Atuagagdliutit - 14.01.1987, Blaðsíða 7

NR. 3 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
7
Sanasutut ilinniarnerminnik naammassisut. Sanaartornermik Ilinniarfimmi Sisimiuniittumi sanasulul ilin-
niarlutik decemberimi soraarummeernerminnik allagartartaaminnik tunineqarput. Tunorliit saamerler-
miit: Ole Wæver, Aasiaat, Eigil Andersen, Nuuk, Morten Reimer, Qeqertarsuaq, Niels Poulsen, Ilulissat,
Henning Nielsen, Qasigiannguit, Hans Erik Mørch, Ilulissat. Qiterliit saamerlermiit: Jakob Lynge, Paa-
miut, Kasper Poulsen, Narsaq, Kar! Markussen, Aasiaat, Thomas Janssen, Aasiaat, ilinniartitsisoq Hans
Kristoffersen, Eskild Jeremiassen, Narsaq. Saarliit saamerlermiit: Lars M. Thomassen, Aasiaat, Kasper
Lynge, Ilulissat, Brunne Motzfeldt, Qaqortoq Putdlaq Duneq, Qaanaaq.
Assimi allermi takuneqarsinnaavoq Kasper Lynge nunatsinnisulisitsisunit aningaasanik 5.000 kr. -nik tu-
nineqartoq. Kasper Lynge taamatut nersorneqarpoq soqutiginnilluarluni aalajaalluni sulilluarsimanera
pissutigalugu. Tunisisuuvoq H. W. Knudsen, Permagreen-imeersoq. (Ass.: Fartato Olsen)
Nyuddannede tømrere fra Bygge- og Anlægsskolen. Et hold nye tømrere har i december fået bevis på deres
uddannelse som tømrere. Bagest til venstre: Ole Wæver, Aasiaat, Eigil Andersen, Nuuk, Morten Reimer,
Qeqertarsuaq, Niels Poulsen, Ilulissat, Henning Nielsen, Qasigiannguit, Hans Erik Mørch, Ilulissat. Mid-
terste fra venstre: Jakob Lynge, Paamiut, Kasper Poulsen, Narsaq, Kar! Mar kussen, Aasiaat, Thomas
Janssen, Aasiaat, overfaglærer Hans Kristof fersen, Eskild Jeremiassen, Narsaq. Forrest fra venstre: Lars
M. Tho massen, Aasiaat, Kasper Lynge, Ilulissat, Brunne Motzfeldt, Qaqortoq, Putdlaq Duneq, Qaanaaq.
I samme lejlighed overraktes Arbejdsgiverforeningens pris på 5.000 kr. til Kasper Lynge, som har været
en stabil, interesseret og energisk elev. (Nederste billede) (Foto: Fartato Olsen)
henvises til prævention i form af
brug af kondom som eneste mulig-
hed for at beskytte sig mod AIDS,
og der er indledt intensive oplys-
ningskampagner om sygdommen
samt for brug af kondom ved sam-
leje. Dette koster imidlertid mange
penge.
Ansvarsløst
Med dette som baggrund forekom-
mer det mig ansvarsløst, at man i
Grønland i det kommende finansår
formindsker det grønlandske sund-
hedsvæsens budget på initiativ af
den danske regerings »kartoffel-
kur«. Det ville nemlig været et me-
dicinsk mirakel, om AIDS ikke alle-
rede er begyndt sin indtrængen i
den grønlandske befolkning.
Sundhedsvæsenet er i forvejen
tynget af mangel på ressourcer i
form af personalemangel, men ikke
mindst præget af manglende evner
hos den ansvarlige administrative
ledelse i Hausergade samt manglen-
de lægelig vejledning af speciali-
sterne i Nuuk. Dette har da også
foranlediget landsstyreformanden
til at give grønlandsministeren en
politisk næsetyver, da han har er-
klæret sig villig til at tage det syge
sundhedsvæsen under behandling.
Skal der lig på bordet, inden der
handles?
Niels P. Broberg.
AIDS —
En tikkende bombe
Landslægen foreslår screenings-udstyr installeret
ved Dronning Ingrids Hospital i Nuuk
Sygdommen AIDS er at betragte
som en tikkende bombe. Også her i
landet, hvor der hidtil kun er kon-
stateret AIDS-antistoffer hos tre
patienter, og hvor ingen endnu har
udviklet selve sygdommen. Begre-
bet »tikkende bombe« anvendes
ikke i den rapport, som landslæge
Jens Misfeldt netop har udarbejdet
for Ministeriet for Grønland om
seksuelt overførte sygdomme, men
meningen er klar nok. Han skriver
således et sted i rapporten: »De sek-
suelt overførte sygdomme udgør
således i dag et væsentligt sund-
hedsproblem i Grønland, og der
eksisterer en åbenbar risiko for, at
AIDS vil kunne brede sig epidemisk
i samfundet.«
Omkring 1.600 blodprøver fra
Grønland er allerede undersøgt for
AIDS-antistoffer, uden at der er
fundet nye tilfælde af smitte. An-
tallet af patienter med konstaterede
anti-stoffer — altså folk, der har
været udsat for smitten — er derfor
fortsat de nævnte tre. Teorien fra
andre lande om, at AIDS-smitten
breder sig, så patienternes antal for-
dobles på omkring 10 måneder er
altså ikke bekræftet her i landet.
