Atuagagdliutit - 01.09.1966, Blaðsíða 23

Kirkejubilæum i Nanortalik
Hvorfor er det nu også sådan, at
en menighed ikke kan leve af at synge
salmer? Så havde der i Nanortalik
ikke behøvet at være påtrængende er-
hvervsmæssige og i det hele beskæf-
tigelsesmæssige problemer, som man
nu hævder, der er — for som de dog
kan synge dernede! Der var mange
forskellige faktorer, der bidrog til at
gøre den 6. august, hvor kirken i Na-
nortalik kunne fejre 50 års jubilæum
for sin indvielse, til en meget festlig
dag, men det, den udefra kommende
gæst vil huske længst, er det brus af
mangestemmig lovsang, der er over
Nanortalik-menighedens salmesang.
Som provst skal man være forsigtig
med offentligt at drage sammenlig-
ninger mellem forholdene i de forskel-
lige præstegæld, men lad det allige-
vel være sagt uden forbehold, at for
mig at høre — og jeg har dog adskil-
lige gange holdt gudstjeneste for så
godt som alle små og store menigheder
i Grønland, er der ingen enkeltme-
nighed, der kan synge, som den i Na-
nortalik. Det var ikke tilfældigt, at
pastor Gerhardt Egede i sin telegra-
fiske hilsen til kirkejubilæet omtalte
den for ham uforglemmelige oplevel-
se, det var at stå som præst for alte-
ret ved den første julegudstjeneste i
Nanortalik, som menigheden kunne
afholde med egen præst (i 1921), og
dér høre kirkegængerne love Herren.
Menigheden i Nanortalik synes at ef-
terleve Peder Palladius’s opfordring
til at „love og takke Herren ligervis
som hine dejlige naktergale, lærker,
stillidser, stære, drosseler, papegøjer
og andre", som det hedder i hans vi-
sitatsbog fra 1600-tallet.
Jubilæet fandt sted en lørdag efter-
middag. Der indledtes med en fest-
gudstjeneste kl. 3. For en umiddelbar
betragtning befandt kun ca. en tredie-
del af kirkegængerne sig inde i kir-
ken — som dermed var fuld — me-
dens de sidste to trediedele nød godt
af det ualmindeligt smukke og varme
sommervejr og højttaleranlægget ud
til det omliggende fjeld. Selv om ra-
dioavisens korrespondent i Holsteins-
borg entop havde meldt folk i Hol-
steinsborg på randen af sultedøden,
fordi m/s „Mary North" grundet stor-
is i Sydgrønland var blevet forsinket
og fremdeles lå i Nanortalik, ladet
med forsyninger til Holsteinsborg, tog
man det dog roligt og standsede los-
ningen under festgudstjenesten. Det
var godt, besindigheden sejrede.
Mange gæster, verdslige som gejst-
lige, var draget til Nanortalik den dag.
I processionen til kirken deltog lands-
høvding N. O. Christensen, der glæ-
dede byen ved at have sat meget ind
på at kunne være i Nanortalik netop
den dag, sammen med 6 præster og 5
kateketer. Blandt andet var Nanorta-
liks mangeårige præst Anda Høegh
til stede sammen med fru KiståraK.
Spejderne havde pyntet indgangen til
kirken samt kirkens indre med grønt,
ligesom der var rejst flagallé. På kir-
kens alter sås to nye sølvlysestager,
en gave i dagens anledning fra af-
døde pastor Karl Chemnitz og hans
enke Magga. Pastor Chemnitz, der dø-
de i fjor, havde før sin død bestemt,
at disse alterstager skulle skænkes
kirken ved 50-års jubilæet.
Ved gudstjenesten talte først ste-
dets præst Jørgen Petersen, der om-
talte, hvor meget kirken i Nanortalik
har betydet for det enkelte medlem af
menigheden, lige fra vugge til grav,
idet kirken er det sted, „hvor jeg vil
mødes med dig“, som Gud Herren
sagde til Moses (2. Mos. 25, 22), idet
pastor Petersen overførte disse ord på
Guds møde med mennesket i den
kristne menighed. Pastor Anda Høegh
bragte en meget hjertelig lykønskning
til den menighed, i hvis midte han
havde haft mange gode år som præst.
Pastor Høegh udtalte som sit ønske
for menigheden i Nanortalik, at kir-
ken fremdeles må stå som det natur-
lige midtpunkt i menneskelivet. Som
den sidste af dagens prædikanter un-
derstregede undertegnede, at kærlig-
heden til gudshuset og gudstjenesten
gerne skulle omsætte sig, således at
den enkelte føler sig sendt ud fra
søndagens gudstjeneste til hverdagens
opgaver og til mødet med næsten.
