Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 13.10.1966, Qupperneq 28

Atuagagdliutit - 13.10.1966, Qupperneq 28
Verdens første vulkan-elværk Fra atlantkabel til satellit Det fog 10 år at etablere den første felegrafforbindeise mellem Europa og Amerika. — I dag er atlantkablerne ved at miste deres betydning Den 27. juli 1866 passerede der for første gang elektrisk strøm gennem et kabel under Atlanterhavet. 100 år siden er det, at USA og Storbritannien for første gang var i telegrafisk forbindelse. Det havde kostet pionerer Cyrus W. Field 10 års arbejde med utallige skuffelser af nå så vidt. I dag står det klart, at telekommunikationens fremtid ligger i rummet, ikke på havets bund. ingnermik anitsissartunit ingnåtdlagissiorfit sujugdlertåt For 10 år siden påbegyndte man i Japan opførel- sen af det første kraftværk, hvis drivkraft er varme fra jordens indre. Den slags værker kan naturligvis kun opføres i vulkanske egne. Def nye varmekraft- værk er opført i Hachiman-Tai nationalparken i den nordøstlige del af landet og bliver meget bil- ligt i drift, sammenlignet med traditionelle vand- kraftværker og kraftværker, der drives med olie eller fast brændsel. Man regner iøvrigt med, at værkets beliggenhed og dets utraditionelle ud- formning vil være medvirkende til at gøre det til en turistattraktion. ukiut 10 matuma sujornatigut Japanime sananexa- lerpoK nukigssiorfik sujugdlex ingerdlatigssaKartoic nunap iluata kiåssusianit. nukigssiorfit faimåitut så- runame taimågdlåt sananeicarsmauput nunarssup ilåne ingnermik anitsissarfunik KåKalingne. kfssar- neK atordlugo nukigssiorfigtåK sananeKarsimavoK Hachiman-Tai-p nautsTviussarssuane nunap avang- nåtungåne kangiane, ingerdlatitauneralo akikitso- rujugssussugssauvoK sanigdliukåine ervngif nukinge afordlugit ilerxussutut nukigssiorfingnut åmalo nu- kigssiorfingnut uliamik Kissugssanigdlunit avdlanik imerpalassungitsunik atortulingnut. kisalo naufsor- ssutigineKarpoK nukigssiorfiup sumivfiata pissusiu- ssarfutdlo atornagit ilusilersorneKarnerafa kingune- riumårå takornarianit ornigarneKarforujugssuångor- nigsså. I jfj JUNCKERS BØGEPARKET pi UmM * i 1 | m !J Junckerip natigssiautai kJ- 1 |yp Ijfr* fil'" | -. ssungnik kiparigsuarKanik ka- i' Jf m | Zi Junckers bøgeparket er pris- titigkat akikitsuput åssiglngit- billigt og findes i fire sorte- sutdlo sisamåuput, tamarmik ringer, prima, standard, flam- atordluarneKarnermikut sana- met og ekstra flammet, der nerme akitsorsautauneK ajor- Jr^ S^*5 rigtigt udnyttet giver bedre put. Junckerip natigssiautai byggeøkonomi. Junckers bø- tamåko ajornångitsumik piler- geparket nedlægges let og tortumigdlo katiteriåinåuput hurtigt med minimalt mate- kivdlortariaKarpatdlåratigdlo, ' jjk rialespild og leveres Blitsa-la- Blitsamik låkerdlugit sanav- W - keret fra fabrik. fiånit nagsiuneKartarput. er udstyret med en luftkølet Deutz dieselmotor, der udvikler 22 hk ved 2000 o/m. Vibrator: Lodret rettede svingninger. Vægt med vandballast: 5000 kg. Kørehastigheder frem og bak: Indtil 8 km/t. Udvendig venderadius: 4,5 m. PEDERSHAAB MASKINFABRIK A/S Scheid er foran i kvalitet og udmærker sig især ved fremragende fromleegenskaber, stor drifts- sikkerhed og god økonomi. Gennem ef nært samarbejde med dette verdenskendte special- firma for fremstilling af vejtromler er vi i stand til at levere tromler til ethvert formål. Oven i købet opnår De den hurtige og effektive service, vor store og velrenommerede virksom- hed kan give Dem. En betryggelse ved store investeringer. FORLANG TILBUD OG PROSPEKT KBHVN. Herlev: (01) 94 70 66 Sønderlundvej 218 Telegramadr.: CEMENTINDUSTRI Telex: S56S ÅRHUS: (061) 3 14 00 Det er ikke ofte at de undersøiske kabler svigter. Men det sker. Det skete blandt andet under verdensmester- skaberne i fodbold, og kun en lynak- tion fra de skandinaviske radiofonier reddede lydforbindelsen til TV-trans- missionerne fra England. Problemet blev klaret med interimistiske, men brugbare telefonforbindelser over Frankrig og Holland. Om få år risikerer man ikke mere den slags skrækkelige hændelser. For da vil langt den overvejende del af enhver form for telekommunikation