Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 18.12.1997, Blaðsíða 14

Atuagagdliutit - 18.12.1997, Blaðsíða 14
14 1997 tZwÆ/*fa£ /éfø/tøtt&s’at? JULETILLÆG Hellerupimi Kalaallit llluanni juullip qaammataa naallugu ileqqutoqqat ingerlanneqartarput. Aaku ukiutoqarsiortut nasalerlutik siaartartut allallu. Hele julemåneden er én lang juletradition på Crønlænderhjemmet i Hellerup. Her er det nytårsaften med hatte guirlander og hvad dertil hører. Grønlænderhj emmets jul følger traditionerne Men de grønlandske delikatesser må beboerne dog nødtvunget undvære Af Chr. Schultz-Lorentzen Juletræet foran det kon- stant overbelagte Grønlæn- derhjem i Hellerup er ikke - som man ellers kunne mis- tænke - alene udtryk for kølig, institutionel vane- tænkning. På Grønlænder- hjemmet fornemmer man som et ufejlbarligt ekkolod, at medarbejderne gør sig oprigtige anstrengelser for, at de godt 30 patienter kommer til at mærke og genkalde sig den julehøjtid, vi alle har kendt fra barns- ben. En højtid med minder og traditioner, som vi - uanset stress og julegave- tyranni - måske mest opdager og værdsætter betydningen af, når vi sidder alene og fjernt fra den hjemlige tryghed, vi så længe tager for givet. Derfor er det langt fra til- fældigt, at man på Grønlæn- derhjemmet lægger vægt på såvel den religiøse del med gudstjenester - som den mere festlige og traditions- rige del med julegaver, jule- sange og dans om juletræet. Bibringe en fornemmelse af fællesskab og glæde i det broderskab, vi mennesker nu en gang udgør. Også når vi tilfældigt er bragt sam- men. Dansk mad En ting må deltagerne dog nødtvunget undvære, når de juleaften samles til fest- måltidet i den julepyntede kantine i underetagen af det store, grå hus på Trane- gårdsvej. På grund af im- portproblemer med grøn- landske fødevarer, er det for andet år i træk ikke muligt at skaffe grønland- ske delikatesser til jule- bordet. Ifølge personalet rammes de alvorligst syge mest af afsavnet. De higer efter smagen af Grønland. I stedet bliver der budt på traditionelle, danskejuleret- ter som and og flæskesteg. Og det er vel heller ikke værst, når man nu en gang ikke kan trylle. Medarbejderne ved Grøn- lænderhjemmet betragter ikke juleaften-vagten som en sur og nødvendig ar- bejdspligt. Den månedelige pengetilførsel på bankkon- toen er ikke det eneste, der tæller på en arbejdsplads, hvor nærhed til mennesker med alvorlige problemer er hverdag. Facader og bank- konti har sine grænser i en verden, hvor man ikke ved, hvornår timeglasset måske pludselig rinder ud. - Vi arbejder efter en fast tre års turnus, som fast- lægger, hvem der skal på vagt juleaften. Nogle spør- ger endda om, de ikke må få vagten. Det tilbud har jeg selv fået. Men jeg sagde nej. Nu har jeg sat mig op til at skulle fejre jul i Grønlæn- derhjemmet. Det er så fred- fyldt. Mange er godt - Det er især en fordel, når vi er mange mennesker. Hvis vi er for få, forstærkes ensomheden hos patienter- ne, og så kan man mærke, at de bliver mere kede af det, fortæller Hanne David- sen, køkkenchef og ansat ved Grønlænderhjemmet siden 1980. Grønlænderhjemmet er hjemsted for grønlændere under langvarig og ofte alvorlig lægelig behandling i Danmark. Enkelte patienter har haft bopæl i Grønlæn- dehjemmet siden 1993 og i julemåneden er de mere end på noget andet tids- punkt bevidst om afstanden til familien. - I det omfang, det er muligt, sørger vi for at skaffe plads til besøgende fra Grønland til de mest alvorlige syge, siger Helle Andreassen, socialpædagog ved Grønlænderhjemmet siden 1991. Med andre ord lægges der stor vægt på, at julen ikke bliver henlagt til en