Gripla - 01.01.1980, Blaðsíða 254

UR GRÆNLENDINGA RIMUM
249
Dend H0ffuitzmand b0d dem Venligen til/
Om de hannem bje tore.
Hand lagde dem frem vdaff sit Gods/
Knjffue oc Speyel/ oc anddet der hoss/
Mand tenckte dem skuldde vell houffue.
Tegned oc vjste vaar Vænlig oc bljd/
De skuldde kun friligen komme djd/
De vildde dem holdde god louffue.
De saae det vaar saa broget oc smuct/
De huldde sig til/ stoe dog paa fluct/
Om nogen Mand vildde sig r0re.
Huad mand dennem b0d/ de tegnedt dær ved/
Mand skuldde det lægge paa Jorden need/
De vildde ey hendde det f0re.
Vaar det/ dem lysted: de toge det hen/
Och lagde saa noget aff deris igen/
Saa motte huer lade sig n0ye.
De duælde ey længge/ men huld’ sig der fra/
Der’ Vænskab de torde ey lide paa/
Men vildde det f0rst fors0ge.
Der de fornam det var i der’ Acht/
At tage aff Folcket met Vold oc Macht/
De lode sig ey fortryde.
Men samldis i hobe oc komme hær for/
Och giorde dend Værn dem mulig vor/
Met Slyngger at kaste oc skyde.
Saa greeff da disse/ der’ B0sser i hand/
Da motte dend vildde oc n0gen Mand/
Fra dennem til Fiældden r0mme.
Huer vared sig sictig oc kom der fra/
Dog monne mand der tho Fangger faa/
Som sig lode noget fors0mme:
Dend ene vaar slinddig/ oc varede paa/
Met listige Fund kom hand dem fra/
Den andden loed de bær’ Vare.
Saa saae Forbisser sig om i Vraa/
Om Landdet det kundde oc noget formaa/
Betale slig wmag oc Fare.
Och fandt vnder Fiældden en Malm oc grud
Der haffde en Guld oc S0lffue hud/
Som faldt hannem væl i 0ye/
Hand holdt sig der fra til Skibben igen/
Forkyndde dend Tidend/ oc lagde der hen/
Dend Rigdom oc Guld at s0ge.
L