Atuagagdliutit - 18.12.1997, Side 34

34
1997
Juullimi iivangldiliu / Juleevangeliet
Heruutasi tusaamasaq juutit kunngigigallarmassuk palaseqarpoq
Sakkariamik atilimmik, nulialu Elisibamik ateqarpoq. Guutip isa-
ani inuupput naapertuilluartut, aappariinneralli qitomanik pillu-
aqquneqaateqanngilaq maannalu utoqqalisimallutik.
Dengang den berømte Herodes var jødernes konge, var der en
præst, der hed Zakarias, og hans kone hed Elisabeth. De var beg-
ge retfærdige folk i Guds øjne; men alligevel var deres ægteskab
ikke blev velsignet med børn, og nu var de begge gamle.
Taavali uissuumminavissumik pisoqarpoq. Sakkaria makitsinik-
kut Jeruusalaami pillilluni naalagiamermik ingerlassisussanng-
ortinneqarsimavoq, altarillu sioraani qeqartillugu inuppassuit
naalaffiup silataani utaqqipput qinullutik.
Men så skete der noget helt aldeles overraskende. Det var ved
lodtrækningen blevet Zakarias' tur til at forrette offertjenesten i
Jerusalem, og medens han stod foran alteret, ventede menneske-
mængden udenfor i bøn.
Taava tassanngaannaq altarip talerpiatungaani Guutip inngilia
saqqummerpoq Sakkaria assut annilaalersillugu. Inngilili piler-
poq: Ersissutissaqanngilatit. Elisibat emertaarumaarpoq, Juanna-
simillu ateqassaaq.
Da stod der pludselig en engel fra Gud foran præsten på alterets
højre side, og Zakarias blev grebet af skræk. Men englen sagde,
der ikke var grund til frygt. Elisabeth skulle få en dreng, og han
skulle hedde Johannes.
Nukappiaraq taanna inuppassuit nuannaarutigilerumaarpaat tas-
sumuunakkut. Elia nutaaq pilissammat inunnik allanik isumataar-
titsisussaq naapertuilluartunngortitsisussarlu. Taamaalilluni inuit
piareersimasunngortissavai Guutiminnik tikiuppat ilassinninniss-
aannut.
Denne dreng skulle blive til stor glæde for mange folk, for han
skulle blive en ny Elias, der skulle omvende sit folk og gøre dem
til retfærdige mennesker, der var rede til at tage mod Gud, når han
kommer.
Taama pisoqamerani inuppassuit silataani utaqqipput, palasimi
anitinnagu inunnillu pilluaqqusitinnagu qimagussinnaannginna-
mik. Pilluaqqussutip nukinga pinnagu angerlarusunngillat.
Medens alt dette gik for sig inde i templet, ventede mængden
udenfor. Man kunne jo ikke gå, før præsten var kommet ud og
havde udtalt sin velsignelse over folket. Uden velsignelsens kraft
vovede man ikke at gå hjem.
Sakkaria paatsuungalivippoq, Elisiballumi utoqqalereeramik.
Inngililli oqarfigaa oqaaserineqartut upperiinnassagai. “Eqqaa-
maniariuk Gabrialiugama Guutip nammineq aallartitaa nalunna-
arummik tamatuminnga ilisimaleqqullutit!”
Dette forstod Zakarias ikke meget af. Han og Elisabeth var jo
begge gamle; men englen svarede ham at han måtte tro, hvad der
var sagt: “Husk, at jeg er Gabriel, som Gud har sendt for at brin-
ge dig dette bud!”
Sakkaria utaqqisitseqaluni anigami oqalunneq sapilersimavoq,
Taamaattumillu pilluaqusisinnaanani. Taasa paasivaat naalaffim-
mi takusaqarsimasoq, ussersorlunilu tamatuminnga nassuiaanni-
arpai.
Da Zakarias endelig langt om længe viste sig, kunne han ikke tale
og følgelig heller ikke udtale nogen velsignelse. Så forstod man,
at han havde haft et syn inde i templet, og det forsøgte han også
at forklare ved fagter og tegn.
“Maannali nalunaaqutiliorfigissavakkit! Oqariartuutiga naam-
massitserlugu oqajuitsunngorallassaatit. Tassami ilisimasariaqar-
pat Guutip oqaasii upperisassaammata piffissanngoraangat tama-
tigut eqquuttaramik”.
“Men nu skal du få et tegn! Du skal være stum, lige til mit bud-
skab er gået i opfyldelse. Du må nemlig vide, at Guds ord skal
tros, for de går altid i opfyldelse, når tiden er inde dertil.”
Oqajuitsunnguissimavoq, taamaattorli akomutiginagu suliassani
naammassivai. Illoqarfimminut utermat nulia naartulerpoq,
qaammatinilu tallimani aninngilaq takutikkumanani.
Han var nemlig ganske stum, men det hindrede ham ikke i at for-
rette offertjenesten perioden ud. Da han var kommet tilbage til sin
by, blev hans kone frugtsommelig, og hun holdt sig fem måneder
indendørs uden at vise sig for nogen.