Umiddelbart i tilknytning til guds-
tjenesten gik alle ud på kirkegården,
hvor der blev nedlagt en krans på
pastor Karl Chemnitz’s grav, medens
den meget store forsamling sang „aju-
gaujumårpunga," en grønlandsk på-
skesalme.
På det nye hotel i Nanortalik „Kap
Farvel" var der middag for 60—70
mennesker, bl. a. de mange udefra
kommende gæster, hvorefter det lige-
ledes nye forsamlingshus fyldtes til
randen af et 3 timer langt og meget
festligt kaffebord, hvor det sangkor,
som under Karl Eliassens ledelse også
havde sunget ved festgudstjenesten,
medvirkede. Formanden for menig-
hedsrepræsentationen — det var også
Karl Eliassen — bød velkommen og
mindedes, hvilken stor begivenhed det
havde været for IlivileK, som Nanor-
talik dengang hed — det var i mange
år, også under navnet Nanortalik, ikke
en „koloni", men et „anlæg" — at se
den himmelstræbende kirke rejse sig
op imellem de små huse, som alle var
jordhytter. Han udtalte sin glæde
over, at de mange gæster ikke havde
ladet sig afskrække hverken af de
store afstande eller af storisen. End-
videre lød der en tak til alle, som hav-
de bidraget til at skabe så gode ram-
mer for afholdelsen af denne jubi-
læumsfest.
Landshøvding N. O. Christensen
bragte landsrådets hilsen og lykønsk-
ning til menigheden i Nanortalik. I
sin tale pegede landshøvdingen på det
helt naturlige i, at også de verdslige
myndigheder føler et medansvar for
den grønlandske kirke, idet han frem-
hævede grundlovens bestemmelse om,
at den evangelisk-lutherske kirke er
den danske folkekirke, og som sådan
understøttes den af staten. Landshøv-
dingen udtalte endelig sin tak for, at
jubilæumgudstjenesten var blevet af-
holdt som en dobbeltsproget gudstje-
neste, et smukt udtryk for det fælles-
skab mellem grønlændere og danske,
som vi ikke kan være foruden. De to
sprog skiller i mange henseender. Det
er godt, at vi ved en dobbeltsproget
gudstjeneste kan være fælles om det,
som kirken står som udtryk for, af-
rundede landshøvdingen sin hilsen.
Mange andre havde ordet. Ikke
mindst var det morsomt at høre den
84-årige fru Mathilde Sørensen for-
tælle om kirkens indvielse i 1916. Fra
den lejlighed fremviste hun en ad-
gangsbillet til indvielsesgudstjenesten.
Man havde åbenbart også den gang
måttet rationere pladserne. Ved jubi-
læumsgudstjenesten i 1966 havde me-
nighedsrepræsentationen set sig nød-
saget til ved opslag at henstille til alle
uvgornaKaoK imåingingmat ilagit
tugsiarsinåussusertik timikut inussu-
tigisinauvdlugo, taimåitugpåme na-
nortalingmiut inutigssarsiornermut
sulivfigssaKarniarnermutdlo ajornar-
torsiutit tarKavane atututut OKautigi-
neKartartut pissariaKåsångikaluarpait,
— ilame tarKavane tugsiatdlanceKiga-
mik! åssigingitsut ardlanaraluarput
augustusip 6-iånut Nanortalingme o-
Kalugfiup atorKårtitaunerminit ukiut
50-ingordlugit nagdliutorsiorneranut
nagdliutorsiorpalåKutaussut avatånit-
dle tikeråtut aggersumut eraaimanar-
nerpaussoK tåssa unersiutigingning-
nea tugdlériåK kåkaKissoK Nanorta-
lingme ilagit tugsiarnerånut ilisarna-
KutautitaussartoK. provstiuvdlune mi-
anerssornartOKaraluarpoK palaseaar-
fingne åssigingitsune pissutsit sarnu-
missumik ingmingnut migssersutiti-
savdlugit. naugdlo Kalåtdlit-nunåne
nunanarfingne tamangajangne ila-
gingne angnerussune mikissunguanilo
tamangajangne Kavsériardlunga nåla-
giartitsissarsimassunga OKardluåinar-
sinauvunga ilagéKångitsoK nanorta-
lingmiutut tugsiatdlandgtigissunik.
