Atuagagdliutit - 13.10.1966, Side 3

Afgiftsstigning på hedvin,
spirituosa og cigaretter
Afgiften for cigaretter, spirituosa og
hedvin stiger muligvis i overskuelig
fremtid. Landsrådet vedtog at fore-
slå, at afgiften på cigaretter stiger
med 5 øre pr. stk. Afgiften på spiritus
foreslås forhøjet med 10 kr. pr. liter,
og afgiften på hedvin med 4,50 kr. pr.
liter. Det vil betyde, at prisen på en
helflaske akvavit stiger med 7 kr. fra
33 til 40 kr. Den tilsvarende stigning
på hedvin vil udgøre 3 kr., således at
en helflaske kommer til at koste mel-
lem 18 og 20 kr. Derimod sker der in-
gen afgiftsstigning for pilsnere.
Hvis afgiftsforhøjelsen for alkoho-
liske drikke ikke medfører, at for-
bruget går ned, vil det betyde en mer-
indtægt for landskassen på 2,6 miil.
kr. For cigaretternes vedkommende
bliver der tale om tilsvarende beløb.
Afgiftsforhøjelsen vil betyde, at pri-
sen på cigaretter og spirituosa når op
på dansk niveau. Forhøjelserne for-
udsætter imidlertid ministeriets god-
kendelse. Sidste år foreslog landsrådet
afgiften på cigaretter forhøjet med 2
øre pr. stk., men det ville ministeriet
ikke godkende.
Inuit-partiet
(Fortsat fra forsiden)
tildelt er størst for partier, der stil-
ler op i en række valgkredse, men ikke
opnår kredsmandater.
INUIT-PARTIET GRAVEDE
SPØRGSMÅLET FREM
Skitseforslaget om tillægsmandat-
ordningen var oprindelig ikke med på
dagsordenen, men på mødet den 22.
september besluttede landsrådet at
tage dette spørgsmål op til behandling.
Ifølge loven om Grønlands Landsråd
og kommunalbestyrelser er der hjem-
mel til, at antallet af medlemmer i
landsrådet ved kgl. anordning kan ud-
vides med tillægsmandater for at til-
vejebringe en passende repræsenta-
tion for forskellige opfattelser og in-
teresser, der måtte gøre sig gældende
i befolkningen.
I 1952 udarbejdede ministeriet på
foranledning af landsrådet et notat
vedrørende problemerne i forbindelse
med etableringen af tillægsmandat-
ordningen. Notatet mundede ud i et
forslag om, at der som supplement til
den eksisterende kredsmandatordning
skulle vælges i alt 4 tillægsmandater
til landsrådet.
Da landsrådets ønske om en tillægs-
mandatordning var begrundet i hen-
synet til at sikre særlige erhvervsin-
teressers repræsentation i landsrådet,
og da dette hensyn ikke kunne imøde-
kommes ved den foreslåede tillægs-
mandatordning, meddelte landshøv-
dingen landsrådet, at dette måtte an-
ses for teknisk umuligt at etablere en
tillægsmandatordning i Grønland. —
Landsrådet besluttede herefter indtil
videre at stille dette spørgsmål i bero.
I januar i år henvendte Inuit-partiet
sig til ministeriet med anmodning om
tildeling af et tillægsmandat i det
siddende landsråd. Ministeriet sva-
rede, at den i landsrådsloven hjemlede
tillægsmandatordning endnu ikke var
gennemført, og at partiet — uanset
ordning havde været gennemført —
ikke ville kunne opnå repræsentation
i det siddende landsråd, da partiet ikke
havde deltaget i landsrådsvalget i
1963. Samtidig lovede ministeriet at
tage spørgsmålet om gennemførelse af
en tillægsmandatordning op til over-
vejelse.
INGEN GRUND TIL UDSÆTTELSE
Under debatten i landsrådet om
skitseforslaget til tillægsmandatord-
ningen udtalte Peter Heilmann,, at det
imod hans forventning var lykkedes
at fremlægge et skitseforslag, der var
enkelt, og forståeligt for de fleste.
