Atuagagdliutit - 14.01.1987, Blaðsíða 21

NR. 3 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
21
Grønlandske
tysklærere kan nu
studere i Vesttyskland
Goethe-Instituttet i København og den vesttyske
ambassade med i nyt arrangement — Muligheder for
gæsteforelæsere på Kunstskolen
i spiritusdebatten og tilpasse bran-
chen til samfundets behov.
— Det er en stor glæde for os, at
præsentationen kan ske i forening
med Grønlands Rejsebureau, og vi
håber, at samarbejdet med tilstede-
værende myndigheder, institutio-
ner og erhvervslivets repræsentan-
ter må fortsætte.
— Kort sagt: Vi glæder os til en
fremtid i Nuuk.
Nuummi Hotel Hans Egedep sananeqarnera ima ingerlareertigaaq.
Så langt er man nået med byggeriet af det nye Hotel Hans Egede i Nuuk.
Storhotel med Grønlands
første natklub og diskotek
Grønlandske tysklærere vil i løbet
af kort tid få mulighed for at kom-
me på kortere eller længere studieo-
phold i Vesttyskland. Det er et re-
sultat af en kontakt mellem lands-
styreområdet for kirke, kultur og
undervisning og Vesttyskland Kø-
benhavn-ambassade samt Goethe-
Instituttet i København. Endnu er
der ikke sendt konkrete invitationer
ud, men i hvert fald senest i 1988 vil
de første lærere få tilbuddet.
— Det er et rigtigt godt tilbud, vi
har fået gennem vore bestræbelser
på kulturelle forbindelser til For-
bundsrepublikken Tyskland, siger
landsstyremedlem Stephen Heil-
mann til AG.
Der er tale om stipendier, der ud-
deles til udenlandske — altså i dette
tilfælde grønlandske — lærere,
som så får lejlighed til at studere det
tyske sprog så at sige ved kilden.
En af kontaktpersonerne i afta-
len er direktør Albert Wassener fra
Goethelnstituttet i København. I
forbindelse med det kommende
program har Stephen Heilmann al-
lerede inviteret Wassener til et be-
søg i Grønland, som sandsynligvis
kommer til at foregå til sommer.
Gæsteforelæsere
Et yderligere aspekt i de aftaler,
man er i gang med at indgå er mulig-
heden for tyske gæstelærere i Grøn-
land.
Det er i denne sammenhæng helt
oplagt at hente gæstelærere til for
eksempel Kunstskolen i Nuuk. Men
inden for rammerne af en aftale kan
der også blive tale om gæsteoptræ-
den af solister eller orkestre.
Endeligt ligger det også i tilbud-
det fra Vesttyskland, at man vil
være indstillet på at stille undervis-
ningsmaterialer — video eller film
— til rådighed for skoler i Grøn-
land.
Nunani avannarlerni
atuartut
timersort arnerat
Kalaallit Nunaanni atuarfiit 1983-
imiilli Nordisk Skoleidræt-imi pe-
qataasarsimapput ilaasortaviunn-
gikkaluarlutik, maannali Kalaallit
Nunanni atuarfiit tassani Nordisk
Skoleidrætskomité-mit siulersor-
neqartumi ilaasortavinngorsimap-
put, tassanilu nunat avannarliit ta-
marmik aamma ilaasortaapput.
Ilaasortavinngortitsineq pivoq
novemberip aallartisimalernerani,
peqatigiiffiup Helsingforsimi a-
taatsimeersuartitsinera iluatsillu-
gu. Taamanikkullu Kalaallit Nu-
naanniit sinniisutut peqataavoq
Kalaallit Nunaanni Atuarfeqarfim-
meersoq Ib Follin.
Nordisk Skoleidræt-ip ingerlat-
tagaasa ilagaat atuartunik ukiu-
moortumik arpaliutsitsisarneq, ta-
manna Kalaallit Nunaanni marlori-
arluni ingerlanneqareersimavoq.
En annonce i
GRØNLANDSPOSTEN
læses af ca. 20.000
i Grønland og Danmark
Silarsuarmut tamarmut. Hans Lyngep assililiaa una silarsuarmut tamarmut siaruarsimalerpoq. Assi taan-
najulekortimut assiliartarineqarsimavoq, taamaattullu 3.000-it missingi Lions Clubip præsidentiata Sten
Akestamip Sverigemeersup 1986-imijuullilernerani nassiussuussimavai. Qalipagaq Nuummi Lions Clubip
eqqumiitsulianut aningaasaateqarfiata pisiarisimavaa maanna Nuna Bankip nerisarfittaani nivingavoq.
Hans Lyngep asserujussuaq Kangerlussuarmi illusisarfimmi nivingasoq tunngavigalugu qalipaasimavoq.
Assimiipput qajartortorpassuit Kujataani Alluitsumut tikisartortut. Hans Lyngelli — assiliisutut pinnani
— qajartortut isigisaat assiliniarsimavai, taamaattumik assilissami takuneqarsinnaapput niuffiortorpassu-
it sissamiittut. Juullimut allaffissaq, nuannarineqarsimaqisoq, Kujataata Naqiteriviani Nuummiittumi na-
qiterneqarsimavoq. Assilissap tunuani Hans Lyngep inuunera naatsumik oqaluttuarineqarsimavoq.
