Atuagagdliutit - 14.01.1987, Blaðsíða 23

NR. 3 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
23
Tusatsiakkat malillugit Thule Air Base-mi radareqarfik Phases Arraysy-
stem-inik taaneqartartunik qarasasiat alorlugit akeqqat rakettiinik saas-
sussisunik sangutitsisinnasunik. Taakkua Thule-mi radaritoqattat taarser-
lugit ikkussuunneqarsimappul.
Thule-base-mut
tunngatillugu
apeqqut nutaaq
Ullorissani sorsunnermik taasamut tunngatillugu
Thule-base-mi nutarterisoqarnerarlugu tusatsiakkat
tunngavigalugit VS-it kissaatigaat misissuisoqassasoq
USA-p Thule-base-mi atortuutaa-
nik ABM-traktat akimorlugu nu-
tarterisoqarnerarlugu tusatsiakkat
tunngavigalugit itinerusumik misis-
suisoqarnissaanik kissaatigisat
naalakkersuisut manna tikillugu i-
tigartitsissutigisarsimavaat, maan-
nali folketingimi ilaasortap Keld
Albrechtsenip (VS) nunanut alla-
nut ministeri Uffe Ellemann-Jen-
sen imatut apeqquteqarfigisima-
vaa: »ABM-traktat akimorlugu
Thule base-mi nutarterisitsiso-
qannginnersoq paasiniarlugu mini-
steri misissuisitsiumanerluni, nalu-
naarusiarlu isertugaq 1971-imeer-
soq ministerip USA-mut paasinia-
rumanerlugu, taanna pingaarute-
qarluinnartussaammat isumaqati-
giissutit uniortinneqarsimanngin-
nerannik paasiniaanermi?«
— Ilimanarsigaluttuinarsimavoq
tusatsikkat eqqortuusut, Keld Al-
brechtsen apeqquteqaamminik
tunngavilersuinermini oqarpoq.
Tassani pineqarput radarit »phases
array«-inik taaneqartartut, akeq-
qat rakettiisa sumut ingerlaarneri-
nik paasiniaassutaasinnaasut taa-
malu avataannarsuaniit aqunne-
qarsinnaasut. Thule base taamatut
atorneqassappat tamanna Folke-
tingip politikkianut akerliuvoq taa-
malu Kalaallit Nunaanni sakkutoo-
qarfeqarneq pillugu isumaqatigiis-
sunik uniortitsinerulluni.
Jyllands-Posten 29. december
1986-imi allassimavoq amerikami-
ut isumannaallisaanikkut siunner-
sortaat Brent Scowcroft oqarsima-
soq, atortuutit Thulemiittut nutaat
— assingilu Tuluit Nunaanniittut
— inerteqqutinik uniortitsissutaa-
sut, Albrechtsen ilaatigut taama o-
qarpoq.
Jyllands-Postenilu ilanngullugu
allappoq amerikamiut isertukka-
mik nalunaarusiaqartut 1971-
imeersumik (ABM-traktat-imut
tunngasumik), taannalu tunngavi-
galugu taamaattumik atortulersui-
nissaq inerteqqutaasoq.
— Aperisoq isumaqarluinnar-
poq naalakkersuisut tungaanniit
tamakkuninnga misissuisoqarneq
ajortoq, amerikamiullu inerteqqu-
taasunik iliunnginnerarlutik nalu-
naarutaat upperiinnarneqartartut.
llisimasaqarluartut saqqummi-
ussugaat isertugaasumillu nalunaa-
rusiortoqar simanerarlugu tusatsi-
akkat misissuiffigineqartariaqarlu-
innarput, Keld Albrechtsen nagga-
siivoq.
Det skal efter sigende være dette anlæg på Thule Air Base, der er udstyret med det såkaldte Phases Array-radar-
system, som ved hjælp af computere kan spore og fastslå kursen på angribende raketter. Dette anlæg har afløst
det tidligere radaranlæg i Thule.
Qallunaat isumaat
Jyllands-Posten allappoq qallunaat
isumaat tassaasoq, ABM-traktat
1972imeersoq tassaasoq amerika-
miut russillu rakittit atorlugit im-
minnut saassutinnginnissaminnik i-
sumaqatigiissutaat, naalagaaffis-
suillu pissaanilissuit namminneer-
lutik aalajangertaraat traktat taan-
na qanoq paasiumanerlugu, taama-
lu teknikikkut atortuutit Thule-
miittut amerikamiuinnarnut susas-
saritinneqartut.
»Naalakkersuisut isummerner-
minni aallaavigaat qallunaat naa-
lakkersuisui sukkulluunniit pasit-
satinneqarsimanngimmata ABM-
traktatip amerikamiut tungaanniit
sanioqqunneqarsimaneranik«,
Jyllands-Postenip Uffe Ellemann-
Jensen taama aviisimut oqarsima-
nerarpaa.
Assimi takuneqarsinnaapput Thulemi radareqarfissuaq isertugaalluinnar-
toq. Tusatsiniarneqartalersullu ilagaat taakkugooq aamma amerikamiut
atortussiaannut SDI-mik taaneqartartunut iluaqutigineqartut.
På ovenstående billedeses et andet radaranlæg i Thule, der omgås med stor
hemmelighed. Også dette anlæg kan være det omstridte anlæg, der indgår
i det amerikanske strategiske forsvarsinitiativ SDI.
