Lundborg,
„har vore forsøg dog vist gode resul-
tater."
ENERGI FOR 2 MILLIARDER
Danmarks årsproduktion af bygas
androg sidste år 405 mili. kubikmeter,
og det må anses for sandsynligt, at en
del af denne produktion omkring 1970
erstattes af den billige naturgas. Iføl-
ge det statslige britiske gasdirekto-
rat vil gassen kunne leveres for 2,1
øre pr. kubikmeter, hvilket er overor-
dentligt billigt sammenlignet med den
nuværende danske pris på mellem 8
og 15 øre pr. kubikmeter. Finder vi
selv noget under Danmarks under-
grund eller på den danske del af fast-
landssokkelen i Nordsøen, vil det for-
mentlig blive endnu billigere. Dan-
mark importerede sidste år energi for
2 milliarder kr. — olie, benzin, kul og
koks. Hvilken energikilde man anven-
der er i første række afhængig af pri-
sen, og støder man på betydelige dan-
ske gasforekomster, vil vi sandsynlig-
vis i vidt omfang kunne blive selv-
forsynende med brændsel og dermed
få mulighed for besparelser i hundre-
der af led i produktionslivet.
dag 24 selskaber eller konsortier enga-
geret i gasudvindingen, deriblandt
British Petroleum (BP), Shell og en
amerikansk gruppe under ledelse af
Esso, som ejes af Standard Oil. Det
var BP, i hvilket den britiske stat ejer
56 pct. af aktierne, der i september
sidste år havde held til at ramme en
såkaldt,, naturgaslomme" efter at ha-
ve arbejdet med boringer i Nordsøen
i tre år. Fra boreøen „Sea Gem" (der
senere kæntrede, hvorved 13 menne-
sker omkom) stødte man på gas i tre
kilometers dybde. En ny større boreø,
„Sea Quist", er netop indsat i Hum-
ber-deltaet.
Indtil nu er der fra boreøer, -skibe
og -platforme boret 32 huller i Nord-
søen, der vides at indeholde i hvert
fald 1500 milliarder kubikmeter gas
— og som i hele verden kun overgås
af Panhandlefeltet i Texas, der op-
rindelig indeholdt 1900 milliarder ku-
bikmeter. Der finder i øjeblikket ni
boringer sted i ni huller (syv på en-
gelsk og to på tysk område).
Det er næppe nogen overdrivelse
at karakterisere dette borearbejde
som det mest anstrengende, menne-
VOLVO PENTA introducerer en ny
serie 6-cylindrede, 4-takts marinediesei-
motorer, som omfatter tre grundtyper:
MD 50 A. MD 70 A og MD 100 A.
Desuden findes to motorer med turbo,
TMD 50 A og TMD 100 A. Motorernes
kontinuerlige effekt dækker omraadet
75—225 HK. Motorerne er fremstillet
til haard marinebrug med kompakt kon-
struktion, smaa yderdimensioner og lav
vægt.
★ MD 100 A og TMD 100 A har
separate topstykker for hver
cylinder.
A’ Turboladeren giver hejere effekt.
Ar Effektiv ny ferskvandskøler.
★ Fire velplacerede kraftudtag.
Ar Mulighed for dobbelt startmotor
for oget sikkerhed.
★ Krumtapaksel med 7 hovedlejer for
haard belastning.
Af andre interessante detaljer kan næv-
nes vekselstrømsgeneratoren — som la-
der selv ved lave omdrejningstal —
samt inspektionsluger paa bundkarret.
VOLVO PENTA mana nutånik
dieselinik motoriuteKalerpoK 6-
cylindrelingnik 4-taktsinigdlo, å-
ssigTngitsut pingasunik, taiguti-
lingnik: MD 50 A, MD 70 A åma
MD 100 A. åmåtaordle motorit
mardluk turbo-xartut pigåvut:
TMD 50 A åma TMD 100 A. mo-
torit såkortussuseKarput 75—225
HK. motorit imåne angatdlatinut
atugagssiéuput xajangnaitsut, tai-
måikaluartordle mikissut oxitsut-
dlo.
★ MD 100 A åma TMD 100 A
cylindere tamarmik ingmikut
topstykkexarput.
★ turboladere suniutexameru-
VOK.
★ imermik nigdlarsaissox nutåx
suniuteKardluartordlo.
★ krattudfagit sisamat inigssit-
dluarsimassut.
Ar mardloriåumik startmotorimut
periarfigssaKarpoK.
Ar krumtapakselia 7-inik hoved-
lejerexarpoK, tamaviårime-
xarnigsså sitdlimavfiginiar-
dlugo.
Har De problemer med affald?
Anskaf Deres egen forbrændingsanstalt
MODEL 800
Rumindhold: 600 ltr.
Ovnhøjde: 1,7 meter
Ovnhøjde med af-
træksrør: 2,3 meter
Vægt: 150 kg. ”*
Diameter: 1,2 meter
MODEL 280
(Som tegning).
Rumindhold: 280 ltr
Ovnhøjde: 1,20 meter
Ovnhøjde med af-
træksrør: 1,75 meter
Vægt: 75 kg.
Diameter: 0,8 meter
Havet er ej kloak
eller losseplads
„Vi må holde op med at betragte
havet som en nem kloak og losseplads,
der kan vare til evig tid. Vi må sørge
for ikke at forgifte havet, som vi har
forgiftet landjorden."
Denne skarpe advarsel har Den mel-
lemstatlige oceanografiske Kommis-
sion fremsat på sin fjerde samling i
Paris, hvor 54 lande var repræsente-
ret.
Det er ikke så meget almindeligt
affald, men derimod råolie, radio-
aktive affaldsstoffer, tunge metaller
og insektmidler, der er farlige. Man
har fundet insektgiften DDT i tun-
fisk, der var fanget over 600 km fra
kysten, og andre insektmidler er ble-
vet fundet i pingviner i Antarktis.
„Vi må træffe bestemmelse om, hvor
vi kan blive af med affaldet uden at
avdlanit taineKarsinåuput vekselsfrømgeneraiore, imertartoK arrifsumik
kåvikaluarfoK åma bundkarretime inspekfionsluge.
Anskaf en »CASPER«
gøre store dele af havet til ørkener",
udtalte formanden, dr. P. Korringa
fra Nederlandene.
JOHS. THORNAM
KALVEBOD BRYGGE 20
KØBENHAVN V.
TLGR.ADRESSE: THORNAM
Eneforhandler for Grønland:
KRISTIAN KROGH
Rævedalen 904 . Postboks 147 . Godthåb
Kommissionen vedtog en resolution,
hvori medlemslandene opfordres til at
bekæmpe forureningerne af havene.
Desuden nedsattes en komité, der skal
trække retningslinjerne op for udvidet
forskning på dette område.
24