Gripla - 01.01.1980, Síða 269

264
GRIPLA
3. TEMAET
Sagaen omhandler forholdet mellem forskellige bevidsthedsformer og
forskellige samfundsformer. Det episke forlpb kommer derved til at
gennemfpre en fortolkning af, hvordan forskellige individer reagerer pá
den samme udfordring, og om, hvordan det samme individ udfolder sig
under forskellige omstændigheder. Idet sagaen samtidig har et værdi-
mæssigt-ideologisk engagement i sine tematiske grundkonflikter gen-
nemf0rer den et svar pá, hvad der er den rigtige máde at forholde sig
til verden pá, og hvordan denne verden b0r se ud.
Den psykologiske tematisering er imidlertid ikke lagt ud som en
ligelig belysning af de to samfundsformers mennesketyper. Den er f0rst
og fremmest skildret som forskellige holdningstyper hos kongemagtens
modstandere. I sagaens optakt fortælles der sáledes om forskellige
reaktioner hos de forskellige smákonger pá kong Haralds nationale
erobrerværk. I hovedtræk stár en gammeldags, slægtsbundet tankegang
overfor en modeme, mere pragmatisk og opportunistisk, som mere eller
mindre modvilligt erkender det politisk uafvendelige i det, der er ved
at ske. Den s0ger derfor at vende tab til vinding, idet den har 0jne for
de individuelle karriéremuligheder, det nye feudalsystem ábner op for.
Denne tematisering nuanceres derpá i beskrivelsen af de bevidstheds-
former, der ligger bag de forskellige reaktioner, som medlemmer af
Kveld-Úlf-slægten m0der kongemagten med. Pá den ene side stár
Kveld-Úlfr og hans yngste s0n Skalla-Grímr, pá den anden side Þórólfr.
3.1 Kveld-Úlfr
I begyndelsen af sagaen tegnes omridsene af Kveld-Úlfs bevidstheds-
univers. Han er blevet træt af at fare omkring pá vikingetogter, ned-
sætter sig pá sin fædrene gárd, gifter sig med en vens datter og
overtager sin slægts erhvervede rettigheder. Han er respekteret i sit
lokalsamfund, sidder i magt og rigdom og opnár den lykke at se to
s0nner vokse op til hábefulde mænd. Der kan ikke være tvivl om, at
sádan som Kveld-Úlfr her indretter sig, er han et type-eksempel for
forfatteren og hans publikum pá en lykkelig normaltilværelse. Det lader
sig g0re at sige, hvad der udg0r en bonde som Kveld-Úlfs verdens-
billede, selv om han aldrig selv ytrer sig om den sag: det udg0res af
hans behov og disse behovs forlængelse i tilfredsstillelsesmuligheder i
omverdenen. For Kveld-Úlfr er hans behov og dermed hans verdens-