Filmit vedio-llu Nordisk Råd-imiit. Filmimik video-nillupaasisissutissiinermi qaammarsaanermilu atorne-
qartussanik 1987-imi januarip aallaqqaataaniit Nordisk Rådimiit pissarsisoqarsinnaalissaaq. Video-t nu-
nat avannarliit arlallit oqaasii atorlugit suliaasut meeqqat atuarfiini gymnasianilu kiisalu inersimasunik a-
tuartitsinermi atugassatut naleqquttuliapput, ilaatigut nunat avannarliit suleqatigiinneratpillugu paasissu-
tissanik imaqarlutik, atuagassiaq NORDISK KONTAKT allappoq.
Filmimi »Mod år 2000«-imik taaguuteqartumi pineqarpoq Nordisk Rådip qullersaqarfianneersut atas-
suteqarnissaq eqqarsaatigalugu 1985-imi Europamut angalanerat, pissutsit 80-ikkunnut tunngasut naalak-
kersuinermik suliaqartunik atorfilinnillu oqaloqatiginnissutigisarlugit Genevemi, Strasbourg-imi, Parisi-
mi il.il. Imaasalu ilagaat mingutsitsineq pillugu oqaloqateqarnerit EF-illu nunanut avannarlernut pissusii-
nut tunngasut kiisalu nunat avannarliit Europalu pillugit Nordisk Rådip qullersaqarfiani ilaasortanik oqa-
loqateqarnerit. Nunat killeqarfii qaangerlugit mingutsitsisarneq oqaluuserineqartunut ilaasimalluni.
Video-t atorneqarsinnaasut ilagaat taaguuteqartoq »De unge har ordet«. Inuusuttut 14-it, ilaatigut ka-
laallit (assimi) oqallitsinneqarsimapput, Nunani A vannarlerni naalakkersuinermik suliaqartunutpiumasa-
rineqartutpillugit Nordisk Rådip inuusuttunik Lundimi ataatsimeersuartitsinerani aalajangiunneqarsima-
sut itisilertinneqarlutik, ilaatigullu oqaluuserineqarluni inuiaqatigiit qanoq ittut inooqataaffigineqarusun-
nerunersut. Atomitortunik sakkulersorfigeqqusaannginnissaq, mingutsitsineq akikinnerusumillu angala-
sinnaalernissaq oqaluuserineqartunut ilaapput.
Video-mi »Nordens parlament — mellem brødre og søstre« eqqartorneqarpoq Nordisk Rådip 1986-imi
martsimi 34-issaaneerluni Københavnimi katersuunnerani aalajangiunneqartut tunngavigalugit nunat a-
vannarliit suleqatigiinnissaat. Pineqarsinnaapputtaaq »Litteraturprisen 1986« aamma »Musikprisen
1986«, ilaatigut taamatut nersornaasernegartussanik qinersiniartanermik imaqartut. Pineqarsinnaavor-
taaq »Aland i det nordiske samarbejde«, Ålandip Finlandimut atasuulluni nunat avannaliit suleqatigiinne-
rannut peqataaneranut tunngasoq. Video-t pineqartut atorniarneqarsinnaapput Nunat Avannarliit illuu-
taani allaffiinilu.
FILM OG VIDEO FRA NORDISK RÅD. Fra 1. januar 1987 kan Nordisk Råd tilbyde videoer som et led
i informations- og oplysningsvirksomheden. Videoerne, derfindes på flere nordiske sprog, er målrettet dels
overfor undervisning på såvel folkeskoleniveau som gymnasie samt til voksen-studiekredse, bl.a. i sam-
menhænge med trykt materiale om det nordiske samarbejde, oplyser tidsskriftet NORDISK KONTAKT.
Emnerne er: »Mod år2000«, der er bygget op omkring Nordisk Råds præsidiums europæiske kontaktrej-
se i 1985, hvor 80’ernes aktuelle europæiske spørgsmål blev diskuteret med parlamentarikere og embeds-
mænd i Geneve, Strasbourg og Paris mv. Videoen indeholder samtaler om bl.a. forurening og EF’s forhold
til de nordiske lande samt interbiewa med medlemmerne af Nordisk Råds præsidium om Norden og Euro-
pa. Grænseoverskridende forurening er et af emnerne.
»De unge har ordet« er en anden af de videoer til tilbydes. 14 unge, heriblandt to grønlandske deltagere
(billedet), uddyber ved afslutningen afNordisk Råds ungdomskampagne i Lund deres krav til Nordens poli-
tikere med henblik på beskrivelse af det samfund, som de helst vil leve i. Spørgsmål om Atomvåbenfri zone,
forurening og ønsket om billigere rejsemuligheder mellem de nordiske lande er hovedemner.
Videoen »Nordens parlament — mellem brødre og søstre« omhandler det nordiske samarbejde med ud-
gangspunkt i Nordisk Råds 34. session i København, marts 1986. Endvidere er der »Litteraturprisen 1986«
og »Musikprisen 1986«, der bl.a. indeholder motiveringen for valget af de to prisvindere. Endelig er der
»Aland i det nordiske samarbejde«, som er et filmisk portræt af Aland som autonomt område tilknyttet
Finland og som deltager i det nordiske samarbejde. De omtalte videoer vil kunne lånes på Nordens huse og
institutter.