Atuagagdliutit - 24.12.1970, Qupperneq 29

Det glemte brev
— rrr
H. C. ANDEREN var ingen kvin-
debedårer, ingen charmetrold og
absolut ikke nogen skønhed. Som
den tyske pianistinde Clara Schu-
mann råt udtrykte det: „Han er
den grimmeste mand, der kan
findes".
Alligevel var ANDERSENS
kvindelige vennekreds enorm —
måske mest præget af modne,
søsterligt eller moderligt indstil-
lede kvinder, men dog også af
enkelte andre. At han på sin dig-
terbanes højde også kunne tælle
talrige fyrstelige damer mellem
sine beundrerinder må blandt an-
det ses på baggrund af, at det i
H. C. ANDERSENS tid var mode,
i de højeste cirkler, at holde lit-
terære saloner, hvor tidens store
ånder kastede glans over matiné-
erne. Men også, fordi digteren var
— sagt med eet ord: Interessant.
Om nu af den ene eller den an-
den grund, så flokkedes kvin-
derne om ANDERSEN. Han knyt-
tede mange venskaber med kvin-
der, betroede sig hellere til kvin-
der end til mænd, ja elskede
eller troede i hvert fald selv at
elske flere kvinder. Men aldrig
blev han gift. Måske, fordi hans
følelser ikke var stærke nok til
at overvinde hans kyskhedsfø-
lelse, måske fordi han var for
egocentrisk, måske for kejtet og
blufærdig til nogensinde rent ud
at få udtalt sine følelser. Måske
En af
H. C. Andersens
små tragedier
Ernst Philipson
også, fordi det erotiske element
ikke synes at være givet digte-
ren i vuggegave. Næppe, fordi
han — i hvert fald i de yngre
dage — var grim og med et mildt
ord „ejendommelig". H. C. AN-
DERSEN havde jo udover sine
digteriske kvalifikationer en over-
vældende charme, lune og en
fantastisk evne til at knytte ven-
skabelige forbindelser og påkalde
om ikke andet så dog moderlig
interesse for sin person. Netop
dette er måske til syvende og
sidst det væsentlige.
Alt dette fremgår ganske godt
af en replikskifte mellem AN-
DERSEN og kong Frederik den
Syvende:
„Jeg ved ikke, hvad der er ved
ham, som sådan fængsler da-
merne", sagde kongen. „Det må
være noget, jeg ikke kan opdage.
lej en bil nu
fil ferien
derhjemme
jeg vil gerne omgående og uden forbindende
have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning!
NAVN:
STILLING:
ADRESSE:
så står den
parat til Dem
når De
kommer hjem
Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien - et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien - det går legende let hos Pitzner Auto!
PITZNER
KAUTO
INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING
TROMMESALEN 4. KØBENHAVN V
Telegramadresse: PITZNERAUTO
J
Men vist er det, de holder alle-
sammen meget af ham". Og så røg
det ud af ANDERSEN:
„Det må være skjulte egenska-
ber, Deres Majestæt".
„Hvad for noget", råbte kongen
og så op og ned ad ham, „det kan
jeg dog aldrig tro. Det ser han
mig slet ikke ud til".
ANDERSEN har selv i sine dag-
bøger og erindringer givet mange
forskellige grunde for, at hans
„kærlighedsaffærer" er løbet ud i
sandet. Blandt andet har han
nævnt sine økonomiske forhold,
men det må anses for givet, at
ingen af forklaringerne er helt
ærlige og kun er givet for at sløre
sandheden om hans skyhed for
et intimt samvær med en kvinde.
At han ofte mente at være for-
elsket, ved vi, og det kan være
morsomt nok her at give et en-
kelt eksempel derpå med hans
egne ord. I et brev, som han skrev
den 4. juni 1839 til vennen Chri-
stian Wulff, læser man:
„Igaar-var jeg i Tfieatret . . .
O, jeg traf der Fru Falbe med
Døttre, jeg talte mere med Clara,
end jeg saae Stykket, hun er dei-
lig, jeg blev brændende heed,
og gav gjerne en Uge af mit Liv
for et Kys, og for hende selv —?
ja, jeg døde mig ihjel strax efter
Brylluppet. Jeg veed ikke, hvor
ungdommelig jeg i den senere
Tid just har følt mig, lykkelig-
viis, gaaer Varmen over efter
Nattesøvn og jeg er i Dag, saa
rolig, som nogen Sjæl kan være,
men var jeg riig, da fortsatte jeg
Konversationen og sagde til sidst:
„Voulez vous“?