eraumingilaK palasip Gerhardt Ege-
dep OKalugfiup uvdlorsiorneranut te-
legramikut inuvdluarKussumine misi-
gissane puigunaitsoK erKartormago
tåssaussoK Nanortalingme palasisut
jutdlime nålagiartitseraårdlune altar-
ip såninine (1921) ilagit nangmingneK
palaseKardlutik nålagiarfigissåt, tåssa-
ne tusarssauvdlune nålagiat tugdlé-
rigpagssuvdlutik Nålagkamik uner-
siutigingningnerat.
nag'dliutorsiorneK pivoK arfiningor-
nerme uvalikut, autdlarKauserneKar-
dlune nagdliutorsiordlune nålagiar-
nermik nal. 3 uvalikut. takusinausså-
ka nåpertordlugit nålagiat avgorne-
risa pingajuinait OKalugfingme isersi-
måput — nauk ulivkåraluaK — avgor-
nerisale pingajue mardluk silagigssup
kialårssup atåne højtalerilerdlutik a-
lianåimiuvdlutik nålagiarput KåKanik
avatangissilerdlutik, naugdlo Sisimiu-
ne radioavisip tusagagssiortuata na-
lunaerutigigaluarå sisimiormiut nu-
ngutsivdlutik perdlimulernerat pfssu-
tigalugo m/s „Mary North“-ip sikor-
ssuit pivdlugit kujatåne kingusinår-
dlune Nanortalingmituarnera Sisimiu-
nukartunik useaardlune, taimåitoK
tamåna erKigsisimassumik tiguvdlugo
usingiarneK unigtineKaratdlarpoK nag-
dliutorsiumik nålagiarneKartitdlugo.
Kujananaordlo isumatusårneK aju-
gaungmat.
tikerårpagssuit silamiussutsime ila-
glssutsimilo atorfigdlit uvdlormut tå-
ssunga Nanortaliliåsiméput. oaalug-
fingmut ingerdlaortoKarnerane ilåu-
put landshøvding N. O. Christensen
under 30 år om at forblive i „Herrens
forgård," det omliggende fjeld! Vejret
var dem som nævnt nådigt.
Visitatsprovsten Otto Sandgreen,
Sydprøven, bådfører Karnis Johansen,
købmand Avåt Kleist, Julianehåb og
pastor Anda Høegh bragte hilsener.
Mange telegrammer var indløbet, bl.
a. fra kirkeminister Bodil Koch og
biskop Westergård Madsen. Og kirken
blev rigt betænkt med gaver fra for-
skellige, således fra peKatigingniat i
Nanortalik, fra bådførere og sømænd
i Nanortalik, fra menighedsrepræsen-
tationen i Julianehåb samt flere pri-
vate. Endelig havde menigheden i Na-
nortalik igennem en indsamling, for-
anstaltet af menighedsrepræsentatio-
nen, i anledning af jubilæet skænket
ca. 2500 kr. til en fond, der er startet
med henblik på den udvidelse af kir-
ken, vi skønner er nødvendig, for så
vidt som vi ved fremtidige festlige
lejligheder også gerne vil se de unge
spurve på under 30 år mødes med de
ældre svaler i det samme Herrens hus.
ser.
igdlOKarfingmiunut nuånårutauvdlu-
artoK uvdloK tåuna Nanortalingmi-
nigssaminut angumerssiniarssuarsi-
manine pivdlugo. ilåuputaoK palasit
arfinigdlit ajoKitdlo tatdlimat. tåukua
ilagåt Nanortagdlip ukiorpagssuarne
palaserisimasså palase Anda Høegh
nulialo KiståraK. spejderit OKalugfiup
isåriå ilualo orpit pilutåinik pinersar-
simavåt avKusernalo erfalassulersor-
dlugo. OKalugfiup alteriane takug-
ssåuput naneruserfit sølviussut nutåt
mardluk OKalugfiup uvdlorsiorneranut
tungatitdlugit tunissutaussut palasiu-
galuamit Karl Chemnitzimit uvigdlar-
neranitdlo Maggamit. palasip Chem-
nitzip sujorna tOKussup toKutinanile
aulajangerérsimavå naneruserfit tåu-
kua OKalugfingmut tunissutigineKåsa-
ssut OKalugfiup 50-ingortorsiordlune
r.agdliutorsiornerane.
nålagiarnerme OKalorKårtuvoK nu-
naaarfiup palasia Jørgen Petersen er-
Kartordlugo Nanortalingme OKalugfiup
pingåruteKarnera ilagingnut ilaussu-
nut tåssanitunut tamanut, inungorne-
rånit (kuisinerånit) toKunerånut. o-
Kalugfik tåssaungmat najugaK Nålag-
kap Morsasimut ima OKarfia (2 Mors.
