Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 14.01.1987, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 14.01.1987, Blaðsíða 7
NR. 3 1987 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 7 Sanasutut ilinniarnerminnik naammassisut. Sanaartornermik Ilinniarfimmi Sisimiuniittumi sanasulul ilin- niarlutik decemberimi soraarummeernerminnik allagartartaaminnik tunineqarput. Tunorliit saamerler- miit: Ole Wæver, Aasiaat, Eigil Andersen, Nuuk, Morten Reimer, Qeqertarsuaq, Niels Poulsen, Ilulissat, Henning Nielsen, Qasigiannguit, Hans Erik Mørch, Ilulissat. Qiterliit saamerlermiit: Jakob Lynge, Paa- miut, Kasper Poulsen, Narsaq, Kar! Markussen, Aasiaat, Thomas Janssen, Aasiaat, ilinniartitsisoq Hans Kristoffersen, Eskild Jeremiassen, Narsaq. Saarliit saamerlermiit: Lars M. Thomassen, Aasiaat, Kasper Lynge, Ilulissat, Brunne Motzfeldt, Qaqortoq Putdlaq Duneq, Qaanaaq. Assimi allermi takuneqarsinnaavoq Kasper Lynge nunatsinnisulisitsisunit aningaasanik 5.000 kr. -nik tu- nineqartoq. Kasper Lynge taamatut nersorneqarpoq soqutiginnilluarluni aalajaalluni sulilluarsimanera pissutigalugu. Tunisisuuvoq H. W. Knudsen, Permagreen-imeersoq. (Ass.: Fartato Olsen) Nyuddannede tømrere fra Bygge- og Anlægsskolen. Et hold nye tømrere har i december fået bevis på deres uddannelse som tømrere. Bagest til venstre: Ole Wæver, Aasiaat, Eigil Andersen, Nuuk, Morten Reimer, Qeqertarsuaq, Niels Poulsen, Ilulissat, Henning Nielsen, Qasigiannguit, Hans Erik Mørch, Ilulissat. Mid- terste fra venstre: Jakob Lynge, Paamiut, Kasper Poulsen, Narsaq, Kar! Mar kussen, Aasiaat, Thomas Janssen, Aasiaat, overfaglærer Hans Kristof fersen, Eskild Jeremiassen, Narsaq. Forrest fra venstre: Lars M. Tho massen, Aasiaat, Kasper Lynge, Ilulissat, Brunne Motzfeldt, Qaqortoq, Putdlaq Duneq, Qaanaaq. I samme lejlighed overraktes Arbejdsgiverforeningens pris på 5.000 kr. til Kasper Lynge, som har været en stabil, interesseret og energisk elev. (Nederste billede) (Foto: Fartato Olsen) henvises til prævention i form af brug af kondom som eneste mulig- hed for at beskytte sig mod AIDS, og der er indledt intensive oplys- ningskampagner om sygdommen samt for brug af kondom ved sam- leje. Dette koster imidlertid mange penge. Ansvarsløst Med dette som baggrund forekom- mer det mig ansvarsløst, at man i Grønland i det kommende finansår formindsker det grønlandske sund- hedsvæsens budget på initiativ af den danske regerings »kartoffel- kur«. Det ville nemlig været et me- dicinsk mirakel, om AIDS ikke alle- rede er begyndt sin indtrængen i den grønlandske befolkning. Sundhedsvæsenet er i forvejen tynget af mangel på ressourcer i form af personalemangel, men ikke mindst præget af manglende evner hos den ansvarlige administrative ledelse i Hausergade samt manglen- de lægelig vejledning af speciali- sterne i Nuuk. Dette har da også foranlediget landsstyreformanden til at give grønlandsministeren en politisk næsetyver, da han har er- klæret sig villig til at tage det syge sundhedsvæsen under behandling. Skal der lig på bordet, inden der handles? Niels P. Broberg. AIDS — En tikkende bombe Landslægen foreslår screenings-udstyr installeret ved Dronning Ingrids Hospital i Nuuk Sygdommen AIDS er at betragte som en tikkende bombe. Også her i landet, hvor der hidtil kun er kon- stateret AIDS-antistoffer hos tre patienter, og hvor ingen endnu har udviklet selve sygdommen. Begre- bet »tikkende bombe« anvendes ikke i den rapport, som landslæge Jens Misfeldt netop har udarbejdet for Ministeriet for Grønland om seksuelt overførte sygdomme, men meningen er klar nok. Han skriver således et sted i rapporten: »De sek- suelt overførte sygdomme udgør således i dag et væsentligt sund- hedsproblem i Grønland, og der eksisterer en åbenbar risiko for, at AIDS vil kunne brede sig epidemisk i samfundet.« Omkring 1.600 blodprøver fra Grønland er allerede undersøgt for AIDS-antistoffer, uden at der er fundet nye tilfælde af smitte. An- tallet af patienter med konstaterede anti-stoffer — altså folk, der har været udsat for smitten — er derfor fortsat de nævnte tre. Teorien fra andre lande om, at AIDS-smitten breder sig, så patienternes antal for- dobles på omkring 10 måneder er altså ikke bekræftet her i landet. Seksualnormerne her i landet er imidlertid noget friere end mange andre steder, og dette forhold op- fatter landslægen i sin rapport som en udpræget risiko. Et andet sted i rapporten skriver han således: »...og en epidemisk spredning af AIDS kan frygtes på grund af de hyppigere partnerskift i en vis grup- pe af befolkningen.