Atuagagdliutit - 01.09.1966, Blaðsíða 26

nunanut avdlanut tungassumerngit
Staten belønner mord...
Dusører, udmærkelser og orlov til østtyske grænsevagter, der dræber
flygtende landsmænd. — Skyggen af den nu fem år gamle Berlin-mur
formørker stadig forholdet mellem Øst- og Vesttyskland.
For den 24. august 1961 at skyde en landsmand, der forsøgte at smutte over
muren i Berlin, modtog de to østtyske politisoldater Herbert Plaul og Heinz
Reichel hver 500 mark i præmie. Dertil guldarmbåndsure, ekstraorlov — og
folkepolitiets ærestegn ..
Unteroffizier Willwoldt, 7. grænsekompagni, fik sølvmedaille for at have
arresteret over 100 landsmænd, der forsøgte at begå „republik-flugt“.
Og stabsgefreiter Meinhold fra grænsekompagni Motzlar blev forfremmet
til unteroffizier for at have lokket 13 flygtninge, deriblandt tre børn, i en fælde
ved grænsen og ladet dem anholde.
„EN DØD FORRÆDER
ER BEDRE —"
Noget anderledes tager sagen sig ud
i Ulbrichts rige hinsides Muren. Her
anses det for en alvorlig forbrydelse
at forlade den første tyske „Arbejder-
og bondestat", som Den tyske demo-
kratiske Republik også kaldes. De øst-
tyske soldater har ordre til at skyde
på alle, der forsøger at stikke af —
bl. a. fordi „flygtninge kan betyde en
styrkelse af den aggressive vesttyske
hær“ — eller fordi „en overløber gav-
ner imperialisternes lejr". Man siger
også: „En død forræder er bedre end
en levende".
Den østtyske grænsepost, der sky-
der forbi, er næsten sikker på at blive
straffet. Sådan gik det f. eks. grenzge-
freiter Walter fra det 11. grænsekom-
pagni, der fik 20 måneders fængsel
for ikke at have hindret to østtyske
arbejderes flugt over grænsen. — Han
skød ellers ivrigt nok efter dem, men
han ramte ikke .. Andre er blevet
idømt flere års tugthus for lignende
forseelser.
Til gengæld belønnes de pligttro
grænseposter. — Dem, der rammer
.. de forfremmes før tiden, får penge
og andre præmier og fremhæves som
lysende eksempler for deres kamme-
rater.
Og samtidig noteres deres dåd om-
hyggeligt ned i de vesttyske arkiver,
hvor man indtil nu har gennemført
mere end 5000 undersøgelser.
GRÆNSESOLDATENS DILEMMA
Eksemplet Fritz Hanke er typisk
for, hvordan det kan gå. — Hanke
var stabsgefreiter ved det 8. reserve-
grænsekompagni Schierke (Harzen).
Den 5. juni 1962 skød han en ukendt
flygtning, der forsøgte at smutte over
grænsen. — Den 3. februar året efter
flygtede Hanke selv til Vesttyskland,
men hans østtyske kammerater råbte
over grænsen til vesttyske toldbetjente
og angav Hanke som manden, der den
5. juni året før havde skudt en flygt-
ning. Ved retten i Stuttgart blev
Hanke efter et fem dages retsmøde
idømt 15 måneders fængsel. Retten
fastslog, at det var en forbrydelse at
skyde på ubevæbnede mennesker, der
kun forsøgte at skaffe sig friheden ..
Havde Hanke hin juni-dag skudt
forbi, ville han været blevet straffet
af sine egne myndigheder. Nu fik
han — med modsatte fortegn — sin
dom i Vesttyskland, men resultatet
var stort set det samme for ham.
Intet under, hvis de østtyske græn-
sevagter engang imellem føler sig i
dobbeltild og måske har lidt ondt af
sig selv.
INGEN MUR, ERKLÆREDE ULBRICHT
Baggrunden for denne og mange
andre tragedier er den „håbløse græn-
se", som deler de to tysklande, og
hvoraf Muren i Berlin vel kun er en
lille del, men den, der samler langt
den største interesse. Her er Jerntæp-
pet virkelig noget håndgribeligt.