følelses- kold oplevelse i lænestolen foran tv-apparatet. Traditionerne På Grønlænderhjemmet er man således på pletten, når traditionerne melder sig. Den første søndag i advent pynter medarbejdere de to juletræer. Dels træet uden- for Grønlænderhjemmet, hvor lysguirlander glimter i vinternatten. Dels juletræet med de røde kugler i kanti- nen, som mødte Deres ud- sendte reporter. Samme søndag tilbydes alle patienter transport til Helligånds Kirken i det indre København, hvor der om eftermiddagen er guds- tjeneste på grønlandsk. Til- buddet gælder ikke kun patienter på Grønlænder- hjemmet, men også indlagte på Rigshospitalet og grøn- lændere, der på grund af pladsmangel, er indlogeret på hoteller og Skodsborg Sanatorium. Efter gudstje- nesten invitereres deltager- ne traditionen tro til kaffe og kage i Grønlænderhuset i Løvstræde, hvor snakken får frit løb blandt venner og bekendte. Halvejs til juleaften er det tid til Grønlænderhjemmets årlige julebasar. Her sælger patienterne forskelligt hånd- arbejde. Alt fra kunstfær- digt forarbejdet julenisser til juledekorationer og nyttige grydelapper. De besøgende, som for det meste er familie til beboerne eller venner til personalet, bliver budt på gratis gløgg og kager. Og når regnskabet gøres op er aktivitetskontoen vokset en anelse. Lillejuleaften gøres der endelig klar til morgen- dagens store fest. Patienter og medarbejdere pynter juletræet i opholdsstuen. Der hænges gran og kravle- nisser op på hylder og vin- dueskarme. Det begynder for alvor at lugte af jul. Juleaften Når beboerne vågner dagen efter, altså juleaften, er kantinen dækket med hvide duge og stearinlys. Fro- kosten består denne dag af fællesspisning. Det vil sige, at patienter og personale spiser sammen. Blandt de inviterede er også de grøn- lændere, som er indlagt på Rigshospitalet eller bor på hotel, og som er i stand til at deltage. Igen hjælper Grønlænderhjemmet med transport Efter julefro- kosten går turen igen til Helligånds Kirken til endnu en juleaftengudstjeneste på grønlandsk. Når selskabet igen træder ind i Grønlænderhjemmet bydes der på the, kaffe, kager og slik, inden det går løs med julemaden. Den består i år af traditionel dansk.andesteg og flæske- steg. Til dessert er der naturligvis ris å la mande. Men ikke en helt normal en. Der er hele otte mandler og dermed også otte mandel- gaver. Hvordan denne tra- dition er opstået, fortaber sig i historiens dunkle lys. Efter maden trækker sel- skabet op i opholdsstuen, hvor juletræet med de levende lys tændes. De mange mennesker gør, at der må danses rundt om træet i flere kæder. Der synges julesange på grøn- landsk, og hvis det hele ellers lykkes - og det plejer det - sænker julestemnin- gen sig på alvor over Grøn- lænderhjemmet. Gaver til alle Gaver er der naturligvis også. Personalet har på for- hånd indkøbt en gave til 50 kroner til hver patient. Det er ikke standardgaver. Medarbejderne forsøger at finde personlige gaver, og har i dagene op til jul mere end travlt med indkøb og indpakning. Efter gave- uddelingen sænker træt- heden sig langsomt. Endnu en juleaften er rundet. Men julen er skam ikke færdig. Efter indtagelsen af en solid julefrokost 1. juledag tilbydes alle grønlændere transport til endnu en guds- g'eneste i Helligånds Kirken. Jo, på Grønlænderhjemmet gør man, hvad man kan for, at julestemningen skal ind- finde sig med den ægte var- me. Kalaallit llluata eqqaani juullimi qaqutikkut aputeqartarpoq, aanali takkutilerpoq. Det hører til sjældenhederne med hvid jul omkring grønlænderhjemmet, men her er den på vej. OlOJ-lVAlUd/SSV

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.