Atuagagdliutit - 18.12.1997, Blaðsíða 14

14
1997
tZwÆ/*fa£ /éfø/tøtt&s’at?
JULETILLÆG
Hellerupimi Kalaallit llluanni juullip qaammataa naallugu ileqqutoqqat ingerlanneqartarput. Aaku ukiutoqarsiortut nasalerlutik siaartartut allallu.
Hele julemåneden er én lang juletradition på Crønlænderhjemmet i Hellerup. Her er det nytårsaften med hatte guirlander og hvad dertil hører.
Grønlænderhj emmets jul
følger traditionerne
Men de grønlandske delikatesser må beboerne dog nødtvunget undvære
Af Chr. Schultz-Lorentzen
Juletræet foran det kon-
stant overbelagte Grønlæn-
derhjem i Hellerup er ikke -
som man ellers kunne mis-
tænke - alene udtryk for
kølig, institutionel vane-
tænkning. På Grønlænder-
hjemmet fornemmer man
som et ufejlbarligt ekkolod,
at medarbejderne gør sig
oprigtige anstrengelser for,
at de godt 30 patienter
kommer til at mærke og
genkalde sig den julehøjtid,
vi alle har kendt fra barns-
ben.
En højtid med minder og
traditioner, som vi - uanset
stress og julegave- tyranni -
måske mest opdager og
værdsætter betydningen af,
når vi sidder alene og fjernt
fra den hjemlige tryghed, vi
så længe tager for givet.
Derfor er det langt fra til-
fældigt, at man på Grønlæn-
derhjemmet lægger vægt på
såvel den religiøse del med
gudstjenester - som den
mere festlige og traditions-
rige del med julegaver, jule-
sange og dans om juletræet.
Bibringe en fornemmelse af
fællesskab og glæde i det
broderskab, vi mennesker
nu en gang udgør. Også når
vi tilfældigt er bragt sam-
men.
Dansk mad
En ting må deltagerne dog
nødtvunget undvære, når
de juleaften samles til fest-
måltidet i den julepyntede
kantine i underetagen af det
store, grå hus på Trane-
gårdsvej. På grund af im-
portproblemer med grøn-
landske fødevarer, er det
for andet år i træk ikke
muligt at skaffe grønland-
ske delikatesser til jule-
bordet. Ifølge personalet
rammes de alvorligst syge
mest af afsavnet. De higer
efter smagen af Grønland.
I stedet bliver der budt på
traditionelle, danskejuleret-
ter som and og flæskesteg.
Og det er vel heller ikke
værst, når man nu en gang
ikke kan trylle.
Medarbejderne ved Grøn-
lænderhjemmet betragter
ikke juleaften-vagten som
en sur og nødvendig ar-
bejdspligt. Den månedelige
pengetilførsel på bankkon-
toen er ikke det eneste, der
tæller på en arbejdsplads,
hvor nærhed til mennesker
med alvorlige problemer er
hverdag. Facader og bank-
konti har sine grænser i en
verden, hvor man ikke ved,
hvornår timeglasset måske
pludselig rinder ud.
- Vi arbejder efter en fast
tre års turnus, som fast-
lægger, hvem der skal på
vagt juleaften. Nogle spør-
ger endda om, de ikke må
få vagten. Det tilbud har jeg
selv fået. Men jeg sagde nej.
Nu har jeg sat mig op til at
skulle fejre jul i Grønlæn-
derhjemmet. Det er så fred-
fyldt.
Mange er godt
- Det er især en fordel, når
vi er mange mennesker.
Hvis vi er for få, forstærkes
ensomheden hos patienter-
ne, og så kan man mærke,
at de bliver mere kede af
det, fortæller Hanne David-
sen, køkkenchef og ansat
ved Grønlænderhjemmet
siden 1980.
Grønlænderhjemmet er
hjemsted for grønlændere
under langvarig og ofte
alvorlig lægelig behandling i
Danmark. Enkelte patienter
har haft bopæl i Grønlæn-
dehjemmet siden 1993 og i
julemåneden er de mere
end på noget andet tids-
punkt bevidst om afstanden
til familien.
- I det omfang, det er
muligt, sørger vi for at
skaffe plads til besøgende
fra Grønland til de mest
alvorlige syge, siger Helle
Andreassen, socialpædagog
ved Grønlænderhjemmet
siden 1991.
