Atuagagdliutit - 14.01.1987, Blaðsíða 11

NR. 3 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
II
ophøre. Men hvad skete der?
7. oktober fortalte han radioavi-
sen — for vi blev selvfølgelig ved
med at spørge — at finanslovsfor-
slaget først ville være klar omkring
14. oktober, få dage før landstings-
samlingens start, og tre dage senere,
nemlig 10. oktober, meddelte han,
at pressemødet var udskudt, fordi
finansudvalgets formand Preben
Lange først skulle hjem fra Folke-
tingens behandling af hjemmesty-
rets overtagelse af boligområdet og
GTO.
14. oktober blev pressemødet en-
deligt en realitet, og vi forsøgte
sammen med de øvrige tilstedevæ-
rendejournalister — igen at få facts
på bordet. Da havde Hans-Pavia
Rosing holdt møde med både fi-
nansudvalget og KANUKOKA,
men stadig ville landsstyremedlem-
met for økonomi ikke fortælle,
hvor besparelserne på de nu 131
millioner kroner skulle findes, og
KANUKOKA’s reaktion på de
foreslåede besparelser i indførsels-
afgifterne blev behandlet i aften-
radioaviserne 15. og 16. oktober.
Og så skete der ikke mere, før
Landstinget åbnede 20. oktober, og
økonomien blev offentligt debat-
emne i landstingssalen.
Millionerne ruller
Og så blev der til gengæld også
snakket økonomi, så det baskede.
Radioavisens medarbejdere sad li-
gesom den øvrige del af befolknin-
gen med udslåede ører, da finans-
loven 24. oktober blev 1. behandlet,
efter at den havde spøgt i lands-
tingskulisserne og i radioavisernes
landstingsreferater 20. og 21. okto-
ber. Og hvad landstingsmedlem-
merne mente om, at vi skulle spare
131 millioner kroner uden at kende
de konkrete spare forslag, fik lyt-
terne også at vide i reportager om
aftenen den 24. oktober.
Men vi skulle helt frem til den 27.
oktober, før landsstyrets 50-punkts
spareforslag var kendt, og Hans-
Pavia Rosing ved udmærket, at det
i den forbindelse ikke skortede på
vilje fra radioavisen til at orientere
tidligere om de 50 forslag, som først
kom frem, efter at de havde været i
finansudvalget.
De 50 spareforslag blev kom-
menteret af de instanser, hvis områ-
der måtte holde for — KNI den 28.
10. i aftenradioavisen, og dagen ef-
ter havde vi en historie om det kom-
mende landstings- og radiohusbyg-
geri.
Finansloven og dens økonomiske
konsekvenser var også stærkt inde i
billedet, da vi 31. oktober kunne
fortælle om bilafgiften, som blev
hasteindført i løbet af en eftermid-
dag og skaffede landskassen cirka
20 millioner kroner ekstra for 1987.
Og pengene fortsatte deres domine-
rende rolle i landstingsdækningen.
4. november måtte lytterne høre
millionerne rulle i forbindelse med
erhvervsudviklingsplanen, og to
dage forinden havde vi en anden hi-
storie om de kommunale udskriv-
ningsprocenter med direkte henvis-
ning til finansloven.
Det var også den fælles husholds-
ningskasse, der var stærkt inde i bil-
ledet, da vi 6. november refererede
den ophedede landstingsdebat om
KNI’s monopol, og det samme var
tilfældet dagen efter, da vi fortalte
om de millioner, der i 1987 skulle
bruges til sanering af uddannelses-
gæld, erhvervsuddannelsesrefor-
men og beslutningen om at opføre
to nye erhvervsuddannelsesskoler.
8. november var 2. behandlingen af
finansloven klar, og nu hed under-
skuddet i 1987 211 millioner kro-
ner.
Besparelserne blev i denne for-
bindelse vendt endnu en gang, både
i middags- og aftenradioaviserne.
Og for at det ikke skulle være
løgn, supplerede vi reportagen fra
Landstingets 2. behandling om
middagen den 9. november med at
sætte focus på kommunernes for-
hold, og et interview med Hans-
Pavia Rosing 11. november — gan-
ske vist om realkreditregler, men
med udgangspunkt i den netop ved-
tagne finanslov — gav landsstyre-
medlemmet for økonomi mulighed
for endnu en gang at ridse den øko-
nomiske situation op.
Dagen efter forelå der en enstem-
mig landstingsvedtagelse om skat-
teprocenterne, og millioner og
Grønlands kreditværdighed set i
skæret af den økonomiske situati-
on rullede endnu en gang i æteren
13. november, da Hans-Pavia Ro-
sing denne gang blev interviewet om
energiomlægningen.
17 historier før — 19 efter
Det blev således til 17 historier om
finanslovsforberedelser før Lands-
tinget samledes og 19 historier i ra-
dioavisen derefter.
Vi synes ikke, at hverken Hans-
Pavia Rosing eller andre med rime-
lighed kan beskylde os for ikke at
følge op, hvad vi begyndte 1. sep-
tember med et forlydende om vold-
somme skattestigninger, hvis ikke
der blev fundet millionbesparelser
på de offentlige budgetter.