Murens dystre konturer begyndte at
tegne sig, da Berlin-krisen tilspidsedes
i 1961 efter fornyede, ultimative sov-
jetiske krav om en løsning af Tysk-
lands — og dermed Berlin-problemet.
Men forud var gået en lang række
dramatiske begivenheder.
Straks efter krigen blev Berlin sty-
ret af „Storberlins magistrat" under
kontrol af det allierede kommandan-
tur, men snart begyndte østlige spalt-
ningsbestræbelser, der kulminerede
med blokaden i 1948/49 og oprettelse
af eget bystyre i østsektoren.
Lige siden Tysklands kapitulation i
maj 1945 havde der været en stadig
folkevandring i gang fra øst til vest,
og hver gang situationen tilspidsedes,
steg antallet af flygtninge. Østtysk-
land blev langsomt, men støt tappet
for menneskelige ressourcer.
Da de mørke skyer trak op i 1961,
øgedes flygtningestrømmen påny, og
de første rygter om en spærring af
grænsen (en mur) begyndte at cirku-
lere. Snakken blev så voldsom, at den
østtyske stats- og partichef Walter
Ulbricht i juni 1961 slog fast, at de
østberlinske byggearbejdere beskæfti-
gede sig med at bygge boliger. Ingen
har til hensigt at bygge en mur, sagde
Ulbricht.
Men klokken var allerede faldet i
slag. Bakket op af Sovjetunionen og
støttet af de øvrige østlande, følte
Ulbricht sig stærk nok til de afgøren-
de slag mod masseudvandringen fra
øst.
NATTENS GERNINGER
Natten til den 13. august slog han
til. Ved 2-tiden besatte politi og væb-
nede „kampgrupper" sektorgrænsen
og opstillede pigtrådsspærringer og
spanske ryttere. En stor arbejdsstyrke
gik i gang med at bryde gaderne op,
fjerne sporvognsskinner og bygge en
mur. Da berlinerne næste morgen
hastede til deres arbejde (mange arbej-
dede i „hinandens" sektorer), blev de
modtaget med fældede geværer og
barske miner. Alle østberlinere fik
forbud mod at betræde vestsektorer-
ne, mens vestberlinere, der arbejdede
i østsektoren, senere blev udstyret
med „sonderausweis" og særlige pas.
Deres indsats kunne man dårligt und-
være i Østberlin. Senere har også
dette ændret sig.
Opfindsomheden er sfor hos de
østtyskere, der trods mur og
grænsevagt forsøger flugten
mod vest. Billedet viser en 32-
årig chauffør og hans medhjæl-
per med deres familier, der
nåede fil Vestberlin skjult bag
de dinglende svinekroppe i
lastbilen.
Samme dag meddelte de østtyske
myndigheder, at man på grund af
Vesttysklands krigsforberedelser ville
indføre den samme kontrol ved DDR’s
grænser (herunder Berlin), som den,
enhver suveræn stat har ret til at ud-
øve ved sine grænser. — Samme dag
nåede 2400 flygtninge over, og i det
første år efter spærringen præsterede
12.300 mennesker at slippe igennem.
Trods stadig udbygning af muren
og zonegrænsen iøvrigt, så der i dag
er tale om en veritabel feltbefæstning,
er der i årene siden 1961 kommet
tusinder af flygtninge til vesten, men
det har også krævet ofre. Alene i Ber-
lin har 68 mennesker mistet livet, og
mange er blevet hårdt såret.
