Atuagagdliutit - 24.12.1970, Side 2

jutdlime OKalugfit sujarne
r
GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb.................... kr. 56,90
Arsabonnement + porto, Danmark
og øvrige Grønland ............................. kr. 74,80
Løssalgspris ..................................... kr. 2,00
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Nungme......... kr. 56,90
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Danmarkime
Kal.-nunåtalo sivnerane ........................ kr. 74,80
pisiarineKarnerane ............................... kr. 2,00
Trykt i off-set på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NOngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane off-set-imik naKitat
At høre klokkerne ringe
Det hører Julen til, at kirke-
klokkerne ringer højtiden ind.
Når klokkernes toner høres ud
over by og landskab, får de li-
gesom berøring med noget inde
i menneskesindet. Det er så nø-
je forbundet med vor måde at
holde højtid på, så vi ikke ville
undvære det. Sådan har det
været hos os i Norden, så læn-
ge kristendommen har været
kendt. Det ser man en bekræf-
telse på i vore julesalmer: „Ki-
mer i klokker, ja kimer før dag
i det dunkle". „Det kimer nu
til julefest" eller „da klinger
det sødt i højen sky, når jule-
klokken kimer".
Der har ganske vist fra tid
til anden været mennesker,
som har følt sig generet af klok-
keklangen. Da de første primi-
tive kirker blev bygget i Dan-
mark for over 1000 år siden
troede man, at den kristne kir-
kes klokker ville skræmme de
gamle vikingeguder bort, når
de ved solhvervstid skulle skaf-
fe lysere dage. Således har
man i de senere år i Køben-
havn måttet reducere klokke-
ringen betydeligt, fordi vrede
mennesker følte sig genert der-
ved, mens de samme menne-
sker dog ikke fandt anledning
til at klage over motorstøj fra
biler og knallertkørere i byens
gader.
I anledning af jubilæet næ-
ste år samles der i Grønland og
Danmark ind til et klokkespil.
I samme anledning har en tid-
ligere præst på Grønland følt
sig foranlediget til at fraråde
danske præster og menigheder
at støtte denne indsamling, idet
det for os heroppe kun ville
være en slags „legetøj", som
det ville være meningløst at
ofre så mange penge på.
Alt dette er dog kun undta-
gelser. Endnu er det sådan, at
man glæder sig og føler højtid
i sindet, når klokkerne ringer
vor højtid ind.
En dansk præst fortæller om
en prædikesamling, som sidste
år udkom hen mod jul. Disse
prædikener var skrevet af den
kendte tyske provst Heinrich
Gruber og havde titlen „En tak
til klokkerne fra Oranienburg".
Heinrich Gruber var en af de
tyske præster, som af bedste
evne søgte at hjælpe de tyske
Jøder under krigen, og derfor
blev han arresteret af Gestapo
og indsat i koncentrations-
lejr. Lørdag før fjerde søndag
i advent lukkede fængslets
porte sig bag ham, men netop
i dette øjeblik hørte fangerne
klangen fra klokkerne i den
nærliggende by Oranienburg.
De ringede søndagen ind, og
dette fik ham til at huske den
bibelske tekst til denne søndag,
„Glæd jer i Herren, jeg siger
jer, Glæd jer, Herren er nær".
Disse bibelord er fra Paulu-
ses brev til menigheden i Fi-
lippi, og de er skrevet af en
mand, der selv sad lænket som
fange. Dog turde han skrive til
sine venner: Glæd jer, Herren
er nær. Det mindede kirke-
klokkerne denne tyske provst
om, så han kunne give det vi-
dere til andre midt i usikker-
hed og frygt.
Det er godt at tænke på det,
når alt det, der skal siges og
skrives om Julen så let bliver
noget letkøbt og en samling al-
mindeligheder. For langt de
fleste mennesker er det jo en
forstemmende kendsgerning, at
Julen forbinder sig mere med
travlhed, indkøb og tusinde gø-
remål end med stilhed, højtid
og glæde.
Vi plejer at bekræfte hinan-
den i, at Jul betyder hygge og
udtalt godhed blandt menne-
sker, men når Julen er forbi og
nålene drysser af juletræet, så
er hverdagen der igen nøjagtig
som før med alle sine fortræ-
deligheder og bekymringer.
Bag ved al denne overflade,
som vi har dækket Julen med,
er der dog noget, som trænger
sig på. Der er en alvor som lig-
ger bag ved, at Gud så så al-
vorligt på menneskers kår, at
han måtte give det en glæde,
der kunne vare hver dag i hele
året. Det skal da igen lyde til
os mennesker, hvis liv kan væ-
re som et pendul, der svinger
mellem ja og nej, mellem tro
og tvivl.
