Gripla - 01.01.1980, Page 73

68
GRIPLA
et engelsk forlæg for sagaen (dog synes Halvorsen at have opgivet det
i sin artikel om B.s. i KLNM XXI, 1977, 109). De bygger pjensynlig
udelukkende pá láneord fra engelsk.
Togeby tilfpjer, at hvis sagaen var oversat fra fransk, ville den være
den eneste der var oversat fra fransk efter Hákon Hákonssons tid (Les
relations littéraires jranco-scandinaves au moyen age, Actes du Col-
loque de Liége (avril 1972), Paris 1975, s. 186). Men pá den ene side
er B.s. ikke npdvendigvis yngre end H.H.s tid (Halvorsen 1977), pá den
anden side kan det ikke udelukkes, at enkelte af de utvivlsomme over-
sættelser fra fransk er yngre end 1263.
Som láneord havde Cederschiöld nævnt fire, og Halvorsen havde
selv i The Norse Version of the Chanson de Roland (Bibliotheca Arna-
magnœana XIX, Kbh. 1959, s. 24) nævnt to af disse (stívarðr, skvíari)
samt et tredje (lávarðr), med den tilfpjelse, at “such words may have
been more current in late 13th century Norvvay than the admittedly
scanty sources suggest, so it is best not to draw any conclusions from
this kind of evidence” — hvad han altsá alligevel senere gjorde i sine
ovennævnte artikler. Togeby nævner de samme tre láneord som Hal-
vorsen.
Lad os se pá de tilsammen 5 engelske láneord, der er fremfprt til
stptte for et engelsk forlæg for B.s., fprst de 4 der anfpres af Ceder-
schiöld.
Stívarðr (215.22 var.) findes kun i hándskrift D, hverken i B eller i
C, og er utvivlsomt tilfpjet af en afskriver.
De tre andre ord er i engelsk lán fra fransk, og hvis deres forekomst
i sagaen overhovedet skyldes mekanisk overfprelse fra forlægget, kan
dette lige sá vel have været fransk som engelsk:
Skvíari, i udgaven skrevet skuiari, kan lige sá vel gengive fransk
escuier direkte som det engelske lán squire. Det forekommer (mindst)
5 gange i sagaen. Intet af stedeme har den bevarede middelengelske
tekst ordet squire, men enten chaumberlain (udg. Kölbing v. 572/446,
hvis det vers svarer til sagaen 215.25, men det svarer snarere til 215.21)
eller stywarde (kun ms. O, v.2105 = sagaen 233.14) eller ingenting.
Pá 4 af de 5 steder har den bevarede anglo-normanniske tekst ordet
esquier (v. 1384 = 230.31; v. 1435 = 231.22; v. 1496 = 232.22;
v. 1541 = 233.14); pá det femte sted mangler det vers der formodent-
lig har indeholdt ordet (mellem v. 409 og 410 = 215.25).
I sagaen 244.31 kaldes hovedpersonens afdpde far justisjus) yfir óllu