Gripla - 01.01.1980, Blaðsíða 70

POVL SKÁRUP
ER BEVERS SAGA OG OLIF & LANDRES
OVERSAT FRA ENGELSK?
Af de riddersagaer der findes pá islandsk og som er ældre end re-
formationen, er nogle oversat fra andre sprog (og ofte ændret af senere
afskrivere), de andre forfattet pá islandsk. De fleste af de oversatte
sagaer stammer enten fra latin (fx Trójumanna saga og Breta sögur)
eller fra oldfransk (fx Tristrams saga og de fleste dele af Karlamagnús
sagd). En enkelt menes at være oversat fra tysk, nemlig Þiðreks saga,
hvis forlæg dog ikke kendes; det t0r heller ikke udelukkes, at enkelte
andre sagaer, der nu antages at være forfattet pá islandsk, kunne være
oversat fra tysk, skpnt deres forlæg ikke er fundet, fx Konráðs saga
eller Bœrings saga.
Nogle, máske de fleste, af de hándskrifter pá latin eller oldfransk
der er brugt af oversætteme, er skrevet i England. Har nogle ridder-
sagaer haft forlæg der ikke blot var skrevet i England, men ogsá pá
engelsk?
Inden for andre genrer end riddersagaen er der meget fá old-island-
ske tekster der er oversat fra engelsk. Sá vidt vides, gælder det kun
nogle tekster i to andre genrer. Et par homilier, der er bevaret i Hauks-
bók, synes at være oversat delvis efter Ælfric, omkring 1200 eller
máske f0r. I det 15. árh. er en del islandske œvintýri oversat efter
middelengelske exempla. Se herom Einar G. Pétursson, Miðaldaœvin-
týri þýdd úr ensku (Reykjavík 1976), især kap. 3, “Ensk áhrif”, med
henvisninger. Hvis nogle riddersagaer er oversat fra engelsk, ligger
báde deres forlæg og oversættelserne kronologisk imellem de oversatte
homilier og exempla.
Om to riddersagaer har det i nyere tid været antaget, at de var over-
sat fra engelsk, nemlig Bevers saga og Olif & Landres. Det skriver
E. F. Halvorsen i artikleme “Riddersagaer” (i Kulturhistorisk leksikon
for nordisk middelalder XIV, 1969, 175-183) og “Norwegian Court
Literature in the Middle Ages” (i Orkney Miscellany 5, 1973, 17-26,
især s. 18), og efter ham Knud Togeby i “L’influence de la littérature
Gripla IV 5