Gripla - 01.01.1980, Side 270

KOMPOSITION OG VÆRDIUNIVERS I EGILS SAGA 265
billede i næsten bogstavelig forstand begrænset til den verden, han kan
se og tage og f0le pá. Han bekymrer sig hverken om den eventuelle
metafysiske verdensordens gáder eller om intrikate nationalpolitiske
spprgsmál. Derimod bekymrer han sig om det, der er hans. Det vil sige
hans kone og bprn, 0vrige slægt, venner, undergivne lejeb0nder, hus-
karle, trælle, — og for den jordejendom, der udg0r grundlaget for det
hele. Livsform og bevidsthedsform har lukket sig om hinanden pá en
fuldstændig uoplpselig máde. Det, som har vægt og tyngde i Kveld-Úlfs
fortolkning af sig selv og verden, er fundamentale menneskelige behov
og interesser. Disse behov har undertrykt andre behov, som Kveld-Úlfr
godt har h0rt, at andre mennesker har, men de har ikke rigtigt nogen
virkelighed for ham. Bevidsthedsformen fortrænger h0jere formál end
de, der gár ud pá at leve længe i landet, og forudsætter og afspejler et
statisk verdensbillede: den livsform, Kveld-Úlfr lever i og denne livs-
forms samfundsmæssige forudsætninger.
Denne livsform og fortolkning bliver nu udsat for en konkret trussel:
kong Haralds erobrerplaner. Det kan synes kortsigtet, at Kveld-Úlfr
hverken vil gá med kongen eller slutte sig til modstanderpartiet, men det
skyldes, at Kveld-Úlfs fortolkning ikke kan integrere stprre politiske
planer og idéer. Istedet s0ger han ved hjælp af sin bondesnu tæft at
holde sig og sine udenfor konflikten. Pá længere sigt er han dog klar
over, at det er en stakket frist. Ikke fordi han forstár kongen, for den
nationale idé i Haralds erobrerambition, der tilsyneladende s0ger
magten for magtens skyld, tager sig i Kveld-Úlfs 0jne fantastisk og
ovematurlig ud. Kong Haraldr oplever han derfor som en lykkesmand,
en af uransagelige skæbnemagter udvalgt og begunstiget.
I fprste omgang er det Kveld-Úlfs taktik at g0re sig sá lille og usynlig
som muligt. Men da kongen har dræbt Þórólfr má han og Skalla-Grímr
vælge mellem enten at opgive fortolkningen, som efter slægtsmoralens
kodeks kræver blodhævn, og underkaste sig kongen og den fremmede
idé om den nationale enhed, eller opgive det jordiske magtgrundlag for
fortolkningen. De vælger det sidste, idet denne mulighed samtidig til-
lader dem at tage hævn — pá flugten til Island.
3.2 Þórólfr Kveld-Úlfsson
Þórólfr er et lysende enkelt-individ, en antydet hpvisk type, der stár i
stærk kontrast til den m0rke slægtsbaggrund, hvori Kveld-Úlfs og
Skalla-Gríms bevidsthedsform fortaber sig.