Atuagagdliutit - 14.01.1987, Blaðsíða 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 3 1987
GRØN LANDSPOSTEN
Isumaliutersuut- Kronik
AIDS-imut
sorsukkumavugut
maannakkorpiaq!
All.: Ivars Si lis
Nunarput qeqertaq avammut matusaanngisaannarsimavoq.
Taamaassimanngilarmi Inuk siulleq maanga tummarmalli ukiut
4.000-it matuma siornagut. Ullumikkullu suli annermik nunarput
silarsuup ilagaa. Ajunngitsut ajortullu eqqarsaatigalugit. Nuan-
niitsunut ilaavoq nuallussuup Hong-Kongimeersup nappaatillu
tunillaassortut allat uatsinnut annguttarnerat. Maannalu tassa
AIDS aamma taama pisimavoq.
Ilami sanilitsinnut tamanut maggulluinnareersimavoq. Ta-
manna nalunngilarput. Taamaammat qanoq iliuuseqartariaqa-
lerpoq piffissaagallartillugu.
Piumasarisariaqarparput AIDS-imut sorsunnissaq, paasisi-
mannilluartut ingerlataat suna tamaat iluunngarlugu sunniisus-
saq. Sorsunneq saneqqutiinnarsinnaanngisarput uatsinnilli paa-
sisitsisussaq tullivut mianerisariaqaratsigik immitsinnullu miane-
raluta. Tassa naatsumik oqaatigalugu sorsunneq atoqatigiittar-
nikkut ileqqutsinnik allanngortitsisoq. Taamaaliorneq ajornan-
ngilaq, ilami ajornannginniartussaavoq.
Ajornartorsiutit allat tamarmik asinngartutullusooq ittarsori-
narput navianartorsiortitsinermut maani eqqartorneqartumut
naleqqiullugit. Naluneqanngilarmi iteruisartut ikiaroortartullu ki-
siisa AlDS-ip attortanngikkai. Tamatta navianartorsiorpugut.
Nappaallu kusiinnalernertut allatulli aaqqitinneqarsinnanngilaq
peniciliinamik kapitinnikkut. Tassami tunillatsissimagaanni aq-
qutissaq ataasiinnaavoq — tassalu iliveqarfimmut.
Taamaammat sorsuttariaqarpugut, aqagu ullumiluunniit pin-
nata kisiannili MAANNA! Sunniisinnalluartumik kusassagaan-
ngitsumillu. Tamanna ingerlanneqassanngilaq tusarliisarfiup
imminut nuannaartoraluni pikkorliortarneratut. Taamaaliussal-
lunimi maani pineqartoq pingaarpallaarpoq. Ilami inuunermut
pingaaruteqarluinnarpoq. Kikkut tamarmik, nukiit ajunngitsut
kattuttariaqarput.
AIDS — nalitsinni nungunersuaq — pillugu kalaallit inooqati-
giit allamut assersuunneqarsinnaanngillat soorlu umiarsuaq
aquuteqanngitsoq naalagaqanngitsorlu, uffa anorersuar-
nissarsuarmik kalerrisaarisoqartoq.
Alianartoq angisooq nuunnguamit nueriaannaavoq! tu-
saqqajanneqarsimavoq nunatsinnigooq pingasunik AIDS-
imik nappaateqartoqartoq.
Tamanna ilumoornerluni?
Vi vil ha’ AIDS-
KAMPAGNE nu!
Ved Ivars Silis
Grønland har aldrig været en isoleret ø. I hvert fald ikke siden den
første inuk satte kamikken på landets klipper for 4.000 år siden.
Og i dag er Grønland mere end nogen sinde en del af verden. På
godt og ondt. Til ubehagelighederne hører, at en Hong-Kong in-
fluenza eller andre epidemiske sygdomme også finder op til os.
Før eller senere. Og også AIDS.
Ja, den har allerede bidt sig fast hos alle vore naboer. Det ved
vi. Derfor skal der handles, dæmmes op, mens tid er.
Vi har krav på en kampagne, en professionel sådan, en som
går os i marv, blod og hjerne. En, som får os til at forstå, at indret-
te os derefter, tage hensyn til os selv og næsten. Kort sagt: En,
som får os til at ændre seksualvaner. Det kan lade sig gøre. Det
må kunne lade sig gøre.
