Atuagagdliutit - 01.07.1999, Page 2

2 • TORSDAG 1. JULI 1999
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngomeq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 24
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 30
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Lis Brandt, lokal 36
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Utertox Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
Anders Vælds, lokal 26
Ajomartorsiortut pisortanit sumiginnagaasut
MEEQQAT KINGUAASSIUUTITIGUT
atomerlunneqartartut AG-p ukiuni arlalin-
ni allaaserisarsimavai. Suliaminnik ilisi-
masallit tamanna pillugu oqaaseqartarsi-
mapput, minnerunngitsumilli nammineer-
lutik timimikkut misigisaqartarsimasut
misigisatik amiilaarnartut oqaluttuarisin-
naasarsimavaat. Misigisat tarnikkut kiler-
neqamermik kinguneqartartut. Inuuneq
ingerlaqqittarpoq, kinguaassiuutitigulli
atomerlunneqamerup kingorna inuunermi
atugarisat ima ajortigilertarput, allaat ilaat
nakkaannartarlutik. Ilaat tamaviaarlutik
pitsaanermik inuuneqamiarsarisarput. Pif-
fissap ingerlanerani AG-mit oqaloqatigi-
neqartartut tamarmik assigiissutigaat mi-
sigisimasarmata pisortanit amigartumik
ikiorneqartarnermik. »Pinerluuteqartoq
isumagineqartarpoq«, tamarmik naamma-
gittaalliortarput. »Sooq uagut ikiomeqar-
sinnaanngilagut«
Inunnik isumaginninnerup iluarsartuu-
teqqinnissaanut ataatsimiititap isumaliu-
tissiissutaa saqqummiunneqarmalli meeq-
qat inuusuttuaqqallu maluginiarneqame-
rulersimapput. Kommunerpassuarni ator-
feqartinneqarput avatangiisinut suleqataa-
sut, tamit pissusaannik ilisimasallit pitsaa-
liuisullu. Ajuusaarnartumilli taakku
naammanngillat.
QUPPERNERNI 12-IMI AAMMA 13-
IMI anaanap nammineerluni oqaluttuaraa
panimmilu ajorluinnartumik pineqarsima-
nertik, ukiup ataatsip matuma sioma pani-
ata angummit kinguaassiuutitigut atomer-
lunneqarnerata kingorna. Ilaqutariillu iki-
omeqamerat amigareeraluartoq niviarsia-
raq bømehjemimut inissinneqarpoq, ama-
minit ungasissorujussuarmut.
Tamatta qamuuna attorneqassanngin-
nerpugut anaanaq ima allammat: »Qiallu-
ni sianertarpoq kipilerluni, maqaasilluni
aaqqullunilu, uangalu qanoq iliorsinnaa-
nanga«.
Ilaqutariit pisariaqartitaminnik pisorta-
nit ikiorneqartannginnerat ajoreerpoq.
Pissutsilli ajorluinnarput kinguaassiuuti-
tigut atomerlunneqamerup erloqinartup
saniatigut ilaqutariit avissaartinneqarne-
rat. Qanoq ililluni taamatut pisoqarsin-
naanera paasiuminaatsomssuuvoq, im-
mikkut eqqarsaqqaarluni paasineqarsin-
naasoq.
INATSISARTUT ATAATSIMIINNER-
MINNI itigartitsissutigaat Meeqqanut
Siunnersuisoqatigiinnik pilersitsinissaq -
maannakkuugallartoq. Tamarmimmi isu-
maqatigiikkaluarput tamanna isumassar-
siaasoq pitsaasoq. Siunnersuisoqatigiin-
nik pilersitsinissamut Inatsisartut itigar-
titsinerannut pissutaavoq, ilaasortat qu-
larutigimmassuk qanoq ililluni ingerlan-
neqassanersoq. Ilaasortat paasiumavaat
siunnersuummut akuersigunik suna aku-
erissanerlugu.
Kinali oqarpa pilersitsisoqassasoq pi-
lersitsisoqassanngitsorluunniit. Meeqqa-
nut tunngasut ima pingaartiginnginner-
put, tamanna sipaarfigisariaqarluni - eq-
qarsaatigalugit 3,6 millioner koruunit.