Med andre ord lægges der
stor vægt på, at julen ikke
bliver henlagt til en følelses-
kold oplevelse i lænestolen
foran tv-apparatet.
Traditionerne
På Grønlænderhjemmet er
man således på pletten, når
traditionerne melder sig.
Den første søndag i advent
pynter medarbejdere de to
juletræer. Dels træet uden-
for Grønlænderhjemmet,
hvor lysguirlander glimter i
vinternatten. Dels juletræet
med de røde kugler i kanti-
nen, som mødte Deres ud-
sendte reporter.
Samme søndag tilbydes
alle patienter transport til
Helligånds Kirken i det
indre København, hvor der
om eftermiddagen er guds-
tjeneste på grønlandsk. Til-
buddet gælder ikke kun
patienter på Grønlænder-
hjemmet, men også indlagte
på Rigshospitalet og grøn-
lændere, der på grund af
pladsmangel, er indlogeret
på hoteller og Skodsborg
Sanatorium. Efter gudstje-
nesten invitereres deltager-
ne traditionen tro til kaffe
og kage i Grønlænderhuset
i Løvstræde, hvor snakken
får frit løb blandt venner og
bekendte.
Halvejs til juleaften er det
tid til Grønlænderhjemmets
årlige julebasar. Her sælger
patienterne forskelligt hånd-
arbejde. Alt fra kunstfær-
digt forarbejdet julenisser til
juledekorationer og nyttige
grydelapper. De besøgende,
som for det meste er familie
til beboerne eller venner til
personalet, bliver budt på
gratis gløgg og kager. Og
når regnskabet gøres op er
aktivitetskontoen vokset en
anelse.
Lillejuleaften gøres der
endelig klar til morgen-
dagens store fest. Patienter
og medarbejdere pynter
juletræet i opholdsstuen.
Der hænges gran og kravle-
nisser op på hylder og vin-
dueskarme. Det begynder
for alvor at lugte af jul.
Juleaften
Når beboerne vågner dagen
efter, altså juleaften, er
kantinen dækket med hvide
duge og stearinlys. Fro-
kosten består denne dag af
fællesspisning. Det vil sige,
at patienter og personale
spiser sammen. Blandt de
inviterede er også de grøn-
lændere, som er indlagt på
Rigshospitalet eller bor på
hotel, og som er i stand til
at deltage. Igen hjælper
Grønlænderhjemmet med
transport Efter julefro-
kosten går turen igen til
Helligånds Kirken til endnu
en juleaftengudstjeneste på
grønlandsk.
Når selskabet igen træder
ind i Grønlænderhjemmet
bydes der på the, kaffe,
kager og slik, inden det går
løs med julemaden. Den
består i år af traditionel
dansk.andesteg og flæske-
steg. Til dessert er der
naturligvis ris å la mande.
Men ikke en helt normal en.
Der er hele otte mandler og
dermed også otte mandel-
gaver. Hvordan denne tra-
dition er opstået, fortaber
sig i historiens dunkle lys.
Efter maden trækker sel-
skabet op i opholdsstuen,
hvor juletræet med de
levende lys tændes. De
mange mennesker gør, at
der må danses rundt om
træet i flere kæder. Der
synges julesange på grøn-
landsk, og hvis det hele
ellers lykkes - og det plejer
det - sænker julestemnin-
gen sig på alvor over Grøn-
lænderhjemmet.
Gaver til alle
Gaver er der naturligvis
også. Personalet har på for-
hånd indkøbt en gave til 50
kroner til hver patient. Det
er ikke standardgaver.
Medarbejderne forsøger at
finde personlige gaver, og
har i dagene op til jul mere
end travlt med indkøb og
indpakning. Efter gave-
uddelingen sænker træt-
heden sig langsomt. Endnu
en juleaften er rundet. Men
julen er skam ikke færdig.
Efter indtagelsen af en
solid julefrokost 1. juledag
tilbydes alle grønlændere
transport til endnu en guds-
g'eneste i Helligånds Kirken.
Jo, på Grønlænderhjemmet
gør man, hvad man kan for,
at julestemningen skal ind-
finde sig med den ægte var-
me.
Kalaallit llluata eqqaani juullimi qaqutikkut aputeqartarpoq,
aanali takkutilerpoq.
Det hører til sjældenhederne med hvid jul omkring
grønlænderhjemmet, men her er den på vej.
OlOJ-lVAlUd/SSV