Gripla - 01.01.1980, Page 265
JAN SAND S0RENSEN
KOMPOSITION OG VÆRDIUNIVERS I
EGILS SAGA1
1. INDLEDNING
Umiddelbart forekommer det ikke let at bringe et traditionelt kom-
positionsbegreb i anvendelse ved en analyse af Egils saga. Lige sá lidt
som de 0vrige islandske ættesagaer bærer den præg af f. eks. senere
europæisk romankunsts raffinerede og udspekulerede kompositions-
mpnstre. Ikke desto mindre er det hensigten med dette arbejde at
argumentere for og at demonstrere, at det er i kompositionen, den
historiske bevidsthedsform, som har afsat sig i sagaen, má opspores,
fremfor i de mange tillpb til dette og hint rundt om i tekstens enkeltdele.
Forskellige forhold ved sagaen lægger hindringer i vejen for at af-
dække dens sammenfattende struktur. Der er den ipjnefaldende deling
i to ‘undersagaer’ — om Þórólfr og Egill —, det komplekse spil mellem
handlingens hovedspor og mange episke svinkeærinder. Det socialt og
geografisk snævre handlingsrum i de traditionelle islændingesagaer er
brudt op og en storpolitisk og storgeografisk verden ábner sig med rige
muligheder for at f0lge heltene pá vikingetogter i det fremmede, —
handlingen strækker sig over flere generationer, idet visse perioder er
grundigt belyst, mens til andre tider hele tiár forsvinder i en bisætning.
Et omvendt udtryk for denne sagaens ‘righoldighed’ er de mange for-
skellige læsninger eller fortolkninger, den har givet anledning til. Disse
ofte indbyrdes meget modstridende læsninger synes ganske vist at bygge
pá træk ved sagaen, som er manifeste i den, men til gengæld at under-
belyse andre, sá vidt jeg kan se netop ved ikke at udgá fra komposi-
tionen, som det sted, hvor sagaens helhedsudsagn má s0ges.
Indledningsvis kunne man hæfte sig ved den særstilling, Egils saga
indtager ved sit persongalleri, historiske forankring, konflikttypologi,
som placerer den alene et sted mellem kongesagaernes og islændinge-
sagaernes konfliktunivers. Det drejer sig ikke om islandske slægtsfejder
1 Artiklen er en omarbejdet udgave af et foredrag, holdt pá nordisk filologisk
ekskursion pá Island, sommeren 1979. Emnet var Snorri Sturlusons forfatterskab.