Gripla - 01.01.1980, Side 77

72
GRIPLA
(Landres har fundet sin moder indemuret i et stenhus ude i skoven
og vil befri hende, men har hverken jernredskab eller hammer eller
andet stenhuggerredskab.) Hann gengr þá út í skóginn ok leitast
um, ef hann mætti finna þat tré er linore/livore kallast, en þat er
svá hart sem hit harðasta jám (ms. B, sem stál ms. b). Gengr hann
nú í einn myrkvan stað ok finnr skjótt þetta sama tré ok gerir þat
til feginsamliga með sínum knífi, gengr síðan aptr til hússins er
móðir hans sat í, ræðr þegar til ok pjakkar sem hann getr fastast
vegginn, þar til er hann kemr or einum steini, og síðan hvem eptir
annan, þar til at hann gat sét móður sína ok í nóg var Ijóst í
myrkvastofunni. (udg. Unger, side 69)
Ordet linore/livore afleder man af fransk l’ivoire ‘elfenben’, med
artiklen, misforstáet som navnet pá en træart. Denne forklaring kan
dog ikke være rigtig: Det er usandsynligt, at en fransk digter skulle tro,
at ivoire var navnet pá en træart, og at det var velegnet materiale til en
mejsel. Det er ogsá usandsynligt, at den englænder eller nordmand/
islænder der oversatte fra fransk skulle tro, at ivoire var en træart, og
overfpre det franske ord uden at oversætte det, endda med den franske
artikel, eller at han, hvis hans franske forlæg ikke omtalte ivoire som
en træart, selv tildigtede efterspgningen af en bestemt træart i skoven
ud fra et fransk ord han ikke forstod. Det er derfor sandsynligt, at
linore/livore ikke gengiver fransk l’ivoire, men enten et oldfransk eller
et middelengelsk navn pá en træart, hvorom man vidste, at dens ved
var hárdt, og at den voksede i skygge. Imidlertid findes der hverken i
oldfransk eller i middelengelsk et trænavn linore eller livore, sá der má
være sket en fejllæsning. Der findes næppe noget oldfransk trænavn der
kan være fejllæst som linore/Iivore og som betegner et træ med de
nævnte egenskaber. Da linore/livore sáledes hverken kan gengive
fransk Yivoire eller et oldfransk trænavn, giver ordet intet fingerpeg i
retning af et fransk forlæg for sagaen. Det gælder uanset om det fejl-
læste trænavn kan identificeres med et kendt middelengelsk trænavn
eller ej.
Kan det det? Ordet kan minde om middeleng. linde ‘lind’; men -d- har
næppe kunnet fejllæses som -or-, og den norske eller islandske oversætter
ville have genkendt sit eget sprogs lind. Hertil kommer, at lindens ved er
meget blpdt. — Egetræ er hárdt, men middeleng. ok, oke, ook har næppe
kunnet fejllæses som linore/Iivore. — Ibenholt er ogsá hárdt, men middel-
eng. eben(us) kunne næppe fejlæses som linore/livore, og træet vokser ikke