Joh, H. C. ANDERSEN var san-
delig let fængelig trods sine 34 år.
☆
Man har i rigt mål hørt om digte-
rens inklinationer. I sin bog om
HHSELECTA
SAMTALEANLÆG
giver ejeMikkelig kontakt mellem 2 eller
flere punkter. Der findes anlcg med 2 -
4 - 5 og 7 stationer si der er sikkert og-
si en model der passer til Deres behov.
Vor nye udfarlige brochure over disse
smukke - driftsikre og prisbillige anisg
tilsendes gratis.
F.H.C. KUNDESERVICE
Landgreven 7 1301 Kbh.K.
Døgntelefon (01) 149851
H. C. ANDERSEN har professor,
dr. med. Hjalmar Helweg karak-
teriseret dem i få ord: „Medens
Riborg Voigt var den første kær-
lighed, Louise Collin den ved hus-
varmen fremkaldte tilbedelse og
Sophie Ørsted et kort sværmeri,
var Jenny Lind hans manddoms
store passion". — Flere skulle der
altså ikke være, — og dog er der
en ung kvinde, hvis navn hører
med i denne eksklusive kreds:
Den svenske komtesse Mathilda
Barck.
Den 27. juni 1839 skrev AN-
DERSEN til (moderlige!) veninde
Henriette Hanck i Odense og for-
talte om sit besøg i Skåne (fra 22.
juni til 1. juli), hvor han var gæst
hos greve Carl Gustaf Wrangel og
herfra gjorde udflugter til omeg-
nens godser. „I disse faa Dage
har jeg flaggret om hver Dag; . . .
Paa Thorup gjorte jeg Bekjendt-
skab med Grev Baroks, hvor den
ene af Comtesserne gjorte et dybt
Indtryk paa Digterens Hjerte . . .!
Denne grev Barck var hofmar-
skallen, greve Niels Anton Barck,
gift med Maria Sofie Beck Friis
til Borringekloster omkring 30
kilometer øst for Malmo. I dette
ægteskab var en søn og de to
døtre Mathilda og Louise Mathil-
da Barck. Videre skriver digte-
ren: „Vi samledes . . . paa Bor-
ringe hos Grev Beckfries (!), hvor
jeg læste Mulatten og blev ret
hyldet, men jeg mærkede ogsaa
at Hjertet stod sig meget godt,
da det snart hældede til Mathilda
Barck, snart til Louise Barck . . .!.
H. C. ANDERSEN fortæller vi-
dere, at han blev feteret af den
skånske adel: „Overalt var man
hjemme i Spillemanden („Kun
en Spillemand"), den synes mere,
end Improvisatoren at have cli-
matiseret sig her". Generelt må
man sige, at ANDERSEN var højt
estimeret i Sverige omend på
dette tidspunkt måske mest i den
skånske landsdel. I Malmo var
således digterens trofaste beun-
drer, dr. Bernhard Cronholm, der
grundlagde dagbladet „Snållpo-
sten", netop nu redaktør af „Mal-
mo Allehanda", der da også i 1840
skrev: „Andersen tilhører som
digter ikke blot Danmark men
hele Europa . . . Sand beundring
og broderlig trofasthed skal kom-
me ham i møde, hvor som helst
han sætter sin fod på vort fædre-
land, det gamle Sveriges jord-
bund".
Nogle dage efter brevet til
Odense-veninden skrev ANDER-
SEN (den 3. juli) til sin anden
kvindelige korrespondent, Hen-
riette Wulff: „Ak, mit gamle
Hjerte — havde jeg Penge nok
blev jeg forelsket i min høje
Alderdom". Lad os lige erindre,
at digterens „høje Alderdom" var
— 34 år!
Den 23. april 1840 skrev den
meget brevskrivende digter to
breve. Det første — tør man tro
— var til komtesse Mathilda
Barck og lød således:
„Kjære Frøken!
Det er mig en Trang at sende
denne lille Brevdue over Søen og
Mandelgaven
KaKorterKassut KarKortariartå-
nik erKuissoK
30