« Ønsker screenings-udstyr Som et middel til hurtig erkendelse af en eventuel spredning af sygdom- men ønsker landslægen derfor op- sat såkaldt screenings-udstyr på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk allerede i første del af 1987. — Herefter vil en første under- søgelse af patienter kunne ske i Grønland, hvilket i øjeblikket ikke er tilfældet, skriver landslægen vi- dere. Han ønsker også gennemført sy- stematiske, årlige undersøgelser i form af screening på større dele af befolkningen. Men sådanne under- søgelser vil — ligesom supplerende testning af personer, der mistænkes for AIDS-smitte — skulle finde sted ved Seruminstituttet i København. Når det er nødvendigt med sup- plerende undersøgelser for AIDS, hænger dette sammen med, at den første testning giver en lille andel falske positive reaktioner. Det er derfor afgørende, at ethvert usik- kert første testresultat hurtigt bliver af- eller bekræftet ved en supple- rende undersøgelse. Det ville være et medicinsk mirakel, om AIDS ikke allerede er begyndt sin indtrængen i den grønlandske befolkning, skriver læge Niels P. Broberg Der har det sidste ca. halve år været en ivrig, offentlig debat overalt i verden omkring en uhyggelig smit- som sygdom, kaldet AIDS. Forelø- big er ca. 10 miil. mennesker smitte- de af denne sot, som har spredt sig til over 100 nationer overlat på klo- den. Ved AIDS forstår man en erhver- vet immun-mangelsygdom, forår- saget af virus, som bevirker, at lege- mets immunforsvar svækkes, såle- des at almindelige og ellers uskyldi- ge sygdomme bliver livsfarlige. Alvorligste sygdom i vor tid Sygdommen spredes som en step- pebrand. I Danmark og USA har den for eksempel således fordoblet sig i løbet af 2-3 år. Man regner med, at antallet af AIDS-bærere vil 10 dobles i løbet af fem år. Da man desuden endnu ikke har nogen be- handlingsmuligheder, står man over for den alvorligste sygdom, som har ramt menneskeheden i mo- derne tid. Smittekilden er et virus, som hos sin vært — i dette tilfælde menne- sket — opfører sig som en parasit. Den er meget lille og kan kun stude- res i elektronmikroskoper. I blod- banen hos mennesket har den evnen til at leve op og formere sig i ganske specielle celletyper, hvor den samti- dig er i stand til at blokere og for- andre cellens arvemasse. Dette virus smitter ved samleje af alle arter samt gennem blod, men ikke gennem almindelige daglige kontakter. Vægttab hoste og diarré Efter at være blevet smittet, kan dette påvises ved en enkelt blod- prøver efter uger til et halvt år. Der kan imid lertid gå uger til årtier, inden sygdommen giver sig tilken- de. Man kan således intetanende gå omkring og smitte sine omgivelser i åretal uden at vide om det. Uden ydre kendt årsag kan symp- tomerne bryde ud i lys lue i form af almindelig sygdomsfornemmelse, vedvarende temperaturforhøjelse, vægttab og diarré samt hoste og lymfeknudeforstørrelse samt tilstø- dende livsfarlige betændelsestil- stande. Specielle kræftformer kan også forekomme. Alt dette fører til dø- den. Så dødelig som nogen tidligere Ved årsskiftet var ca. 100.000 men- nesker i den vestlige verden ramt af disse symptomer. Dette har bevir- ket, at WHO’s chef, danskeren Halfdan Mahler har erklæret, at »Vi står nogle over for en epidemi så dødelig som nogen tidligere.« Verdenssundhedsorganisationen har da også i overensstemmelse med dette indledt en global kamp mod AIDS ved at forhøje sit budget med 5 gange flere penge, end hvad der med suces blev brugt til at udrydde kopper. Der findes indtil videre ingen grundlæggende mulighed for hel- bredelse af sygdommen. Trods in- tensiv international indsats ligger vaccine samt genmanipulation i et avanceret stadium, hvorfra vi imid- lertid ikke kan forvente resultater før tidligst om 5-10 år. I den mellemliggende periode Skal der lig på bordet — inden der handles?

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.