gå via himmelrummets „kunstige stjerner", kommunikationssatellitter- ne. Transatlantiske telefonsamtaler, direkte fjernsynsudsendelser fra alle egne af kloden, skibsfartsmeddelelser, og en lang række andre former for kommunikationer fra menneske til menneske og fra nation til nation vil først passere et to hundrede kilo tungt elektronisk vidunder, der udfører sin mission mange tusinde kilometer over jordens overflade. „EARLY BIRD" FÅR SELSKAB Det første store skridt mod fremti- dens telekommunikation blev taget den 6. april 1965, da den amerikanske satellit „Early Bird“ (morgenmand) blev sendt op til en fast stilling næ- sten 36.000 kilometer over Atlanter- havet, mellem Afrika og Brasilien. •— „Early Bird“ var den første virkelig arbejdsdygtige synkrone sattellit, det vil sige, at dens bane følger Jordens omdrejning, så at den set fra Jorden synes at befinde sig permanent på samme sted. „Early Bird“s fadder var det private amerikanske firma „Communications Satellite Corporation", eller „Comsat", et aktieselskab, som af den amerikan- ske kongres har fået koncession på den kommercielle udnyttelse af satel- litter. Allerede i dette efterår vil „Comsat" opsende de to næste led i den ver- densomspændende kæde af telekom- munikations-satellitter, som „Early Bird“ var forløber for. De to satellit- ter får en kapacitet, der er næsten dobbelt så stor som „Early Bird“s, der kan transmittere 240 tosidede telefon- samtale af høj kvalitet over Atlanter- havet samtidig. Allerede nu stiler man imidlertid efter satellitter med en ka- pacitet på over 1000 samtaler. De to nye satelliter skal fra deres position over Atlanterhavet og Stille- havet blandt andet transmittere spo- ringsdata og telemetriske oplysninger i forbindelse med den amerikanske rumforsknings-organisations Apollo- projekt, hvis mål er landing af et be- mandet rumskib på Månen. Men de skal tillige bruges til TV-transmis- sioner, teletype-meddelelser og almin- delige telefonsamtaler, ligesom „Early Bird" er blevet det. GRØNLAND MED — ENGANG Det meste af verden har set direkte fjernsynsudsendelser via „Early Bird", såsom verdensmesterskabet i fodbold, astronaut-landinger og amerikanske valg. Dette tekniske vidunder, der på brøkdele af sekunder har ført millio- ner af europæiske fjernseere over At- lanterhavet, vejer kun godt 38 kg og sender med en styrke på kun seks kilowatt. For at opfatte disse svage signaler tilstrækkeligt tydeligt, kræves der na- turligvis jordstationer med meget stærke modtage-faciliteter. Når om- kring 1970 en verdensomspændende kæde af kommunikationssatellitter er på plads, vil enhver sådan modtage- station på Jorden være som et vindue mod hele verden. Efterhånden som teknikken forbedres, vil der blive kræ- vet mindre og mindre af jordstatio- nerne, og inden længe vil alle lande kunne modtage direkte uden yderli- gere-jord-transmission fra land til land. Indtil da klarer Enropa sig med stationerne i Coonhilly Downs, Eng- land, Pleumeur-Boudou i Frankrig, Raisting, Vesttyskland, og Fucino, Ita- lien. Herfra bliver satellitternes signa- ler kraftigt forstærket og videresendt til de lande, der ikke selv råder over det tilstrækkelige materiel. Grønland vil til sin tid utvivlsomt blive indlemmet i dette verdensom- spændende kommunikationssystem. — Hvornår det sker, er både et teknisk og et økonomisk spørgsmål. 36.000 km, over Atlanterhavet hænger den kun 38 kilo tunge „Early Bird" som videresender fjernsyn og telefonsamtaler. — Jordstationerne modtager satel- littens svage signaler med kæm- pemæssige parabol-antenner og forstærker dem. Om få år vil modtagerstationerne blive min- dre og billigere. Atlanferhavip Kulåne 36.000 ki- lometerinik ungasissuseKardlune silåinarssuarmlpoK „Early Bird" 38 kilumarnik OKimåissusilik, ingerdlaferKigtardlugit fjernsyn åma felefonfkut OKaloxatiging- nerit. nunarssuarme tigorxaivit Kåumafaussap kalerrisåruiai så- kukitsut tigorarfarpait åmut si- ligsiartortunik antenneKardlutik såkortusarfardlugitdlo. ukiut ikigtut xångiugpafa figoraissar- fit mingnerulerdlufigdlo akikf- nerulertugssåuput. 28

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.