Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 18.12.1997, Blaðsíða 34

Atuagagdliutit - 18.12.1997, Blaðsíða 34
34 1997 Juullimi iivangldiliu / Juleevangeliet Heruutasi tusaamasaq juutit kunngigigallarmassuk palaseqarpoq Sakkariamik atilimmik, nulialu Elisibamik ateqarpoq. Guutip isa- ani inuupput naapertuilluartut, aappariinneralli qitomanik pillu- aqquneqaateqanngilaq maannalu utoqqalisimallutik. Dengang den berømte Herodes var jødernes konge, var der en præst, der hed Zakarias, og hans kone hed Elisabeth. De var beg- ge retfærdige folk i Guds øjne; men alligevel var deres ægteskab ikke blev velsignet med børn, og nu var de begge gamle. Taavali uissuumminavissumik pisoqarpoq. Sakkaria makitsinik- kut Jeruusalaami pillilluni naalagiamermik ingerlassisussanng- ortinneqarsimavoq, altarillu sioraani qeqartillugu inuppassuit naalaffiup silataani utaqqipput qinullutik. Men så skete der noget helt aldeles overraskende. Det var ved lodtrækningen blevet Zakarias' tur til at forrette offertjenesten i Jerusalem, og medens han stod foran alteret, ventede menneske- mængden udenfor i bøn. Taava tassanngaannaq altarip talerpiatungaani Guutip inngilia saqqummerpoq Sakkaria assut annilaalersillugu. Inngilili piler- poq: Ersissutissaqanngilatit. Elisibat emertaarumaarpoq, Juanna- simillu ateqassaaq. Da stod der pludselig en engel fra Gud foran præsten på alterets højre side, og Zakarias blev grebet af skræk. Men englen sagde, der ikke var grund til frygt. Elisabeth skulle få en dreng, og han skulle hedde Johannes. Nukappiaraq taanna inuppassuit nuannaarutigilerumaarpaat tas- sumuunakkut. Elia nutaaq pilissammat inunnik allanik isumataar- titsisussaq naapertuilluartunngortitsisussarlu. Taamaalilluni inuit piareersimasunngortissavai Guutiminnik tikiuppat ilassinninniss- aannut. Denne dreng skulle blive til stor glæde for mange folk, for han skulle blive en ny Elias, der skulle omvende sit folk og gøre dem til retfærdige mennesker, der var rede til at tage mod Gud, når han kommer. Taama pisoqamerani inuppassuit silataani utaqqipput, palasimi anitinnagu inunnillu pilluaqqusitinnagu qimagussinnaannginna- mik. Pilluaqqussutip nukinga pinnagu angerlarusunngillat. Medens alt dette gik for sig inde i templet, ventede mængden udenfor. Man kunne jo ikke gå, før præsten var kommet ud og havde udtalt sin velsignelse over folket. Uden velsignelsens kraft vovede man ikke at gå hjem. Sakkaria paatsuungalivippoq, Elisiballumi utoqqalereeramik. Inngililli oqarfigaa oqaaserineqartut upperiinnassagai. “Eqqaa- maniariuk Gabrialiugama Guutip nammineq aallartitaa nalunna- arummik tamatuminnga ilisimaleqqullutit!” Dette forstod Zakarias ikke meget af. Han og Elisabeth var jo begge gamle; men englen svarede ham at han måtte tro, hvad der var sagt: “Husk, at jeg er Gabriel, som Gud har sendt for at brin- ge dig dette bud!” Sakkaria utaqqisitseqaluni anigami oqalunneq sapilersimavoq, Taamaattumillu pilluaqusisinnaanani. Taasa paasivaat naalaffim- mi takusaqarsimasoq, ussersorlunilu tamatuminnga nassuiaanni- arpai. Da Zakarias endelig langt om længe viste sig, kunne han ikke tale og følgelig heller ikke udtale nogen velsignelse. Så forstod man, at han havde haft et syn inde i templet, og det forsøgte han også at forklare ved fagter og tegn. “Maannali nalunaaqutiliorfigissavakkit! Oqariartuutiga naam- massitserlugu oqajuitsunngorallassaatit. Tassami ilisimasariaqar- pat Guutip oqaasii upperisassaammata piffissanngoraangat tama- tigut eqquuttaramik”. “Men nu skal du få et tegn! Du skal være stum, lige til mit bud- skab er gået i opfyldelse. Du må nemlig vide, at Guds ord skal tros, for de går altid i opfyldelse, når tiden er inde dertil.” Oqajuitsunnguissimavoq, taamaattorli akomutiginagu suliassani naammassivai. Illoqarfimminut utermat nulia naartulerpoq, qaammatinilu tallimani aninngilaq takutikkumanani. Han var nemlig ganske stum, men det hindrede ham ikke i at for- rette offertjenesten perioden ud. Da han var kommet tilbage til sin by, blev hans kone frugtsommelig, og hun holdt sig fem måneder indendørs uden at vise sig for nogen.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.