Gripla - 01.01.1980, Blaðsíða 74

BEVERS SAGA OG OLIF & LANDRES
69
Einglandi. Pá det tilsvarende sted i den bevarede middelengelske tekst,
v. 3507/3243: marchal. Den anglo-normanniske tekst v. 2423 ff. har
ingen tilsvarende titel. Hvis sagaen har ordet justis fra sit forlæg, kan
dette lige sá vel have været oldfransk som middelengelsk. I 0vrigt findes
ordet i flere norr0ne tekster og kan lige sá godt have været indsat af
oversætteren eller en afskriver.
Det sidste ord, parlament (244.43 ms. C; fiolmenni B; A og D
mangler her) stár i en passage der sikkert kun er et resumé af forlægget,
hvad enten forkortelsen skyldes oversætteren selv eller en senere af-
skriver, og ordet er næppe overtaget fra forlægget. Det findes i 0vrigt
ogsá i Partalopa saga, hvis forlæg var fransk.
Til disse fire ord, der nævnes af Cederschiöld, f0jer Halvorsen, fulgt
af Togeby, ordet lávarðr. Det beviser dog intet, bl.a. af den simple
grund, at det overhovedet ikke forekommer i sagaen, hverken i ud-
gavens tekst eller i dens variantapparat eller i Kölbings tilf0jelser til
variantapparatet.
Omvendt har et sjette ord i sagaen været brugt som indicium for et
fransk forlæg, nemlig píkstafr, der efter sammenhængen má betyde
‘pilgrimsstav’ (258.20, 259.13, 260.20, jfr. F. Fischer, Die Lehnwörter
des Altwestnordischen, Palaestra 85, Berlin 1909, s. 177). Dette indi-
cium er dog værdilpst. I oldfransk hedder ‘pilgrimsstav’ nemlig ikke
pic eller lignende, men bordon eller fust, evt. med adjektivet ferré.
Sáledes er píkstafi i Karlamagnús saga 467.29 en oversættelse af fustz
ferrez (Pélerinage/Voyage de Charlemagne, vers 80). Der er intet
grundlag for at tillægge ordet píkstafr en anden betydning i B.s. end i
Kms (det g0r Finn H0dneb0 i supplements-bindet til Fritzner).
Det er utvivlsomt og ubestridt, at sagaens forlæg ikke er identisk med
den middelengelske tekst der er bevaret i flere hándskrifter. De fem
anförte engelske láneord kan ikke bære en hypotese om en derfra for-
skellig middelengelsk version, som der ikke ville være andre spor af
end sagaen. Kölbing, Stimmings, Bojes og Beckers konklusion má stá
ved magt: sagaen er — ligesom den middelengelske og den kymriske
tekst — oversat fra den franske chanson de geste, i et anglo-norman-
nisk hándskrift, hvis tekst stod den bevarede anglo-normanniske nær.
OLIF & LANDRES
O&L findes i hándskrifterne B og b af Karlamagnús saga og er aftrykt
i C. R. Unger’s udgave af denne (Christiania 1860, 50-75).