Spørgsmålet var nu, om principperne
kunne forklares kommunernes valgbe-
styrelser før valget. Heilmann fast-
holdt, at hans eget forslag fremsat på
det ekstraordinære møde i foråret, om
ekstra kandidater til de større byer
var mere retfærdigt.
Han mente ikke, at landsrådet fort-
sat kunne sidde organisationernes øn-
ske om repræsentation i landsrådet
overhørigt. Hvis man ikke godkendte
forslaget nu, kunne man risikere, at
Inuit-partiet, GAS og KNAPP efter
valget i 1967 henvendte sig til ministe-
riet med anmodning om tildeling af
tillægsmandater. Ministeriets tidligere
begrundelse kunne så ikke gælde
mere, da man måtte regne med or-
ganisationernes deltagelse i valget i
1967. Peter Heilmann var bange for,
at landsrådet kunne blive til grin,
hvis det ikke vedtog forslaget på nu-
værende samling.
Jørgen Poulsen, Erik Egede, Alibak
Josefsen og Knud Kristiansen anbe-
falede forslagets godkendelse uden
yderligere udsættelse. Erik Egede
fandt, at man ikke længere kunne
ignorere organisationernes ønske om
repræsentation i landsrådet. Han var
ganske vist ikke begejstret for, at rå-
det vedtog forslaget uden forudgående
offentlig debat, men han var bange
for, at det kunne blive nødvendigt med
at udskrive genvalg, hvis man ikke
tog endelig stilling til spørgsmålet in-
den valget i 1967.
Jørgen Poulsen pegede på fordelene
ved den foreslåede ordning, der var
mere smidig end de tidligere valgbe-
stemmelser, og som ville betyde større
muligheder for at vælge de rigtige
folk ind i landsrådet.
Oluf Høegh var som den eneste be-
tænkelig ved, at man vedtog forslaget
på nuværende tidspunkt. Han mente,
at man måtte have tid til at forklare
befolkningen, hvad den foreslåede ord-
ning gik ud på. Alibak Josefsen var
uenig med Høegh heri. Han mente, at
der ikke var grund til udsættelse, idet
forslaget var udarbejdet i overens-
stemmelse med landsrådets ønsker.
Josefsen var af den opfattelse, at
kæmnerne udmærket kunne forklare
vælgerne, hvad skitseforslaget gik ud
på.
Så stillede formanden forslaget til
afstemning, og som nævnt blev det
vedtaget med stor majoritet. Dermed
er grundlaget skabt for en betydnings-
fuld ændring af valgbestemmelserne
inden det historiske valg i 1967.
Inuit-partip
(Kup. sujugdl. nangitaK)
nit partit mardluvdlutigdlunit iligig-
dlutik Kinigagssångortitut, landsrådi-
mut ilaussortångungitsorsimassut,
nauk 600 sivnerdlugit taineKarsima-
galuardlutik. taimatut pissoKartitdlu-
go 600 sivnerdlugit taineicarsimassut
ilaussortångorsinaulisåput. OKariarta
parti Kinersivingne ardlalingne Kini-
gagssångortitaKarsimassoK, taimåitor-
dle Kinersivingme atautsimilunit Ki-
nigautitaicarsimanane. imaicale Kiner-
sivingne atausiåkåne partip Kinigag-
ssångortitai taigorneKålugsimåput. tå-
ssa nunarput tamåkerdlugo partip
pigssarsiarisimavdlugit Kinersissut 600
sivneKartut.
taima pissoKartitdlugo parti imalu-
nit penatigigfik pineuartoK ingmikut
landsrådime ilaussortaKalersinåusaoK,
landsrådimutdlo torKagdusaoK partip
peKatigigfiuvdlunit Kinigagssdngorti-
tainit taigorneKarnerpausimassoK. tai-
matutaoK iliortoKartåsaoK iligigdlutik
Kinigagssdngortitunut tungatitdlugo.
