Gripla - 01.01.1980, Síða 72

BEVERS SAGA OG OLIF & LANDRES
67
kymrisk, nordisk og engelsk. Han mente, at de tre sidste gik tilbage til
anglo-normanniske versioner, der var forskellige fra den bevarede og
ældre end denne. Dette fastholdt Stimming i Der festlandische Bueve
de Hantone, Fassung III, Band II (Dresden 1920), s. 228, 230 og 331.
Da var Stimmings opfattelse blevet modsagt af Christian Boje, Úber
den altfranzösischen Roman von Beuve de Hamtone (Beihefte zur
Zeitschrift fúr romanische Philologie, XIX. Heft, Halle a.S. 1909),
s. 14-16. Han mente, at forlæggene for den kymriske og den nordiske
oversættelse ikke var andre versioner end den bevarede anglo-nor-
manniske, men blot andre hándskrifter af den samme version. Derimod
gav han Stimming ret i, at den engelske gendigtning forudsatte en anden
anglo-normannisk version, som kunne være ældre eller yngre end den
bevarede.
Endnu videre gik Philipp August Becker, Beuve de Hantone (Be-
richte uber die Verhandlungen der Sachsischen Akademie der Wissen-
schaften zu Leipzig, Phil.-hist. Klasse, 93.3, Leipzig 1941). Han mente,
s. 64-66, at ikke blot den kymriske og den nordiske, men ogsá den
engelske oversættelse byggede pá den samme anglo-normanniske
version som den bevarede, blot i andre afskrifter.
De nævnte forskere er enige om, at de anglo-normanniske hánd-
skrifter der var forlæg for de tre nævnte oversættelser havde tekster der
ikke var fuldstændig identiske med de bevarede fragmenters tekst.
Uenigheden gælder graden: om forskellene var sá store, at man ville
betegne teksterne som forskellige versioner. Det mente Stimming, men
Boje og Becker har sikkert ret i at hans opfattelse ikke er bevist. Den
kan ganske vist heller ikke siges at være modbevist, men nár der ikke
er positiv grund til at regne med flere anglo-normanniske versioner, er
det enklest kun at regne med een, og mene at forskellene skyldes over-
sætterne eller gendigteme f0rst og fremmest, desuden mere eller mindre
mekanisk arbejdende afskrivere f0r og efter oversættelseme, máske
ogsá redakt0rer efter oversættelseme, men næppe redakt0rer f0r over-
sættelseme. (De nævnte forskere var navnlig uenige om forholdet
mellem den eller de anglo-normanniske versioner og de kontinentale,
og herom har ogsá andre ytret sig, men det vedr0rer os ikke her.)
Kölbing, Stimming, Boje og Becker var enige om, at sagaens forlæg
var anglo-normannisk, sk0nt de var uenige om dets forhold til den
bevarede anglo-normanniske version. Deres argumentation er mig be-
kendt aldrig blevet gendrevet. Alligevel antager Halvorsen og Togeby