Gripla - 01.01.1980, Qupperneq 182

finnurmagnússon: skjalasafn á íslandi 177
Yndest for Kundskab om Fortiden, som Iver for at opbevare Samtidens
Begivenheder fra Forglemmelse. — Digtekunst og Lærdom foragtedes
i Steden for at belönnes. Fra den almene Forfölgelse fandt de etslags
Tilflugt i en Verdens Afkrog, Island, hvor de af ringere og fattigere
holdtes i Ære, saaledes, at utallige, mest historiske og poetiske Skrifter
frembragtes, og det uden den endnu ikke opfundne Bogtrykkerkunsts
Hjelp.
Borgerlige Uroligheder, indvortes Krig og en Pest, som anrettede
magelöse Ödelæggelser, have udryddet en stor Deel af disse de ældste
lærde Islænderes Arbejder. Ingen offentlig Bogsamling var til i Landet,
og flere Aarhundrede igjennem var dets Litteratur ubekjendt og i Foragt
udenlands, hvorved Værker efterhaanden undergik, der nu beklages
som uerstattelige.
Öens Indvaanere bragte, for en stor Deel, i Armods Tilstand ved
Landeplager af Ild og Jis og en passiv monopolisk Handels Udsu(g)elser,
formaaede ikke efter Bogtrykkerkunstens Opfindelse, at benytte sig af
den, forat redde deres Litterære Skatte fra Undergang, men mange af
dem udviiste dog, lige indtil Midten af det 18de Aarhundrede, særdeles
Fliid til at conservere dem i Afskrifter.
Sverriges Regjering blev, under dens Krige med Danmark, omtrent
midt i det 17de seculo, opmærksom paa de, i den utrykte Jslandske
Litteratur, for borgne Skatte. Den lokkede adskillige fangne studerende
Jslændere til at forblive i Sverrig, hvor de ansattes ved et Kongeligt
Antiqvitets Archiv for at oversætte og publicere gamle Islandske Skrif-
ter, hvoraf det, til Danmarks Skade, erhvervede en stor Mængde. Der
i Landet udgaves först Snorre Sturlesens Norske Historie i Grund-
sproget (dog langt fra ej saavel som siden ved Danmarks Fyrsters
Omsorg) og mange flere Gammelnordiske Skrifter. Det gamle Gothiske
(thi saaledes kaldtes der urigtigen Jslandsken) blev i Sverrige et yndet
Studium, men misledet af falsk Patriotisme, som endog sögte at bevise,
at Paradis havde været der i Landet, og flere slige Urimeligheder.
Danmarks förste Enevolds Konge Frederik den tredje var ogsaa den
förste af dets Monarker, som hædrede og befordrede Islands Litteratur.
J hans Regjerings Tid overförtes en Deel mærkværdige Haandskrifter
fra Öen til det Kongelige Bibliothek, — og da bleve först vore Lærde
opmærksomme paa Rigemes Histories sande Kilder. Mænd af Fo(r)-
mue fremstode som Understöttere af fattigere Videnskabsdyrkere, som
helligede Tid og Flid til bemeldte Oldsagers Forklaring. Dog bleve de
GriplalV 12