Seksualnormerne her i landet er
imidlertid noget friere end mange
andre steder, og dette forhold op-
fatter landslægen i sin rapport som
en udpræget risiko. Et andet sted i
rapporten skriver han således:
»...og en epidemisk spredning af
AIDS kan frygtes på grund af de
hyppigere partnerskift i en vis grup-
pe af befolkningen.«
Ønsker screenings-udstyr
Som et middel til hurtig erkendelse
af en eventuel spredning af sygdom-
men ønsker landslægen derfor op-
sat såkaldt screenings-udstyr på
Dronning Ingrids Hospital i Nuuk
allerede i første del af 1987.
— Herefter vil en første under-
søgelse af patienter kunne ske i
Grønland, hvilket i øjeblikket ikke
er tilfældet, skriver landslægen vi-
dere.
Han ønsker også gennemført sy-
stematiske, årlige undersøgelser i
form af screening på større dele af
befolkningen. Men sådanne under-
søgelser vil — ligesom supplerende
testning af personer, der mistænkes
for AIDS-smitte — skulle finde sted
ved Seruminstituttet i København.
Når det er nødvendigt med sup-
plerende undersøgelser for AIDS,
hænger dette sammen med, at den
første testning giver en lille andel
falske positive reaktioner. Det er
derfor afgørende, at ethvert usik-
kert første testresultat hurtigt bliver
af- eller bekræftet ved en supple-
rende undersøgelse.
Det ville være et medicinsk mirakel, om AIDS ikke allerede er begyndt sin
indtrængen i den grønlandske befolkning, skriver læge Niels P. Broberg
Der har det sidste ca. halve år været
en ivrig, offentlig debat overalt i
verden omkring en uhyggelig smit-
som sygdom, kaldet AIDS. Forelø-
big er ca. 10 miil. mennesker smitte-
de af denne sot, som har spredt sig
til over 100 nationer overlat på klo-
den.
Ved AIDS forstår man en erhver-
vet immun-mangelsygdom, forår-
saget af virus, som bevirker, at lege-
mets immunforsvar svækkes, såle-
des at almindelige og ellers uskyldi-
ge sygdomme bliver livsfarlige.
Alvorligste sygdom i vor tid
Sygdommen spredes som en step-
pebrand. I Danmark og USA har
den for eksempel således fordoblet
sig i løbet af 2-3 år. Man regner
med, at antallet af AIDS-bærere vil
10 dobles i løbet af fem år. Da man
desuden endnu ikke har nogen be-
handlingsmuligheder, står man
over for den alvorligste sygdom,
som har ramt menneskeheden i mo-
derne tid.
Smittekilden er et virus, som hos
sin vært — i dette tilfælde menne-
sket — opfører sig som en parasit.
Den er meget lille og kan kun stude-
res i elektronmikroskoper. I blod-
banen hos mennesket har den evnen
til at leve op og formere sig i ganske
specielle celletyper, hvor den samti-
dig er i stand til at blokere og for-
andre cellens arvemasse.
Dette virus smitter ved samleje af
alle arter samt gennem blod, men
ikke gennem almindelige daglige
kontakter.
Vægttab hoste og diarré
Efter at være blevet smittet, kan
dette påvises ved en enkelt blod-
prøver efter uger til et halvt år. Der
kan imid lertid gå uger til årtier,
inden sygdommen giver sig tilken-
de. Man kan således intetanende gå
omkring og smitte sine omgivelser i
åretal uden at vide om det.
Uden ydre kendt årsag kan symp-
tomerne bryde ud i lys lue i form af
almindelig sygdomsfornemmelse,
vedvarende temperaturforhøjelse,
vægttab og diarré samt hoste og
lymfeknudeforstørrelse samt tilstø-
dende livsfarlige betændelsestil-
stande.
Specielle kræftformer kan også
forekomme. Alt dette fører til dø-
den.
Så dødelig som nogen tidligere
Ved årsskiftet var ca. 100.000 men-
nesker i den vestlige verden ramt af
disse symptomer. Dette har bevir-
ket, at WHO’s chef, danskeren
Halfdan Mahler har erklæret, at
»Vi står nogle over for en epidemi
så dødelig som nogen tidligere.«
Verdenssundhedsorganisationen
har da også i overensstemmelse med
dette indledt en global kamp mod
AIDS ved at forhøje sit budget med
5 gange flere penge, end hvad der
med suces blev brugt til at udrydde
kopper.
Der findes indtil videre ingen
grundlæggende mulighed for hel-
bredelse af sygdommen. Trods in-
tensiv international indsats ligger
vaccine samt genmanipulation i et
avanceret stadium, hvorfra vi imid-
lertid ikke kan forvente resultater
før tidligst om 5-10 år.
I den mellemliggende periode
Skal der lig på bordet
— inden der handles?