Ud i den vide verden. Dette Hans Lynge-billede er kommet ud i den vide verden, det er nemlig brugt som
motiv på det julekort, der i forbindelse med julen 1986 blev sendt ud i omkring 3.000 eksemplarer af Lions
verdenspræsident Sten Akestam fra Sverige. Maleriet er erhvervet af Lions Clubs kunstfond i Nuuk og
hænger i øjeblikket i Nuna Banks kantine. Hans Lynge lod sig inspirere af en fotostat, der findes i hotellet
i Kangerlussuaq. Dette billede viser et stort antal kajakker på vej ind mod Alluitsoq i Sydgrønland. Hans
Lynge forsøgte — modsat fotografen — at sætte sig i kajakfangernes sted, og derfor kom billedet til at fore-
stille den skare, der venter kajakfolkene på stranden. Julekortet, som blev ualmindeligt vellykket, blev
fremstillet på Sydgrønlands Bogtrykkeri i Nuuk. På bagsiden fortælles historien om billedet, ligesom der
er en kort biografi over Hans Lynge.
Hotel Hans Egede giver 40-50 arbejdspladser i Nuuk og øger byens hotelkapacitet
med 40 procent
Til efteråret, nærmere betegnet den
1. september 1987, indvies i Nuuk
moderne storhotel i samme klasse
som charterselskabernes kategori F
plus, altså et hotel, der tangerer det
vilde luksus. Hotellet får som det
første i Grønland en fashionabel
natklub og diskotek. På sjette etage
indrettes en stor panoramarestau-
rant, hvor gæsterne kan nyde både
en storslået udsigt og grønlandske
specialiteter, tilberedt for civilisere-
de ganer. Storhotellet skaffer 40-50
nye arbejdspladser, og det nøgle-
færdige hotel vil ved indvielsen
have kostet ca. 60 mio. kr.
Grønlands apostel Hans Egede,
som hotellet er opkaldt efter, ville
nok gøre store øjne, hvis han så det
for ham ganske utrolige byggeri.
»Og dette er mit herberg!«, ville
han nok have sagt og mindes rim-
frosten på væggene i sit overfyldte
stenhus i kolonihavnen. Han ville
mindes stanken, som kom ham i
møde, når han møjsommelig krav-
lede ad de lave husgange. Og han
kunne nok ikke undgå at forargres
over det »aberie«, han ville møde i
diskoteket.
Men anno 1987 ligger en moder-
ne Hans Egedes kirke kun et par mi-
nutters gang fra storhotellet. Der
ville Hans Egede sikker føle sig
hjemme, selv om han nok ville finde
kirken ugudeligt flot. .
Jo, livet har ikke stået stille, siden
Hans Egede førte en kummerlig til-
værelse i Godthåb i dagligt sam-
kvem med de »vilde«.
60 flot udstyrede værelser
Med Hotel Hans Egede forøges
med eet slag den stedlige hotelkapa-
citet med omkring 40 pct. Hotellet
får 60 store dobbeltværelser med
superkomfort. Der er minibar, far-
ve TV, hotelvideograf, radio og te-
lefon på værelserne.
Hans Egede hotellet bliver med
sine 6 etager Grønlands højeste
bygning, og på den øverste etage
placeres køkkenet i bygningens
»Sky-room«, sammen med den sto-
re restaurant, bar og selskabsloka-
ler. Herfra er der en storslået udsigt
over hele området og den smukke
indsejling til Godthåbsfjorden og
Nordlandet.
Og så har hotellet mødelokaler
og konferencefaciliteter, der mange
år fremover vil honorere kravene på
det område. I samarbejde med na-
boen Hotel Grønland kan det nye
hotel påtage sig konferencer med
op til 200 deltagere.
Byggeriet finansieres ved hjælp
af Byggeriets Realkreditfond og
Nuna Bank. Arkitekt er Tage Niel-
sens tegnestue i Nuuk. For totalin-
terpricen står firmaet Atcon Grøn-
land A/S. For interiøret Dan Mon-
tering, mens Bendt Brandt A/S har
taget sig af køkkenet. Hotellets tek-
nik i topklasse. Der er direkte kob-
ling til SAS’s pnr-system, der er
koblet til samtlige luftfartselskaber
verden over, og det giver en frem-
tidssikret booking til og fra hotel-
let.
En fremtid i Nuuk
Bygherre er Holsteinsborg Hotel &
Handelsselskab A/S, og ved præ-
sentationen i sidste uge sagde direk-
tør Helge Tang:
— Baggrunden for byggeriet skal
søges i den udvikling, det grønland-
ske samfund og den politiske debat
har undergået i de senere år. Jeg
kan f- eks nævne Nuuks og hele
Grønlands ekspansion i forbindelse
med hjemmestyrets indførelse og
overtagelse af sagsområder. Det
gælder også stigende behov for ud-
dannelser, kurser og konferencer,
afklaringen af spirituspolitikken og
landsstyrets turistpolitik.
— Ikke mindst det sidste har dan-
net grundlag for vores interesse.
Omkring foråret 1985 opstod der en
debat, som fik os til at tro på, at
branchen burde satse på forhold
som: at højne standarden af hotel-
ler og restauranter i Grønland, at
deltage aktiv i turistarbejdet og
markedsføring af Grønland, at ska-
be nye arbejdspladser og uddannel-
sessteder og at bidrage konstruktivt