25, 22) „tåssane nåpikumårpavkit" o-
Kautsitdlo tåuko OKalussissup tugtipai
Gutip ilagingne kristumiune inungnik
nåpitsissarnerinut. palasip Anda
Høeghip ilagit ukiorpagssuarne aju-
ngitsumik misigivfigissamine pala-
siuvfigissane Kamånga pissumik piv-
dluarKuvai. Nanortalingmilo ilaging-
nut kigsåussissutigalugo OKalugfigtik
tåssautituarKuvdlugo inup inunermi-
ne pissusigssamisut pingårnerutitag-
sså. uvdlup oKalussissuinit kingug-
dlersauvdlune atåne atsiortup pingår-
titdlugo erssersipå Gutip igdluanut
nålagiarnermutdlo asangnissuseKar-
neK ima sunineKarniåsassoK kinalunit
misigissuseKarsinångortitdlugo aut-
dlartitaussututdlusoK itdlune nålagi-
arnermit uvdluinait suliagssartåinut
tåssane tugdlimik nåpitaKarnigssa-
mut.
nålagiarnermut uiggiutinardlugo ta-
marmik iliveKarfiliåput palasip Karl
Chemnitzip ilerra naussortaleriartor-
dlugo. katerssusimassorpagssuitdlo
tugsiarpåt „ajugaujumårpunga" kalåt-
dlisut pårskisiutip versisa ilåt.
Nanortalingme akunitarfigtåme
„Kap Farvel“-ime inuit 70 migssårii-
tut nerisineKarput avatåningånit ti-
kiussortunik ilavdlugit. tamatumalo
kingornagutaoK katerssortarfigtåK u-
livkåvigdlugo nagdliutorsiornartumik
kavfisoKatigingneKarpoK akunerit 3
sivisussusilingmik. tåssanilo erinar-
ssortut Karl Eliassenip sujulerssuine-
ragut nålagiarnerme erinarssortussut
erinarssorputaoK. ilagit sivnissaisa
sujuligtaissuat Karl Eliassen tikit-
dluarKussivoK erKainiaivdlunilo tai-
mane Ilivilermut — Nanortalingmig-
taoK taineKartartumut — ukiorpag-
ssuarne niuvertOKarfiunane niuver-
tugssaKarfinaussumut KanoK pisima-
ssok agtigissoK OKalugfik portoKissoK
nåparneKarmat igdlunguit ivssunik
Karmalinaussut akornåne. nuånåruti-
ginerarpå tikerårtorpagssuit ungasi-
ssuserdlunit sikorssuitdlunit akornu-
tiginiångingmatigik. kisalo nagdliu-
torsiornerup nagdliutorsiorpalårtunig-
ssånut ikiusimassut tamarmik Kutsa-
vigineKarput.
landshøvding N. O. Christensenip
landsrådip inuvdluarKussutå Nanor-
talingmilo ilagingnut pivdluarKussutåt
oKautigå. OKalungnerminilo landshøv-
dingip tikuarpå pissusigssamisordlui-
nartoK nålagkersuissutaoK nunamiu-
ssut ilagingnut kalåtdlinut akissug-
ssaoKataussutut misiginigssåt, pingår-
titdlugo tikuaramiuk inatsisit tunga-
viussut aulajangersagartåt una: ilagit
någgårtut (lutherikut) danskine nåla-
gauvfiup ilagigsortarigai taimalo nå-
lagauvfingmit tapersersorneKartug-
ssauvdlutik. landshøvdingivdlo nagga-
tågut Kujåssutigå nagdliutorsiordlune
nålagiarnea kalåtdlisut Kavdlunåtut-
dlo ingerdlåneKarsimangmat kalåtdlit
danskitdlo peKatiglssusiånut erssiu-
tauvdluartumik, tamåna pingitsorne-
Karsinåungingmat OKautsit åssigingit-
sut mardluit Kavsitigut avigsåncusi-
ssarnerat pivdlugo. KujanaaaoK OKaut-
sit mardluit atordlugit nålagiarnea
peKatigigfigisinaugavtigo ilagissutsip
nivtarniagånut takutitsissutitut. tai-
ma landshøvdingip pivdluaraussinine
naggaserpå.