Og vore behandling af finanslo-
ven for 1987 og de virkninger, den
løbende får i det kommende år,
fortsætter vi selvfølgelig, efterhån-
den som effekter — gode og dårlige
— viser sig.
Det er rigtigt, at vi mangler res-
sourcer i radioavisen til at lave den
dybtborende og research-krævende
journalistik, som vi gerne ville, men
vi forsøger hele tiden, selv om vi —
lige som mange andre i det grøn-
landske samfund — går rundt med
skrammer efter finanslovens spa-
rekniv. Vi kigger således langt efter
det radiohus, vi for flere år siden
har fået lovning på. Men vi bestræ-
ber os på, at vore mangler i hvert
fald ikke skal gå ud over lytterne,
som har krav på at vide, hvad vores
folkevalgte foretager sig med vores
allesammens skattekroner.
Det er bare journalistik
Vi er aldrig bange for at spørge, og
ofte synes politikerne, at vi spørger
dumt og overflødigt, men vi spør-
ger på offentlighedens vegne, og vi
søger at stille de spørgsmål, som al-
mindelige borgere uden specialind-
sigt i de enkelte emner ønsker at få
svar på.
Hvis ikke vi får svar, spørger vi
igen, og vi spørger måske nogle an-
dre. Det er ikke mistænkeliggørel-
se, hverken af de politiske intentio-
ner eller personerne bag dem. Det er
såmænd bare journalistik.
Det er ikke usædvanligt, at politi-
kerne synes, der er bedre til at lave
journalistik, end journalisterne er
det. Der findes sikkert også journa-
lister — men ikke blandt os — som
synes, at de kunne gøre det politiske
arbejde bedre end politikerne.
Men for begge grupper gælder
det, mener vi, at vi hver for sig skal
passe det job, vi er sat til, og bliver
trangen til at forsøge sig på de an-
dres gebet for voldsom, ja, så kan
man jo prøve at skifte erhverv.
Vil man derimod genre medvirke
til, at både politikere og journali-
ster kan gøre deres arbejde bedst
muligt — og det vil vi — så kan
journalisterne forsøge at belyse de
forhold, der behandles, så grundigt
og sagligt som muligt.
Og politikerne kan give deres bi-
drag til en meningsfuld folkelig de-
bat i medierne, på brættet, i de tu-
sind små hjem, på arbejdspladser-
ne, foran Brugsen og hvor snakken
nu går, ved at lukke munden op og
svare på det, de bliver spurgt om.
Det sidste kniber det undertiden
med, synes vi, og så bliver journali-
stikken derefter.
En uniformeret radioavis
Hvis Hans-Pavia Rosing mener sit
ønske om en fri presse alvorligt. Og
det vælger vi at tro, han gør. Så kan
han og de øvrige politikere fremme
sagen betydeligt ved at undlade at
mistænkeliggøre motiverne for vo-
res arbejde med at søge også de sa-
ger belyst, som et p.t. siddende
landsstyre måske helst ville lade lig-
ge.
Vi bliver betænkelige, først og
fremmest på ytringsfrihedens veg-
ne, når Hans-Pavia Rosing og an-
dre politikere kalder vores forvalt-
ning af pressefriheden for ansvars-
løs og overfladisk. Det har han selv-
følgelig ret til at mene, men det be-
tænkelige opstår, når politikerne
med den begrundelse forsøger at
overtage selve forvaltningen af
Passat
Ny, klassisk
PASSAT LIMOUSINE
Elegant, ny model med
klassisk bagparti. /Qi\
Prøv Passat hos os. vWfr
Nutaaq, qangaftoonoq
PASSAT LIMOUSINE
WVG|
Nord-Auto
Fredrikstadvej 3 - 9200 Aalborg SV
Telefon 08 • 18 67 33 - Telex 69759 Nordau
Nuuk s Auto . Tlf. 2 22 30
SY& STRIK
AMAGERGARN
BØRSTET ULD
CAMILLA
MØNSTRE
DAN HOOKS
ETOILE
FLANNEL
GARNVINDER
HELÅRSGARN
INTARSIASLÆDER
KNAPPER
LANECOTTA
MÅLEBÅND
NATURGARN
OPSPRÆTTER-
KNIVE
POPLIN
RÅSILKE
STRIKKEMASKINER
THAI-SILKE
ULDKARTERE
VELOUR
ZIG ZAG SAKSE
SENDES OVERALT
SY& STRIK
Box 16.3900 Nuuk
Telefon 2 40 96
pressefriheden fra pressen, læs:
journalisterne.
Det synes vi efterhånden at ople-
ve flere og flere eksempler på. Vi
møder det i form af krav om, at
pressemeddelelser fra landsstyret
skal bringes uforkortede og uredi-
gerede. Vi møder det — som tilfæl-
det med finanslovsbehandlingen —
når implicerede parter ikke selv vil
udtale sig og derefter kritiserer os
for at være mistænkeliggørende,
når vi går andre veje for at få infor-
mation.