åssersutigssat amerdlaKaut taima-
tut årKigssussinerup itanoK atortine-
Kartarnigssånik. Kinigagssångortitut
atausiåkåt Kinigåungikaluartut 600-
tdle sivnerdlugit taineKartut periar-
figssineKarput landsrådimut isersi-
naulernigssamut. iligigdlutik Kinigag-
ssångortitut taigorneKarujugssuartut
tamarmik ilaussortångorsinaulerput.
åndgssussinigssardle suniuteicarner-
Ungt ægtepar uden børn
ønsker at bosætte sig i Grønland.
MANDEN: 38 år, handels- kontor- og skovfogeduddannet med stats-
kontrolleret prøve i bogføring og 4 års erfaring som bogholder ved
entreprenør og savværk.
KONEN: 22 år, manufaktur- og trikotageuddannet med handelsskole-
eksamen.
Stilling med gode fremtidsmuligheder, hvor bolig kan anvises ønskes,
gerne i Sydgrønland. — Henvendelse til:
J. Holm, Pilevej 2, Haarby, Fyn.
påusagunarpoK partinut åssigissåi-
nutdlo, tåukume Kinersivingne ardla-
lingne savssartitaKarsinaungmata inu-
tulånguåinartunik, kåtuneKarnermi-
kutdle atausinåungitsumigtaoK lands-
rådime ilaussortaKalersinaussunik.
Inuit-partip apernutå
avKutigssiussissoK
Kinersinerme nutåmik åruigssussi-
nigssamik mig s singer s er sut landsråd-
ip OKaluserissagssainut ildungikaluar-
poK, septemberivdle 22-åne atautsi-
minerme landsråde aulajangerpoK a-
pemut tamdna ilangunendsassoK uv-
dlormut OKaluserissagssanut. nunav-
tine landsråde kommunalt estyr elsit-
dlo pivdlugit inatsit nåpertordlugo pi-
sinautitsineKarpoK kungip aulajangi-
gdnik iler Kor erKussalidkut landsråd-
ime ilaussortat ilaneicarsinaussut inuit
alautsimordlutik åssigingnik sonutigi-
ssanartut isumaKartutdlunit lands-
rådime sivnissoKalersinaorKuvdlugit.
landsrådip norKåissuteKarneratigut
1952-ime ministereKarfingmit agdlag-
torneKarput ajornartorsiutit amerdla-
nerpånit taineKångikaluardlune ilau-
ssortångorsinaunermut tungassut piv-
dlugit. tamatumane sujunersutigine-
KarpoK landsrådimut ilaussortat Ki-
nersivingnit tamanit pissut saniatigut
åma sisamat ilaussortatut Kinigausi-
nåusassut.
taimatut ilaussortanik amerdlisitsi-
nigssamik landsrådip kigsautigissåta
tungavigingmago inutigssarsiornikut
atautsimut soKutigissaKartut lands-
rådime sivnissoKalersinaunigssåt, su-
junersutigissaussukutdle tamåna a-
kuerineKarsinausimångingmat, tauva
landshøvdingip landsråde nalunaerfi-
gå, ilaussortat amerdlinigssånik år-
KigssussiniarneK ajornartutut issigi-
ssariaKartoK, landsrådilume aulaja-
ngerpoK aperKut tamåna unigtikat-
dlarniardlugo.
ukioK måna januarime Inuit-par-
tiat ministereKarfingmut sågfigingni-
ssuteicarpoK måna landsrådiussume
ilaussortaKalersinaunerminik Kinute-
Kardlune. ministeriap tungånit Inuit-
partiat akissuteKarfigineKarpoK na-
lunaerfigineKardlune ingmikut ilau-
ssortaKalersinaunigssamik pisinautit-
sineK sule atulersineKarsimångitsoK.
atulersineKarsimagaluarpatdlunitdle
parti måna landsrådiussume ilaussor-
taKalersinausimångilaK, tåssa parti
1963-ime Kinersinerme peKatausimå-
ngingmat. peKatigalugo ministereKar-
fik neriorssuivoK isumaliorKutigiu-
mavdlugo ingmikut ilaussortaKaler-
tarnigssamik aperKut.