Aningaasat taama amerlanngitsigisut an-
nertuumik malunnaataanavianngitsut
karsimit imalerujussuarmit tiguneqaru-
nik. Inatsisartullu piumassuseqamnik 3,6
millioner koruunit imaaliallaannaq nas-
saarisinnaassavaat. Anders Nilsson-ilu
Atassummeersoq oqarami ilumoorpoq,
aningaasat pineqartut amerlaqatigissa-
gaat avatangiisunut suleqataasunik 20-
nik atorfinitsitsinermi. Tamannalu kis-
saatigineqarpat taamaaliortoqartariaqar-
poq. Meeqqat soqutigisaasa isumaginiar-
neranni nangaasoqctssanngilaq.
Meeqqanut Siunnersuisoqatigiinnik pi-
lersitsinissami isumaavoq isumaginnin-
nermi pioreersunut tapersiinissaq. Ullu-
mikkut ajornartorsiutaalluinnarpoq oqar-
tussaanerusumik peqanngimmat meeq-
qat inuusuttuaqqallu soqutigisaannik isu-
maginnissinnaasumik.
KINA SUAARTASSAVA eqqunngitsuli-
ornerummat akuersaarneqarsinnaanngil-
luinnarlunilu niviarsiarannguaq inuuner-
mini ajornerpaamik misigisaqarsimasoq
ikiorniarlugu arnaanit avissaartinneqar-
mat. Pisortat taamaaliunngillat. Akerlia-
nik ilaqutariit nammineerlutik iliuuse-
qartariaqarput. Pissutsillu ilungersunar-
sineranni kikkut tamarmik nukissaqan-
ngillat tusagassiuutinut saaffiginninnis-
samut. Inuit ikittuinnaapput ajortumik
pineqarsimasut saaffiginninnissaminnut
nukissaqartut. Pissutsilli taamaattaria-
qanngillat. Ilaqutariit taama sakkortuti-
gisumik pineqarsimasut imminnut paasi-
niaavigissanngillat sumit ikiorneqarsin-
naanerlutik. Taamatut ittumik oqaluttu-
assaqarluni tusagassiuutinut saaffigin-
ninneq pisariaqassanngikkaluarpoq.
Pissutsilli ullumikkut taamaatsillugit
amerlasoorpassuariarluni ilaqutariit ta-
manna aqqutiginiartarpaat. Meeqqallu
atugaat pillugit oqaluttuarpassuit tusa-
gassiuutinut annguttartut ersersippaat
oqartussaasut pisariaqartinneqartut, sua-
artartussat meeqqat pisussaaffiinik, pisa-
riaqartitaannik soqutigisaannillu iller-
suillutik.
ILAQUTARIIT misigisaqarsimasut pa-
nimmik toqunneqangajanneranik tama-
tumalu kingorna kinguaassiuutitigut
atornerlunneqarneranik pisariaqartinne-
qartumik ikiorneqartariaqarput taperser-
sorneqartariaqarlutillu - namminneq qa-
nigisatut najukkaminni. Akuersaarneqar-
sinnaanngilluinnarpoq niviarsiarannguaq
kisimiilluni børnehjemimi ineqassappat,
ilaquttani qimallugit, illoqarfimmi naju-
gaqarfimmini ikiorneqarsinnaannginnini
pillugu.
Pissutsillu taamaattut Meeqqanut Siun-
nersuisoqatigiit suaartaatigisussaavaat.
Quppernerni 12-imi aamma 13-imi
allaaserisaq anaanamit allanneqarsima-
soq, meeqqaminut kinguaassiuutitigut
atornerlunneqarsimasumut inuulluaqqu-
sisariaqarsimasoq, pisariaqartinneqar-
tumillu taamaalilluni ikiorneqartaria-
qartoq, atuarukku killitsissaatit. Taman-
nali uniffigissanngilat. Suleqataaffigiuk
anaanaq, niviarsiaraq taamatullu atu-
gaqartut allat pisariartinneqartumik iki-
orsemeqarnissaat.
AG HAR IGENNEM en årrække beskæf-
tiget sig med seksuelt misbrug af børn.
Fagfolk har udtalt sig om emnet, men
ikke mindst har de, der selv har prøvet det
på egen krop fået lov til at fortælle om de
forfærdelige oplevelser, de har været ude
for. Oplevelser, som sætter sig som ar på
sjælen. Livet går videre, men livskvalite-
ten er efter oplevelse af seksuelt misbrug
så lav, at nogle bukker under. Andre for-
søger desperat at få et liv, der er værd at
leve. Fælles for de mange AG gennem
tiden har talt med, er den manglende
hjælp, ofrene føler de får fra det offentli-
ge. »Gerningsmanden bliver behandlet«,
bliver der ofte klaget. »Hvorfor er der
ingen hjælp at hente for os«.