Og vi får rent ud sagt koldsved
over hele kroppen, når for eksem-
pel landsstyremedlemmet for kul-
tur og undervisning fra Landstin-
gets talerstol taler om indførelse af
presseetiske regler i forbindelse
med en kommende presselov, eller
når andre taler om nødvendigheden
af publiceringsregler i den grøn-
landske presse. Der findes et helt
andet, rigtigt grimt ord, for den
slags foranstaltninger. Det hedder
censur.
Hvad kunne det ikke ende med?
At vi skal læse radioavisen iført u-
niform, efter at manuskripterne
har været godkendt af det til enhver
tid siddende landsstyre?
Det håber vi ikke. Vi ser det i al
beskedenhed som en af vores vigtig-
ste opgaver at værne om den jour-
nalistiske integritet, for det tror vi,
at både politikere, pressen og be-
folkningen i det lange løb står sig
bedst ved.
I håb om et godt samarbejde for
finanslovsåret 1987 fra den samlede
redaktion på radioavisen.
Cafeteriami ikiortit
Kalaallit IMunaat
Kangerlussuarmi akunnittarfimmut pissarsiariniarneqarput sule-
qataasut marluk ilinniagaqarsimasut inuusuttut piaartumik suli-
lersussat, timmisartoqarfiup cafeteriaani, neriniartarfiani aamma
imerniartarfiani suliassanik isumaginnittussat.
Cafeteriami ikiortit aammattaaq cafeteriami pisortap siulersuine-
rani ikiortassavaat, taamaattumik sulianik ilisimasaqarluarneq,
tassunga ilanngullugu pissutsini assigiinngitsuni suleqataasin-
naaneq kiisalu kiffartuussinissamut piareersimaneq atorfimmut
attuumassuteqarluinnartoq pisariaqartinneqarpoq.
Pingaartinneqassaaq qinnuteqaateqartoq avammut sammisuus-
sasoq, sulerusussuseqarluartuussasoq naammassisaqarusut-
tuussasorlu. Naatsorsuutigineqarpoq tuluttut oqalussinnaa-
nissaq.
Kangerlussuarmi timmisartoqarfik Kalaallit Nunaannut ministe-
reqarfimmit ingerlanneqarpoq. Ukiut tamaasa angalasunit
50.000-initaqqusaarneqartarpoq, aalajangersimasumillu inunnit
I. 000-init najugaqarfigineqarluni.
Atorfik sulinermi ineriartornissamut periarfissaqarpoq, suliffim-
milu avatangiisit pitsaalluinnartuupput sunngiffimmilu sammi-
sassarpassuaqarluni.
Nunaqavissoq SIK-p aamma Pisortat Isumaqatigiinniartartuisa
akornanni isumaqatigiissutaasimasut naapertorlugit akissaaser-
sorneqassaaq. Aallartinnermi akissaatigineqassapput qaamma-
mut kr. 9.433,73, qaffariartorlutik qaammammut kr. 9.758,73-
imut.
Nunaqavissuunngitsoq akissaasersorneqassaaq Pisortat Isuma-
qatigiinniartartuisa aamma LO-p akornanni isumaqatigiissutit
naapertorlugit, maannakkullu akissaatit qaammammut kr.
II. 239,38-upput.
Nerisaqarneq ineqarnerlu maleruagassat atuuttut naapertorlugit
akeqassanngilaq.
Nunaqavissuunngitsut ukiumi ataatsimi atorfeqareernermik ki-
ngorna Danmark-imutangalanerminniakiliunneqassapput, ator-
finikkiartornerminnilu akiliunneqassallutik.
Qinnuteqaat allaganngorlugu imanna nalunaaqqutserlugu »Ca-
feteriaassistenter Søndre Strømfjord« soraarummeersimaner-
mut uppernarsaammik, suliffigisimasamit oqaaseqaataasinnaa-
sunik il. il. uunga nassiuteqquneqarpoq:
MINISTERIT FOR GRØNLAND
1. kontor
Hausergade 3
1128 København K
KALAALLITNIUERFIAT/GRØNLANDS HANDEL suliffeqarfiuvoq Namminersor-
nerullutik Oqartussanut atasoq.
KNI niuernermik Kalaallit Nunaanni tamarmi ingerlatsisuuvoq, ukiumullu kaaviiaar-
tittarlugit 3 milliarder koruunit tikingajallugit. Aammattaaq KNI-p akisussaaffigaa
Danmark-ip Kalaallit Nunaatalu akornanni umiarsuartigut angallanneq kiisalu Ka-
laallit Nunaata iluani umiarsuartigut assarluineq aamma ilaasunik angallassineq,
aammalu KNI-p ingerlataraa Kalaallit Nunaanni Allakkeriveqarneq.
Sulisut 3200-t missaat sulisorineqarput, taakkunannga 2400-t Kalaallit Nunaanniit-
tut, niuernerup angallannerullu saniatigut umiarsualiveqamermik, timmisartoqar-
feqarnermik, akileraaruserisuunermik aamma aningaaserivinnik suliassanik isuma-
ginnittuullutik.