Gripla - 01.01.1980, Page 266

KOMPOSITION OG VÆRDIUNIVERS I EGILS SAGA 261
mellem mere eller mindre jævnbyrdige h0vdingeslægter pá lokalt is-
landsk plan. Handlingen foregár i et storpolitisk regie, idet den gen-
nemgáende konflikt drejer sig om en strid i flere generationer mellem
en norsk-islandsk hpvdingeslægt og medlemmer af den norske konge-
familie. Sagaens handlingsrum foregár i en historisk oprprt periode, hvor
en ny, mere differentieret og centraliseret samfundsform er ved at bryde
igennem en gammel og udlevet.
I de pvrige islændingesagaer ligger tyngdepunktet pá en rent islandsk
problematik. Norge og det 0vrige udland er provinser, som heltene kan
gæste, men alene med det perspektiv at kvalificere sig i det hjemlige. I
Egils saga derimod betones hovedpersonernes herkomst som norske
storhpvdinge med magtomráde, jordejendomme og vidtforgrenede
slægtsforbindelser i Norge. Kort fortalt drejer hele handlingsforl0bet i
sagaen sig om denne problematik. Slægten tvinges af den frembrydende
kongemagt ud af sit gamle magtomráde — i landflygtighed, men gen-
etablerer en ny magtposition pá Island, hvorfra den, repræsenteret af
Egill, vender tilbage og — omend den ikke genvinder sin gamle magt-
position — sá dog gennemtvinger sin ret overfor kongemagten. I Egils
saga ses der med aristokratens 0jne pá sável norske som islandske
forhold, med det resultat at norske forhold betragtes fra en mere jævn-
byrdig, Island fra en hpjere, aristokratisk synsvinkel.
Den historiske proces, der danner baggrund for sagaens handling,
drejer sig om tilblivelsen af den feudale nationalstat. Handlingen viser
dog, at denne udvikling ikke er foregáet med ét slag, men tværtimod er
præget af omslag, tilbageslag, af magtkampe i den centrale adminis-
tration, sável som af oprpr og lpsrivelser. Det er den endnu ikke
konsoliderede centraladministration, man m0der, en kongemagt, der er
afhængig af og má st0tte sig til kontraktlige forbindelser til mægtige
hpvdingeslægter.
Nár Egils saga traditionelt og sáledes ogsá her placeres sammen med
de 0vrige islændingesagaer, skyldes det, at dens temaer og central-
konflikt har sigte pá en specifik islandsk problematik. Uanset om
sagaens skildring af den historiske proces i det 9. og 10. árhundrede er
korrekt eller ej, — det er den vel ikke —, sá rummer den de tematiske
ingredienser til et problem, som i sagaens tilblivelsestid er ved at blive
hpjaktuelt: spprgsmálet om forholdet mellem den islandske fristat, hvor
magten decentralt udpves af enkelte h0vdinge, og den feudale konge-
magt i Norge.