kinguartitsinigssaK
pissutigssaKångilaK
tamatummga sujunersumut migssi-
ngersersutip landsrådime måna OKat-
dlisigineKarnerane Peter Heilmann
nalunaerpoK ministeria sujunersusior-
simassoK ilimagissaminit pissarineru-
ssumik amerdlaneritdlo ajornakusor-
tinago påsisinaugunagånik. aperxu-
taulersimavordle sujunersut sukumi-
ssumik navsuiameKarsinåusanersoK
KinersinigssaK sujorKutdlugo Kinersi-
nerme isumagingnigtartunut. upernåK
ingmikut atautsiminerme sujunersu-
tigisimassane igdloKarfingne angne-
russune ilaussortat mardlungornig-
ssånik, nåpertuivdluarnerussutut Pe-
ter Heilmannip aulajangiupå.
isumaicarnerarpordle landsrådip
måna tusångitsussåginarsinaujung-
naerå sivnissoKalernigssamik penati-
gigfit kigsautigissåt. onarpoK sujuner-
sut måna akuerinenångigpat, åipågo
ninersinerup kingornagut ministere-
Karfingmut sågfigingnigsinaujumår-
tut Inuit-partiat, GAS imalunit
KNAPP, ingmikut ilaussortaKalernig-
ssamilc kigsauteuardlutik. taimani-
kugssamut atorsinaujungnaertugssau-
vok ministerip itigartitsinermine tu-
ngavigisså, tdssame ilimanarmat pe-
uatigigfit tauko peuatausimanigssåt
1967-ime kinersinigssame. Peter Heil-
mannip dnilångatigå landsråde ava-
tåmtunit igdlautigineKarKajåsinau-
ssok, sujunersut tamdna måndkut ka-
terssunerme akueringikuniuk.
Jørgen Poulsen, Erik Egede, Alibak
Josefsen åma Knud Kristiansen kaju-
migsåriput kinguartitsinertaKångitsu-
mik sujunersutip akuerineKarnigsså-
nik. Erik Egede isumaKarnerarpoK
peKatigigfit kigsautigissåt landsrådip
ORUNDLAQT 1841
STRANDGADE 38 - KBHVN. K.
angatdlatit peKUtait — ullgssuit
tingerdlautlgssiat — tlngerdlua-
tlgssiat — agdlunaussat — kit-
sat — kitslngit — agdlunsussi-
agssat — orssut mångertOK
agdlunaussartagssat
(nokarutigssat).
Skibsinventar — presenningdug
Sejldug — Tovværk — Ankere
Kæder — Værk — Beg —
Takkelgods.
sikaritit, vinit imigagssatdlo
kimigtut akitsusagunartut
sikaritit, imigagssat kimigtut vinit -
dio kimigtunerit akitsutåt ungasingit-
sukut KagfangneKåsagunarpoK. lands-
rådip akuerå sujunersutiginiarine si-
karitit akitsutåt KagfangneKåsassoK 5
øremik sikaritimut atautsimut. imi-
gagssat kimigtut literimut 10 kr-mik
akitsortugssatut sujunersutigineKar-
put, vinitdlo kimigtunerit literimut
4,50 kr-mik. taimdisagpat snapse pui-
aussak 7 kr-mik akitsusaon 33 kr-nit
40 kr-nut. vinit kimigtunerit puiau-
ssamut 3 kr-mik akitsusdput tdssa 18
kr. åma 20 kr. akorndne akenalerdlu-
tik.
imigagssat kimigtut akitsutåt Kag-
fangneKåsagpat imigagssamigdle atui-
neK migdleriarane, tauva landskassip
tamåkuninga isertitagai ilåsåput 2,6
sumiginarsinaujungnaerå. nuånåruti-
givatdlångikaluarpå avatånit OKatdli-
sigineKarérsinago tamatuma lands-
rådime akuerineKarnigsså, ånilånga-
nartoKarsinaunerarpåle KinersissoKar-
Kingnigssåta pissariaKalersinaunera
sujunersut aulajangivfigineKångigpat
1967-ime KinersinigssaK sujorKutdlu-
go.
