Atuagagdliutit - 18.12.1997, Blaðsíða 35

1997
35

JULETILLÆG
Pisimasut tamatuma kingomagut qaammatit arfmilinngortut inn-
gilia Gaabariali angalasussanngoqqippoq tamatumuuna Galili-
iami illoqarfmnguami Naasaraamik atilik omissallugu. Tassani
niviarsiannguaq Mariamik atilik Juuserfimmillu atilimmik uissi-
alik najugaqarpoq.
Knap seks måneder efter denne begivenhed skulle englen Gabri-
el igen på rejse, og denne gang gjaldt det en lille by i Galilæa, der
hed Nazareth. Her boede der en ung pige, der hed Maria og var
trolovet med en mand, der hed Josef.
Inngili nangippoq: “Angussuanngorumaarpoq Guutip qutsinner-
ussaartup emeranik taaneqassalluni. Taannaassaaq Missiarsi inu-
it sivisuumik utaqqisimasaat. Daavip issiavissaarsuani issiassaaq,
kunngiussusialu naaffeqassanngilaq”.
Englen fortsatte: “Han skal blive en stor mand, og han skal kal-
des den højeste Guds søn. Han skal blive den Mesias, som folket
har ventet så længe, han skal sidde på Davids trone, og hans kon-
gedømmes dage skal være uden ende”.
Taava Maria akivoq: “Takuat, Guutip kiffaraanga piumasaanik
naalattussaq”. Gaabariali taama akissutisigami Maria inuullu-
aqquaa, angerlaramilu qilammi Guutip issiavissaarsuata sioraani
inisseqqippoq.
Da svarede Maria: “Se, jeg er Guds tjenerinde, som adlyder hans
vilje”. Da Gabriel havde fået den besked, tog han afsked med
Maria. Han vendte hjem og indtog atter sin plads foran Guds tro-
ne i himmelen.
Inngili Naasaraamut tikiukkami ingerlaannarluni Mariap illuanut
iserpoq pilluaqqussutillu oqaasiinik kimittuunik ilassillugu: “Pil-
luaqqunarsiit illit Guutip saamaannersuanit pineqartutit, Nalak-
kallu ilassilisit!” Ilassinnissut tamanna Mariap siomatigut tusars-
imanngisaannarpaa.
Da englen kom til Nazareth, gik han lige ind i huset til Maria og
tiltalte hende med velsignelsens stærke ord: “Vær hilset du som
har Guds nåde, og Herren være med dig!” Det var en hilsen,
Maria aldrig før havde hørt.
“Qanormi emertaarissavara”. Maria pilerpoq, “uveqanngilan-
gami”. Gaabarialili akivoq: “Guutip anersaavata iluartup tikik-
kumaarpaatit, qitomallu iluartuussaaq. Missiarsiugami Guutip
emeranik taaneqassaaq”.
“Jamen, hvorledes skal dette dog gå til,” sagde Maria, “jeg er jo
slet ikke gift”. Men Gabriel svarede: “Guds hellige ånd skal kom-
me over dig, og dit barn skal være helligt. Han skal kaldes Guds
søn, fordi han er Messias”.
Elisibap tusarluamerata kinguninnguagut Mariap tikeraarumal-
lerpaa, ilaqutariikkamimmi. Taava Galiliiamit aallarpoq Elisi-
bamukarluni qavanersuaq Juudiami illoqarfmnguami qaqqamiit-
tumi najugaqartumut.
Kort tid efter, at Maria havde hørt den glædelige nyhed om Eli-
sabeth, besluttede hun at besøge hende, for de var jo i familie.
Hun drog da fra Galilæa op til Elisabeth, der boede i en lille
bjergby i Judæa, lang mod syd.
Elisibap nersorinninnera Mariap nuannaajallaatigingaarpaa, Guu-
tilu nersorlugu erinarsorpoq: “Tamima Naalagaq naalannartippaa
uannut ajungitsuliungaarsimasoq inuttaminillu israelikkunnik
saammaassingaarluni pinnissimasoq!”
Maria qaammatini pingasuni Elisibami tikeraarsimavoq, Elisibal-
lu emertaarpoq soorlu neriorsomeqartoq. Ilagisaat saniliilu aggi-
apput Guutip utoqqamut taakkununnga marlunnut ajunngitsuliaa
nuannaarutigiartorlugu.
Maria fyldtes med jublende glæde, da hun hørte Elisabeths hyl-
dest, og hun sang en lovsang for Gud: “Min sjæl lovpriser Her-
ren, som har gjort så store velgerninger imod mig, og som så
nådigt har taget sig af sit folk, Israel!”
Maria blev hos Elisabeth i tre måneder, og Elisabeth fik en søn,
der var hende lovet. Familien og naboerne strømmede til for at
glæde sig over velgerningen, som Gud havde gjort mod de to
gamle mennesker.
Uissuummisoq inngilip noqqillassalerpaa: “Ersissanngilatit Guu-
tip isaani saammaannarsigavit, taamaattumillu emertaarumaarpu-
tit, eqqaamaniarullu Jiisusintik atsissagakku!”
Hun blev noget overrasket, men englen beroligede hende. -”Du
skal ikke være bange, for du har fundet nåde for Guds øjne, og
derfor skal du om nogen tid få en søn. Og husk så, at du skal kal-
de ham ved navnet Jesus!”
“Sulili oqaluttuassaqarpunga”, inngili pilerpoq. “Elisibat nalunn-
gilat, qitomaqanngitsoq. Takussavalli, qaammatit pingasut qaan-
giuppata emertaarumaarpoq. Guutimummi ajomartoqanngilaq”.
“Men der er mere at fortælle endnu”, sagde englen. “Du kender
jo Elisabeth. Hun har altid skullet høre for, at hun var barnløs.
Men se nu bare, om tre måneder skal hun have en søn. Intet er jo
umuligt for Gud”.
Elisibamut tikiukkami kangiamiut pisamerattut eqqissinissaanik
kissaallugu ilassivaa. Elisibat nuannaatsangaarami pruffiititut
oqarpoq: “Arraa, Naalakkama amaata tikeraarfigigaanga!”
Da hun kom til Elisabeth, hilste hun hende med ønsket om fred,
som man altid bruger i orienten. Elisabeth blev så glad, at hun
fyldtes med profetisk kraft og sagde: “Tænk at jeg får besøg af
min herres moder!”
Nukappiaraq arfineq-pingasunik ulloqalermat aggeqqipput,
maanna kipineqassammat atsemeqassallunilu. Tamarmik Sakka-
riamik atsemeqartariaqartippaat naak ataataasoq uumatilluni atsi-
unneqarajunngitsoq. Qupr■ 38-mi nangissaaq
Da otte dage var gået efter drengens fødsel, kom de igen, for nu
skulle han omskæres og have et navn, og de mente alle, at han
skulle hedde Zakarias, selv om man ikke plejede at kalde faderen
op, så længe han var i live. Fortsættes side 38