KavsitaoK oaauseKarput. nuåner-
nerssat ilagåt 84-inik ukiulik fru Mat-
hilda Sørensen OKalugtuarmat OKa-
lugfiup 1916-ime atoncårtineranik, ta-
kutitdlugulo OKalugfik atoncårtine-
Karmat atorKårtitsinerme nålagiaaa-
taunigssamut isissutigssiaa (bilite).
Kularnångitsumik taimanisaoK inig-
ssat kigdlilersortariaKarérsimåput.
1966-ime nagdliutorsiordlune nålagiar-
nerme ilagit sivnersaisa pissariaKar-
tisimavåt agdlagartalivdlutik kaju-
migsårinigssaK 30 inordlugit ukiugdlit
„Nålagkap silardliutånérKuvdlugit"
KåKanik ungalusimassume! taineKa-
rérsutut sila nagdligtuivoK.
visitatsprovste Otto Sandgreen Ag-
dluitsup pånit, umiatsiåtdlo nålagåt
Karnis Johansen, niuvertordlo Johan
Kleist K’aKortumit, palasilo Anda
Høegh inuvdluarKussutinik åtaaarput.
telegramerpagssuit tikiusimåput tåu-
kua ilagalugit kirkeminister Bodil
Kochimit biskop Westergård Madsen-
imitdlo pissut OKalugfigdlo åssigingit-
sunit tunissuteKarfigineKaKaoK sordlo
Nanortalingme peKatigingnianit, Na-
nortalingme umiatsiait nålagainit u-
miartortunitdlo, K’aKortume ilagit
sivnersåinit, inuinarnitdlo Kavsinit,
kisalo Nanortalingme ilagit, katerssui-
nikut ilagit sivnersåinit pilersineicar-
tukut nagdliutorsiornigssamut kater-
ssuivdlutik tuniusimavait aningau-
ssautit 2500 kr. OKalugfiup agdline-
Karnigssånut autdlarnersautigssat, pi-
ssariaKartikavtigo sujunigssamisaoK
nagdliutorsiorneKåsatitdlugo tingmiå-
nguit 30 inordlugit ukiugdlit tuluvar-
nat utorKaunerussut peaatigalugit
Nålagkap igdluane tåssane nåpeKati-
gigtarsinaunigssåt. ser
Dagens ord
Man bør være tolerant mod
menneskert men aldrig mod idéer.
Johs. Hohlenberg
(dansk maler og forfatter).
uvdlormut
encarsautigissagssat
inoKatit pivdlugit påsingniassiL-
ssariaKarpoK, pilerssårutinutdle a-
kisinaussariaKardlune.
Nanortalingme OKalugfiup
nagdliutorsiornera
Jesu
lignelser
Den fortabfe søn II
(Lukas evang. 15, 11-31)
Jisusip
åssersutai
erneK tåmaraluartoK II
(Luk. ivang. 15, 11—31)
Så gav den unge svinehyrde sig til at tænke over, hvad
det egentlig var, han havde gjort, og han gik i sig selv
og tænkte: hvormange daglejere går dog ikke og har det
godt hjemme hos min far, medens jeg er ved at sulte ihjel.
tauva pulukinik pårssissoK inusugtoK erKarsalerpoK Kanon:
iliorsimanine påsiniardlugo, tauva ilitsorilerpoK onardluni-
lo: ata, atåtama kivfartortorpagssue neKigssanangårtut u-
vanga perdlingajalerpunga.
Her vil jeg ikke blive længere. Jeg vil bryde op og tage
hjem til min far og åbent sige til ham: „Far, jeg har
syndet imod himlen og mod dig. Jeg er ikke værd at kaldes
din søn, lad mig gå hos dig som daglej er.“
månérKingniångilanga. måna Kimatdlugo atåtavnut anger-
dlarniarpunga issertungivigdlungalo OKardlunga: „atåta, Ki-
langmut ilingnutdlo ajortuliorpunga. erningnik taineKarneK
ningarKupunga, kivfartortivit ilåtut itinga.“
Og så brød han op rejste hjem til sin far. Men endnu
længe før han kom til faderens gård, havde denne fået øje
på ham, han fik medynk med ham og løb ham imøde, faldt
ham om halsen og kyssede ham.
tauva najugkamin.it autdlarpoK anguminutdlo angerdlar-
dlune. angumile narssautånut sule perxajångitsoK angutåta
takuvå, nagdligileramiugdlo arpåinan parssiarpå Kungasia-
gutdlo enitdlugo kunigpå.
23