Alle andre problemer synes at blegne i forhold til denne trus-
sel. Det er jo en kendsgerning, at AIDS ikke kun rammer bøsser
og narkomaner. Vi er alle i fare. Og denne sygdom kan ikke kure-
res som en anden dryppert med et skud pennicilin. Nej. Er man
først blevet smittet og sygdommen slår ud, så er der kun en vej
— den til kirkegården.
Derfor skal vi have kampagnen, hverken i morgen eller i dag,
men NU. Slagkraftig og usmykket. Der kan vi ikke nøjes med in-
formationstjenestens selvglade amatørisme. Hertil er sagen for
vigtig. Livsvigtig. Alle instanser, alle gode kræfter bør forenes.
I spørgsmålet AIDS — vort tids pest — er det som om det
grønlandske samfund driver med et skib uden ror og kap-
tajn, mens vejrmeldingen varsler orkan.
Tragedien lurer lige om næsset! Rygtet vil vide, at der al-
lerede er konstateret 3 tilfælde af AIDS i Grønland.
Er det rigtigt?
Onde tidender og
finansloven 1987
SKØNT DET ER ÆRLIGT, ER DET ALDRIG GODT AT BRINGE ONDE
TIDENDER. EN HÆR AF TIDENDER BURDE SKÆNKES GLÆDENS
BUDSKAB. LAD ONDE TIDENDER SIG SELV FORKYNDE, NÅR DE
FORNEMMES.
— Fra de journalistiske medarbejdere på Grønlands Radioavis har vi modtaget
følgende
Man skulle næste tro, at landsstyre-
medlem for økonomi Hans-Pavia
Rosing havde haft dette William
Shakespeare-citat i tankerne, da
han skrev sin kronik i Atuagagdliu-
tit/Grønlandsposten nr. 49, hvor
han blandt andet beskæftigede sig
med pressens — ikke mindst radio-
avisens — dækning af årets finans-
lov.
I kronikken noterede han sig vo-
res behandling af finanslovsforsla-
get og skriver, at det var påfalden-
de, vi havde »rimeligt mange res-
sourcer til at mistænkeliggøres
landsstyret før finanslovsforslagets
offentliggørelse og ingen til bagef-
ter at diskutere finanslovsforslagets
faktiske indhold«. Det kalder
Hans-Pavia Rosing at køre friløb,
idet vi ikke — som han skriver —
»følger egne anklager op, når
kendsgerningerne ligger på bor-
det.«
For ikke at Hans-Pavia Rosing
skal blive offer for sine egne advar-
sler om friløb, vil vi her lægge nogle
kendsgerninger på bordet omkring
vores dækning af finansloven.
Sparerygterne
Vi skønnede, ligesom Hans-Pavia
Rosing nu gør det, at finanslovs-
forslaget er et anliggende, der berø-
rer alle sider af den enkelte borgers
hverdag, og den første historie, der
direkte henviste til det kommende
finanslovsforslag for 1987, blev
bragt 1. 9., da vi via kilder i hjem-
mestyret kunne oplyse, at der blev
arbeidet på et budgetforslag, som
ville medføre et underskud på 450
millioner kroner, hvis der ikke blev
fundet besparelser. Det fik samme
dag den kommentar fra den funge-
rende landsstyreformand, Moses
Olsen, st landsstyret sammen med
med administrationen var i fuld
gang med at analysere den økono-
miske situation som helhed, for »i
videst muligt omfang at skaffe ba-
lance i økonomien ved tilbagehol-
denhed inden for udgiftsområder-
ne.« Men det blev hverken vi eller
lytterne meget klogere af, syntes vi.
Derfor bragte vi 2. 9., igen med
henvisning til kilder i hjemmesty-
ret, en kort telegram-historie om, at
der i første sparerunde mellem di-
rektoraterne var fundet de første
250 millioner kroner, og at der nu
ville blive udarbejdet et sparekata-
log med ideer til at finde yderligere
200 millioner kroner. Partiet Atas-
sut kunne i den forbindelse oplyse,
at for eksempel erhvervsdirektora-
tet var blevet pålagt at spare 33 mil-
lioner kroner.
Hvorfor var det Atassut, der gav
denne oplysning?
Fordi ingen i erhvervsdirektora-
tet ville kommentere sagen, og det
er nu engang vores opgave som
journalister at søge oplysningerne,
hvor de kan fås, og vi så ingen
grund til at tvivle på valeur’en i ud-
talelser fra oppositionspartiet.