Når en kirkeklokkes klang
har kunnet få bange og forkue-
de mennesker til at løfte hove-
det i forventning og fortrøst-
ning, har den ikke ringet for-
gæves. Således har klokkerne
også i denne Jul et budskab at
minde os om. Vi har stadig
brug for at høre dem, ikke blot
at vide, hvornår dagen begyn-
der og slutter, hvornår højti-
den stunder til eller går på
hæld, men for at blive mindet
om, hvilket indhold livet kan
få: Glæd jer, Herren er nær.
K. Lauritsen.
jutdlimut ilauvoK OKalugfit su-
jarnisa nagdliutorssuarmik avi-
lualårussissarnerat. sujarnitdlo
nipait igdloKarfiup nunåinauv-
dlunit Kulågut tusarssaulerå-
ngamik inup isumåne ilordler-
me agtugaKartutut itarput. ta-
månalo nagdliutorsiortarnivti-
nut agtumangårmat pingitsor-
neK saperparput. uvavtine Eu-
ropap avangnåmiuine taimåisi-
mavoK kristumioKalerneranit-
dle. tamåna jutdlisiutitigut tug-
siutivtigut ugpernarsarneKar-
poK: „Kå avilortuaritse sujarnit
tamavse, uvdlulersinago Kå su-
janertuaritse." avdlatigutdlo
Kavdlunåt tugsiutåinitutigut.
ilåne inoKartaraluarpoK su-
janerpalungmit akornusersor-
neKartutut misigissunik. Dan-
markime onalugfinguit piner-
sågarssungitsut sujugdlerpåt
ukiut 1000 sivnerdlugit matu-
ma sujornagut sananeKarnår-
mata isumanartarput kristu-
miut OKalugfisa sujarnisa ni-
paisa vikingitornat Guté ersi-
lersitdlugit Kimåtikumårait se-
Kernup Kutdlariartulerfiane
uvdlut Kaumanerussut pigssar-
siarinigssåt sujarnukuniko. Kø-
benhavnime ukiune kingug-
dlerne OKalugfit sujanertarne-
rat agsut migdlisineKarsima-
vok inuit tamatumånga akor-
nusersugaussutut misigalutik
kamagtarsimangmata, nauk
inuit tamåkua igdloKarfigssup
avKusernine bilerpalugssuaK
knallerterpalugssuardlo Kamu-
tit motorigdlit perpaluat kåpia-
lautigssarKingneK kåpialautigi-
ngikåt.
åipågumut nagdliutorsiornig-
ssaK pivdlugo Grønlandime
Danmarkimilo katerssuineKar-
poK sujanernut nipilerssortar-
tunut. tåssunga tungatitdlugo
Kalåtdlit-nunåne palasiorérsi-
massut ilåt pissutigssaKarso-
raoK danskinut palasinut ila-
gingnutdlo inerterisavdlune
katerssuineK tamåna taperser-
sorKunago. uvavtinungoK må-
nitunut tamåna „pinguarneri-
nartut" isangmat, aningaussar-
pagssuarnik taima amerdlati-
gissunik pigdliuteKarfigisav-
dlugo nalerKutingitsoK.
taimailissartutdle KaKutigor-
tuinåuput. sule imåineKarpoK:
isumåkut nagdliutorssuaK mi-
sigissardlugo tipaitsutigissar-
dlugulo sujarnit sujarnukångå-
ssuk.
danskit palasisa ilåt OKalug-
tuarpoK OKalutsinik sujorna
jutdlip migssågut naKiterdlutik
inerneKartunik. OKalutsit tåu-
ko agdlagausimåput tyskit
provstiånit nalungisaussumit
Heinrich Griiberimit, taigute-
Kardlutigdlo: „Oranienburgip
sujarninut Kujåssut."
Heinrich Gruber tyskit pala-
sisa ilagåt sorssungnerssuarme
sapingisaminik tyskit jutertåi-
nik ikiuiniarsimassoK, taimåi-
kamilo Gestapomit parnaerune-
KartoK tigussanutdlo inigssiar-
ssuit ilånut pisineKardlune. jut-
dleralugtualersoK tåssa adven-
tit sapåtaisa sisamåta arfini-
ngornerane parnaeruneKarpoK
taimanerpiåkut parnaerussat
tusarnårpait OKalugfiup sujar-
nisa sujanernerat igdloKarfing-
mit Kanigtunguamit Oranien-
burgimit pissut, sapåtigssaK
sujarnukåt. tamatumalo palase
parnaerussaK erKaisipå sapåtip
tåussuma najorKutagssartånik:
„Nålagkame tipaitsugtuinarit-
se, åmalo OKarpunga: tipaitsu-
gitse NålagaK KanigpoK".