Efter socialreformkommissionens be-
tænkning blev fremlagt er der kommet
større fokus på børn og unge. Der er i
mange kommuner ansat miljøarbejdere,
psykologer og forebyggelsesmedarbejde-
re. Men det er desværre ikke nok.
PÅ SIDE 12 OG 13 fortæller en mor med
egne ord, hvilket helvede hun og hendes
datter har gennemgået, siden datteren for et
år siden blev seksuelt misbrugt af en frem-
med mand. Ikke nok med at hjælpen til
familien har været fattig, så er den lille pige
nu anbragt på bømhjem langt ffa sin mor.
Mon vi ikke alle bliver berørt, når
moderen skriver: »Hun ringer grædende
til mig, siger hun savner mig og vil have,
jeg skal hente hende, men jeg kan ikke
gøre noget«.
Det er galt nok, når familien føler, at
den ikke får den hjælp fra det offentlige,
som den har behov for. Men noget er
fuldstædigt ude af propotioner, når en
familie splittes ad efter en så forfærdelig
oplevelse som seksuelt misbrug er. Hvor-
dan det kan lade sig gøre er en gåde, som
man skal have en livlig fantasi for at kun-
ne løse.
LANDSTINGET SAGDE på landstings-
samlingen nej til at oprette et Børneråd -
foreløbig. For i virkeligheden var alle eni-
ge om, at det var en god ide. Det, der fra-
holdt Landstinget fra at sige ja til Rådet
var usikkerhed over, hvordan det skulle
fungere. Medlemmerne ville blandt andet
vide, hvad de fravalgte, hvis de sagde ja
til forslaget.
Men hvem siger, at det skal være et
enten eller. Er børneområdet ikke netop
så vigtigt, at det ikke er her man skal spa-
re - vel at mærke 3,6 millioner kroner. Så
lille et beløb, at det ville være svært at se,
de blev taget ud af den store kasse. Og
havde Landstinget viljen ville det ikke
være svært at finde de 3,6. Det er da rig-
tigt, som Atassuts Anders Nilsson gjorde
opmærksom på, at det ville koste det sam-
me at ansætte 20 miljømedarbejdere.
Hvis det er det man vil, skal man gøre
det. Men man må ikke sige enten eller i
forsøget på at varetage børns interesser.
Ideen med et Børneråd er netop, at det
skal være et supplement til det, der allere-
de findes. Problemet i dag er præcis, at
der ikke findes et overordnet organ, som
tager sig af børn og unges interesser.
HVEM RÅBER OP om det uretfærdige,
det helt utilgivelige i, at en lille pige, der
har været ude for det værste i sit liv, skal
skilles fra sin mor for at få hjælp. Det er
ikke det offentlige. Tværtimod må de
enkelte familier selv tage dette initiativ.
Og det er ikke alle, der har kræfter til at
kontakte medierne, når tingene bliver for
svære at magte. Helt naturligt er det kun
en lille brøkdel af de mennesker, der bli-
ver dårligt behandlet, der har det over-
skud. Og det bør heller ikke være sådan.
Familier, der har været udsat for så hårde
belastninger skal ikke sidde og granske
sig selv for at finde ud af, hvor de kan
hente hjælp. Det skulle slet ikke være
nødvendigt at henvende sig til medierne
med sådanne historier.
Men som forholdene er i dag, er det i
mange tilfælde den sidste udvej familier-
ne ser. Og de mange historier, der på trods
når frem til medierne om børns forhold,
viser netop, at der er behov for et organ,
der råber op om børns rettigheder, behov
og interesser.
EN FAMILIE, der har været ude for, at
deres lille datter er blevet slået halvt ihjel
for bagefter at blive misbrugt seksuelt
skal have al den hjælp og støtte, der er
nødvendig - i deres eget nærområde.
Under ingen omstændigheder kan det
accepteres, at en lille pige skal sidde ale-
ne på et børnehjem uden sin familie, for-
di der ingen hjælp er at hente i den by,
hun kommer fra.
Det er blandt andet sådanne forhold
Bømerådet skal råbe op om.
Når du på side 12 og 13 læser artiklen
skrevet af moderen, der har måttet sige
farvel til sin seksuelt misbrugte datter, så
hun kan få den hjælp, der er nødvendig,
vil du blive berørt. Men stop ikke der.
Vær med til at sørge for, at hun, hendes
datter og deres ligestillede får den hjælp,
de har behov for.