Gripla - 01.01.1980, Page 75

70
GRIPLA
Foran selve teksten har begge hándskrifterne en indledning, der
siger, at Bjarni Erlingsson fandt beretningen “ritaða ok sagða í ensku
máli í Skotlandi, þá er hann sat þar um vetrinn eptir fráfall Alexandri
konungs” (dvs vinteren 1286-87, ikke 1284), og at Bjami lod den
“snara/setja ór ensku máli í norrœnu”. Disse rene ord er hovedargu-
mentet for den almindelige antagelse, at tekstens forlæg var pá engelsk.
Imidlertid kunne det tænkes, at indledningens udsagn om forlæggets
sprog var forkert. Det kunne tænkes, at indledningen ikke var forfattet
af oversætteren, og at dens forfatter nok vidste, at forlægget var fundet
i Skotland, men ikke pá hvilket sprog, og at han kun byggede sine ord
om sproget pá et — galt — gætteri ud fra findestedet.
Det kunne ogsá tænkes, at indledningens oplysninger var det pure
opspind. Det menes at gælde lignende oplysninger i indledningerne til
to andre sagaer. I Viktors saga ok Blávus siges det, at kong Hákon
Magnusson (d. 1319) lod oversætte riddersagaer ikke blot fra fransk,
men ogsá fra græsk, og det er sikkert galt. I Blómstrvalla saga fortælles
det, at historien blev læst op pá tysk ved en bryllupsfest i Spanien og
fprt hjem til kong Hákon (Hákonsson, d. 1263), og det er utvivlsomt
opspind. Det samme kunne gælde indledningen til O&L.
Der er to forhold der g0r det rimeligt at betvivle indledningens ud-
sagn og s0ge andre argumenter for eller imod engelsk som forlæggets
sprog: (1) Hvis O&L er oversat fra middelengelsk, er det den eneste
riddersaga der er det (idet Bevers saga er oversat fra fransk, jfr. oven-
for), og ogsá i andre genrer er oversættelser fra engelsk meget sjældne
(jfr. ovenfor). — (2) Der findes intet andet spor efter en middelengelsk
tekst med O&L’s indhold (J. B. Severs, A Manual of the Writings in
Middle English 1050-1500, I, Romances, New Haven 1967, s. 81).
Ganske vist er der gáet mange old- og middelengelske tekster tabt, men
det gælder tilsyneladende netop i mindre grad ‘romances’ med emner
omkring Arthur eller Karl den Store eller fra antikken, iflg. specialisten
R. M. Wilson (The Lost Literature of Medieval England, London
1952, kap. VI, især s. 114 og 132; O&L omtales s. 121). Derimod
findes der pá oldfransk en chanson de geste med beslægtet indhold,
Doon de la Roche (udg. Paul Meyer & Gédéon Huet, SATF, Paris
1921), og ogsá den tabte arketype for den norrpne og den franske tekst
og den spanske Historia de Enrrique, fi de Oliva har været pá old-
fransk.
O&L er især blevet underspgt af H. M. Smyser, “The Middle English