OKautsit tåukua Paulusip Fi-
lipumiunut agdlagainit pissu-
put, agdlangneKardlutigdlo a-
ngumit nangmineK Kilerssu-
gauvdlune parnaerussaussumit.
taimåitordle ikingutiminut ag-
dlagsinaussumit: „tipaitsugitse,
NålagaK KanigpoK". OKalugfiup
sujarnisa tusåssaisa provste ty-
skiussoK tamatuminga erKaisi-
påt tamåna avdlanut KanoK pi-
nigssamik nalorninerup sujora-
neruvdlo KerKånitunut inger-
dlaterKigsinångortitdlugo.
taimåitut encarsautigisavdlu-
git ajungitarput jutdlimik o-
Kautigissat agdlautigissatdlo
nalinginarpalugpatdlårångata.
inungnut amerdlanerpånut ni-
katdlornartumik takugssau-
ssarpoK jutdlip ulapinermik pi-
siortornermik pissagssanigdlo
avdlarpagssuarnik ilaKaleriar-
tuinartitaunera nipaitsumik
nagdliutorsiorpalugtumik ti-
paitsugtumigdlo atorneKarnig-
ssåningarnit.
ingmivtmut erKaiseKatigig-
tarpugut jutdle nuånerdlunilo
inuit akornåne ajungitsugssa-
nik kigsauteKatigigfiussoK. jut-
dlile Kångerångat orpiliavdlo
rperKutaussai katagardlutik,
uvdluinaK kingumut tåkuter-
KigtarpoK nåpitardliornartut i-
sumakulutitdlo sujornagutut it-
dluinartut nagsataralugit.
Kagdlikutdle itup jutdlimut
Kagdliutagkavta iluane ilung-
mut ångutoKartarpoK, tåssalo
ilungersornartumik matumi-
nga: Gu tip inuit atugait KanoK
ilungersornartigissumik issigi-
gai tipaitsungnermik tunissa-
riaKardlugit ukiup tamarme
uvdluine tamane atauarsinau-
ssumik. tamånalo uvavtinut i-
nungnut nalunaerutigineKarKi-
saoK inunerput ingerdlasinau-
ssarmat nalunaerKutap igsar-
tuatut uteKåtårtutut, angerne-
rup någgårnerup, ugpernerup
Kulalerneruvdlo akornåne ute-
Kåtårtutut.
OKalugfiup sujarnisa suja-
nerpalungnerisa inuit sujora-
ssut Kunutitaussutdlo årdlorsi-
nautikångamikik neriulersit-
dlugit tugpatdlersitdlugitdlo,
su j anilugsinarsimåsångitdlat.
taimaitdlutigdlo sujarnit jut-
dlime matumanisaoK uvavtinik
erKaisitsiput. atorfigssaKarti-
tuarpavut tusåsavdlugit ukunu-
nåinåungitsoK': uvdlup autdlar-
nernerane nåneranilo, nagdliu-
torssuitdlunit autdlarnerneråne
nånerånilo. erKaisineKautigalu-
gitaordle inunerup imarisinau-
ssånut matumunga: „tipaitsu-
gitse, NålagaK KanigpoK".
Forsiden: Hans Egede fortæller juleevangeliet for grønlændere.
Den er udført af Hans Lynge, en af de bedst kendte grønlandske
kunstnere i dag. Som den første grønlænder var Hans Lynge med
på efterårsudstillingen på Charlottenborg, hvor han fik stor sukces.
Det førte til, at en amerikaner til næste år vil arrangere en udstil-
ling af Hans Lynges arbejder i USA. Ovenover ses kunstneren
Hans1 Lynge foran sit staffeli.
sarKåne: Hans Egede kalåtdlinut oKalugtuartoK jOtdlip Ivangkiliua-
nik. tåuna Hans Lyngep suliarå, kalåtdlit erKumitsuliortut uvdlumi-
kut ilisimaneKarnerpåt ilåta. kalåtdlinit sujugdlersauvdlune Hans
Lynge ukiarme peKatauvoK Kavdlunåt erKumitsuliortut Charlotten-
borgime sarKumersitsineråne, agsorssuaK iluagtitsivdlune. tamatu-
ma kinguneranik amerikamiup USA-me åipågumut sarKumersiniar-
pai Hans Lyngep suliai. Kulåne takugssauvoK erKumitsuliortoK
Hans Lynge KalipaissoK.
2