Jørgen Poulsenip tikuarpai år-
Kigssussinigssamik sujunersutip i-
luatingnautai, nalunaerdlune suju-
nersut sujornagut periausiussartu-
nit eKdinerussoK angnerussumigdlo
periarfigssaKartitsissoK inuit er-
Kortut kinigaunigssånut.
sujunersutip månåkut akuerineKar-
nigsså Oluf Høeghip'kisime nangånar-
tOKartipå, isumaKardlune inuit suku-
missumik navsuiåuneKanrårtariaKar-
tut. Alibak Josefsenip Oluf Høegh ta-
matumane isumaKatigingilå, OKardlu-
ne pissutigssaKångitsoK kinguartitser-
Kingnigssamut sujunersut suliarine-
Karsimangmat landsrådip kigsautigi-
sså maligdlugo. Alibak Josefsen isu-
maKarpoK kæmnerit navsuiaisinauv-
dluartut sujunersutip KanoK påsissa-
riaKarneranik.
tauva sujuligtaissup sujunersut tai-
sissutigitipå, sordlulo taineKarérsoK
ilaussortat amerdlanerit akueråt. tai-
matut tungavigssaKalersineKarpoK åi-
pågo KinersinigssaK nunavta OKalug-
tuagssartåne pingåruteicartoK sujor-
Kutdlugo Kinersinerme aulajangersag-
kat avdlångortineKarsinaunigssåt.
Kinersinerme periauseK nutåk pi-
ngåruteKartOK erinindngitsukut atuli-
sasimavoK, 1967-ime upernåkut Kiner-
sinigssamut suniuteKardluartugssaK
såriarfigssaKalersitsissugssardlo Ki-
nersissut takutitsinerat tungavigalu-
go nåpertuivdluarnerussumik lands-
rådimut isersinaulernigssamik. Kiner-
sinerme aulajangersagkat avdlangor-
tineKarnigssåt inatsisitut folketingi-
mit akuererKågagssåungilaK, tamdna-
me inatsisitigut tungavigssaKarérmat,
taimågdlåtdle atulersineKartugssau-
vok kungip aulajangigånik ilerKorer-
Kussaliåkut.
miil. kr-nik. sikaritinut tungatitdlugo
isertitat agdlissutigssåt åma tamatu-
ma migssånipoK.
taimatut akitsutit KagfangneKåsag-
pata sikaritit imigagssatdlo Danmark-
imisut akeKalisåput, KagfaineKåsag-
patdle aperKutauvoic ministeriap aku-
ersserKårnigsså. sujorna landsrådip
sujunersutigigaluarpå sikaritit akitsu-
tåt 2 øremik KagfangneKåsassoK, ta-
månale ministeriap akueriumasimå-
ngilå.
Værket om en epoke
i Danmarks historie
YORE
GAMLE
TROPE
KOLONIER
nu i ny 8-binds udgave
i nyt, moderne format
Over 2500 sider med mere end 300
Historiske illustrationer og 32 far-
veplancher. Indbundet i rødt hel-
bind med sorte titelfelter og 22
karat guldtryk. Pr. bind kr. 34,75
UDSOLGT FRA FORLAGET
Vi har sikret os et antal eksem-
plarer af oplaget, og anbefaler
Dem at bestille med det samme.
Brochure med illustrationsprøver
og alle oplysninger tilsendes gerne
atuagkat
DET GRØNLANDSKE FORLAGS
BOGHANDEL
Postbox 609, Godthåb
Den gyldne,
smidige OMA margarine
er lige velegnet til bordbrug
/ og madlavning! — Sig navnet: OMA margarine!
OMA margarine kultiussartalik akungnaitsordlo
nerrivingme atugagssatut nerissagssiomermutdlo
assigingmik piukunarpoKl oicautigiuk alen:
O M A margarine!
3