Gripla - 01.01.1980, Síða 82

RÉMUNDAR SAGA
77
lingen, og Chrestiens romaner, men de synes i det mindste at have elementer
fra Chrestien. — Om den svenske Eufemia-vise Ivan Lejonriddaren synes
de fleste at mene, at den bygger báde pá Chrestiens franske tekst og pá
den norrpne ívents saga, mens andre mener at den kun bygger pá sagaen i
en fuldstændigere skikkelse end den bevarede: det afhænger bl.a. af hvor
meget den bevarede sagatekst afviger fra den oprindelige norrone over-
sættelse.1 — Det er ogsá uvist, om den engelske Sir Perceval of Gales har
haft Chrestiens roman blandt sine forlæg. — I ovrigt kan henvises til R. S.
Loomis 1959 og til Grundriss 1972.
Det er páfaldende, at Chrestiens Lancelot ikke er gendigtet pá noget
andet sprog. Forholdet mellem Chrestiens roman og forlægget for
Ulrich von Zatzikhoven’s Lanzelet er omstridt, men de har ikke været
identiske, hvis man t0r tro Ulrichs oplysning om kun at haft en enkelt,
vælsk bog som kilde (Lanzelet har i 0vrigt ikke kærre-motivet). Hvis
Chrestiens Lancelot har været gendigtet pá norrpnt, er denne saga altsá
den eneste udenlandske gendigtning af denne tekst. Det er naturligvis
muligt, men i sig selv ikke særlig sandsynligt. Er motivet i Rémundar
saga tilstrækkeligt til at g0re det sandsynligt?
Lancelot som lcærre-ridder er velkendt i andre litteraturer end den
franske, blot ikke direkte fra Chrestiens versroman, men fra den
franske prosaroman der bygger pá den, og som kaldes Lancelot propre,
tredje del af den store Lancelot-Graal-cyklus (Woledge nr. 96). Lance-
lot propre findes enten alene eller sammen med andre dele af denne
cyklus oversat eller genfortalt pá flere sprog, bl.a. nederlandsk og tysk.
Hvis der har eksisteret en norr0n Lancelots saga kerrumanns, er det
mere sandsynligt, at den har bygget pá prosaromanen (eller en af
dennes aflæggere) end pá Chrestiens versroman, dels fordi prosa-
romanen i modsætning til versromanen er blevet oversat til andre
1 Det stærkeste argument for den fprste af disse to hypoteser er iflg. Tony
Hunt (1975, 171) fremfprt af Erik Noreen (1929, 51 f.). Det franske “deus cuirs
de novel escorchiez” (v. 312) er rigtigt oversat i sagaen: “II nýflegnar .. . húðir”
(udg. Kölbing 1898, 11.16). Det samme franske udtryk ligger iflg. Noreen bag
visens “skurna alla i rema”, ved en forveksling af escorchiez ‘fláet’ med escorgiee
‘rem’. Hvis Noreens hándskriftstemma er rigtigt, har han ret i, at “skurna alla i
rema” har stáet i det oprindelige svenske digt, skpnt det ikke findes i alle hánd-
skrifterne. Men udtrykket er snarere en tilfpjelse end en misforstáet gengivelse af
escorchiez (oldfransk escorgiee betyder i pvrigt ikke ‘rem’ men ‘pisk’). — At dette
argument ikke er holdbart, svækker den antagelse, at den svenske digter foruden
sagaen ogsá brugte den franske original, men udelukker den naturligvis ingen-
lunde. Selve antagelsen tages der ikke stilling til her.