Fra østtysk side ser regnestykket
anderledes ud. Her siger man at der
siden 1961 fra vestberlinsk side er
tyskit kangigdlit Karmamik kig-
dleicarfingmigdlo nåkutigdlissu-
nik akornuteKaraluardlutik Tysk-
iandimut kitdlermut Kimåniartui
navssårniafdlarKeKauf. assiltssa-
me fakuneKarstnauvoK bllimik
ingerdlafifsissoK 32-nik ukiulik
ikiorfålo ilaKutamingnik ilaKar-
dluiik Berlinimut kitdlermut pi-
ssut pulukit nexaisa lastbilimltut
akornanitdlufik.
forøvet næsten 35.000 provokationer
mod „DDR-statsgrænsen“. Fem græn-
sesoldater har mistet livet.
SET FRA TO SIDER
Som altid kan en sag ses fra flere
sider. For vesten er spærringen en
„skændslens mur", der skiller søsken-
de og fædre fra deres børn. En klar
overtrædelse af menneskerettigheder-
ne og dertil et overgreb mod Berlins
særlige besættelsesstatus.
Østtyskerne taler om en „beskyttel-
sesvold, der har muliggjort en uhin-
dret opbygning af socialismen i DDR".
Man har formået at dæmme op for en
strøm af „provokatører, spioner og
sabotører, der tidligere uhindret sive-
de ind fra Vestberlin — og man har —
hvad der ikke tæller mindst — kunnet
stabilisere østvalutaen, der tidligere
led slemme afbræk, fordi den var
langt mindre værd end vest-marken.
Og fremfor alt: Østtyskland har nu i
langt højere grad end tidligere kunnet
holde på arbejderne, som er afgørende
for landets genopbygning. Et lille
kynisk sidespring: folk over 65 år har
frit lov til at forlade Sovjetzonen, som
vesttyskerne kategorisk kalder DDR.
Deres forbliven betyder kun krav til
statens husholdning.
Protester fra vestlig side har det
ikke skortet på, men Muren har ikke
været til at rokke, og med den scorede
Ulbricht sit første point i international
målestok, selvom han selvfølgelig først
og fremmest kan rette takken herfor
til Sovjetunionen.
Problemet om de to tysklande kan
det tage mange år at løse — og indtil
da vil pigtrådsruller og betonklodser
formentlig stadigvæk bugte sig gen-
nem det, der engang var en europæisk
storbys travle centrum.
Nogle mennesker — også i vesten —
ser nødig Muren væltet. Til dem hører
turistfolkene. — Vi har aldrig haft så
godt et trækplaster, siger de .. men
turistfolk siger jo så meget.
S. IC

RINSO ROULET
agdlineKåsaoK
-inik nutånik erKuiniuserdlugo

Rinso roulettime erkuiniutit Kulit åssigit åssigingnik nor-
mugdlit erKuiniutdlo nutåk atauseK erKulssutaussarput.
erKugagssat
60.000
sivnerdlugit
niviarsiarnanut nukagpiarKanutdlo tamanut
Hamlet cyklit - Kreuzer-agdlautit
Arnold Rapido KimugtuitsuarKat
avKutigdlit
Barbie- åma Ken-inussat
oKalugtartup nutai
Rinso roulettime erKuiniarnivik nangitdlune
såkukitdllngivigdlunilo ingerdlavoK.
Rinso nutåmik akugax - Kaugdloringne-
russumik errorsissartoK - nangminérdlutit
takusinauvat!
Sunlight Fabrikkerne A/S R. 7 P-2252

pujortaut BBB nunarssuarme pujortau-
tlllortlt angnerssane sananeKartarpoK.
taimåitumik pujortautltarnlaruvit pitsau-
ssumlk plsSsavdlutlt Kularlsångllat sa-
naneKartarmata pujortauslagssat pltsauJ
nerpåginavlt atordlugit ukiorpagssuarne
illnlardluarsimassunitdlo nåkutlgineKar-
dlutik uningatlnekarK&rtartut; atulltlga-
lugit mamagssartik pigerértarpåt. tupa
pitsaussok BBB-mik pujortauserdlugd
sule mamarnerulersarpoK. Tuluit-nunano
sananeKartarpoK.
Model 318 plneKarsfnauvoK meririlik TWO STAR, manigsoK Imalunit
manilakuiugfumik Kålik.
26