»En hel del millioner«
Lidt mere lys over finansloven
bragte landsstyremedlem for fiskeri
og industri, Moses Olsen, da han
10. 9. fortalte, at landsstyret i for-
bindelse med budgetlægning for
1987 overvejede at forhøje rejepro-
duktionsafgifterne. Men de ekstra
millioner skulle ikke bruges til soci-
aludgifter, men til erhvervsudvik-
ling, sagde han.
Det fik dagen efter en prompte
reaktion fra landsstyrekollegaen
for boliger og sociale anliggender,
som erklærede, at indtægter til
landskassen ikke på forhånd kunne
øremærkes til erhvervsudvikling.
Og samtidig sagde Aqqaluk Lyn-
ge i den grønlandske del af radioa-
visen, at hans direktorat i forbin-
delse med finansloven skulle spare
43 millioner kroner.
Langt mere forbeholden i sine
udtalelser var landsstyremedlem
for kultur og undervisning, Ste-
phen Heilmann, da vi den 24.9. bad
ham kommentere en oplysning om,
at observationsafdelingen — lan-
dets eneste — for psykisk og fysisk
udviklingshæmmede børn i Aasiaat
var truet af lukning på grund af spa-
rebestræbelserne på 1987-budget-
tet.
Stephen Heilmann indrømmede,
at KUD i sit første budgetforslag
havde indstillet afdelingen til luk-
ning for at spare cirka halvanden
million kroner. På spørgsmålet om,
hvor meget der generelt skulle spa-
res inden for kultur- og undervis-
ningsområdet, sagde Stephen Heil-
mann: »Det drejer sig om en hel
del.«
Sparekataloget
Det var selvfølgelig en interessant
oplysning, omend noget fattig i sit
konkrete indhold, syntes vi. Så med
udgangspunkt i, hvad der hidtil var
sagt af Moses Olsen, Aqqaluk Lyn-
ge og Atassuts formand Otto Steen-
holdt om det kommende års økono-
mi og med den konkrete oplysning,
at et finanslovsforslag på 1.800 si-
der nu var på vej gennem hjemme-
styrets trykkemaskiner, så forsøgte
vi dagen efter, altså den 25. 9. en
opsummering af situationen.
Den blev nogle dage senere, nem-
lig 1. oktober, fulgt op med oplys-
ninger fra det sparekatalog, som
Hans-Pavia Rosing så voldsomt be-
brejder os, at vi brugte som ud-
gangspunkt for historien.
Vi var udmærket klar over, at der
var tale om ideer til besparelser.,
Det blev også præciseret i historien.
Men ideerne var interessante, fordi
der her for første gang blev talt om
at ændre på fordelingen af penge
mellem kommunerne og hjemme-
styret, om at reducere tilskud til
foreninger, udskyde anlægsopga-
ver som for eksempel landstings-
bygning og radiohus, samt vente
med bevillinger til en kommende a-
kasseordning.
Nok var det et arbejdsnotat, men
det var ikke desto mindre økonomi-
direktoratets embedsmænd, som
havde lavet det, og derfor fandt vi
det seriøst.
Det gjorde KANUKOKA også,
tilstrækkeligt til at kommentere det
samme dag. Det samme gjorde Aq-
qaluk Lynge, som i aftenradioavi-
sen meddelte, at a-kasseordningen
ville gå i gang i 1987, og at hjemme-
styret fortsat var parat til at give til-
skud til oprettelse af daginstitutio-
ner. — For det er ikke en Schliiter-
regering, vi har her i landet, sagde
Aqqaluk Lynge.
Forsinket pressemøde
Dagen efter kunne Hans-Pavia Ro-
sing for første gang fortælle radio-
avisens lyttere, at der ville blive un-
derskud på finansloven for 1987, i-
følge det finanslovsforslag, som
den følgende uge ville blive offent-
liggjort.
Og når det skete, så ville offent-
ligheden også få at vide, hvilke be-
sparelser der var lagt op til inden for
de forskellige områder, sagde
Hans-Pavia Rosing.
Han lovede et pressemøde, hvor
alle ville få klar besked, så rygter,
gisninger og formodninger kunne
FLUGGER MALERVARER
Ring eller skriv til os og vi sender omgående på hurtigste måde —
enten fra vort lager i Nuuk eller direkte fra Danmark. Vi sender
også gerne varekatalog og farvekort som luftpost.
Nuuk Farvelager ApS
Industrivej 9 . Box 295.3900 Nuuk . Telefon 2 33 96
Eneforhandling af Fluggervarer på Grønland.