Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 18.12.1997, Blaðsíða 22

Atuagagdliutit - 18.12.1997, Blaðsíða 22
22 1997 JULETILLÆG Inuit ilaasa umiarsuup orraanera nuannineq ajorluinnarpaat. Tamakkununnga Robert ilaavoq. Nogle mennesker bryder sig ikke om, når skibet dalrer fra den ene side til den anden. Dem hører Robert iblandt Katteskidt 02 vindiammer rede, og han kan meget mere, end han til dagligt demonstrerer. Katten Han præsenterede det her videouhyre, både 9 gange hastighed og »momentant replay«: - kill you - kill you - kill you - kill you... Ameri- kansk film er alligevel ikke andet. Men så var det, jeg kom til at kigge på katten. Han havde fået den af Pauline, og det var den nydeligste lil- le filihankat med et absolut udadleligt væsen. Jeg sagde, at han for- mentlig ville have den med på rejsen, men at jeg lige var nødt til at ringe rundt til passagererne, fordi nogle mennesker nu engang ikke kan det der med katte. Med katten var fulgt en transporttaske, men Robert kunne ikke få over sit hjer- te at gøre den nødvendige vold på det modstræbende dyr, der ikke ville bukkes sammen nede i tasken. Jeg lovede at komme med en større. Passagerne syntes, det var i orden med katten, og jeg måtte derfor se mig om efter en større taske. Og sådan en har jeg faktisk fra kredsretten, fordi jeg som sættedommer undertiden - hvis det kan indpasses i min charter - udfører noget ret- sarbejde i de bygder, vi kommer til. Jeg tømte altså tasken og fik kredsretssa- Fra en tilfældig novembertur - Af Jens Erik Kjelds Indledningsvis vil jeg gøre det klart, at jeg ikke med denne historie ønsker at fralægge mig ansvaret. På havet er enhver tilskikkelse ene og alene kaptajnens ansvar. Der er ikke noget, der hedder uheld eller ufor- skyldthed. Alt kan tilbagevi- ses til forkerte dispositioner og dårlig forberedelse! Så når læseren får en fornem- melse af, at jeg prøver at hænge min gamle ven ud i avisen, så skal han eller hun vide, at jeg udmærket er klar over, at enhver fejl fal- der tilbage på kaptajnen - i dette tilfalde også skriben- ten. Alligevel kan dette doku- ment måske stille mig på lidt bedre fod med min skæbne, når vi på den yder- ste dag skal have vejet »imod« op mod »formilden- de omstændigheder«. Men da ærlighed varer længst, og - som Storm P. sagde - sjældent bliver opdaget, vil jeg allerede nu, til dig min ven Robert, sige tak for udvist beredvillighed og for en venlighed og høflighed, som man kun finder hos de aller fineste mennesker. Også tak for det »lidt ekstra«, som gjor- de vores tur til bevis på, at alle har noget vigtigt at yde, selvom bedrifterne ikke altid bliver det, man venter. Så - selvom du optræder i tredie person, er historien tilegnet dig, for vi er jo skæbneforbundne vi to, således af du (1940'er) - og jeg (1955'er) kunne fejre vores 55-års dag og 40-års dag sammen dato. Og lad os dermed tage hul på historien og lade Herren holde hånden over dem, der kan smile ad sig selv. Enhver lighed med nule- vende personer er tilsigtet: En udkig Jeg havde to charterture til- bage for sundhedsvæsenet i Aasiaat/Kangaatsiaq, inden jeg af forskellige årsager skulle sydpå i vinterhavn. Jeg kunne derfor ikke ansætte nogen med løfter om særlig langvarrig r INUIT ATAQATIGIIT ukiumi qaangiuttumi suleqatigiilluarsimanermut qujalluta nunaqqatigut ukiumut nutaassamut iserluarnissaannik kissaallugit pilluaqquagut. takker alle for et godt samarbejde i det forgangne år og ønsker alle et godt og lykkebringende nyt år. beskæftigelse og havde ingen i mit brød, fordi et eksperiment med en sam- fundsramt ung gast var fal- det uheldigt ud her ugen op til - trods hans overbevisen- de dygtighed. Dagen før havde jeg, for at overholde min forpligtel- se i henhold til farttilladel- sen, forhyret en af passa- gererne, som kun var med som turist. Fartstilladelsen siger, at bedstemanden skal være skikket til udkig, og som sådan må en kat jo siges til overmål at opfylde forpligtelsen. Helt sådan gik det ikke, men vi er på spo- ret... Robert Hvad gør man en sådan aften klokken 20.30 med charterafgang næste mor- gen klokken otte - uden en lovpåbudt bedstemand. Da kom det til mig som et budskab. I begyndelsen kun svagt, men efterhånden fyldte det begge øregange med et fuldtonigt næsten rytmisk: Robert! Robert! Robert! Ja, selvfølgelig. Med sin høflige og blide stemme havde han for nylig husket mig på det uden- landske videobånd, jeg hav- de, og som han nu var i stand til at afspille på sin nyindkøbte videomaskine - ...hvisjeg kom med det! Og jeg havde sagt ja og lagt det ud foran de øvrige opgaver, jeg skubbede foran mig. Så med en forventning om at kunne forene det nyttige med det fornøjelige banke- dejeg på til Roberts Blom- ster- og Videoland på Peter Olsensvej 93, hvorfra der allerede gennem Rukolås- ens nøglehul sivede en umi- skendelig lugt af kat ud. Robert var hjemme, og jeg takkede skæbnen, fordi den i sin uendelige miskundhed således atter havde lagt en lysende vej foran mig. Jeg havde på vej hen til Robert kalkuleret med en kontant afregnings- model. men var undervejs blevet overbevist om, at turen måtte bære lønnen i sig selv: - Har du lyst til med fri kost og logi at komme med ud at se Diskobugten et par dage? Ja, det havde Robert. Efter 18 år i byen havde han endnu ikke set Hunde Ejlande mindre end 20 kilo- meter borte. Som invalide- pensionist efter et styrt i en tidlig alder består hans dag- lige adspredelse af, hvilke blomster han vander, og hvilke katte og hunde, han fodrer og lufter for folk, der er midlertidigt bort- rejst. Med sin trofasthed og sit milde sind er han den bed- ste til et sådant arbejde. Han taler en hel del grøn- landsk og kan døvesprog på fingrene. Vi har således ikke de samme talenter, Robert og jeg. men hans er raffine- ASS7PRIVAT-FOTO

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.