Gripla - 01.01.1980, Síða 271

266
GRIPLA
Þórólfr er en ny tids ideal: det enkelte, talentfulde individ i stor stil.
Han er udrustet pá alle tænkelige máder, men alle hans kræfter og
drifter har kun ham selv som mál. Derfor er han ikke sagaens ideal.
Det begyndende feudalsamfund korresponderer netop udmærket med
typer som Þórólfr, for det pnsker at rykke individerne ud af slægternes
orden og integrere dem i sin egen. Det kræver underkastelse indenfor
den feudale kommandostruktur, men tilbyder til gengæld ambitipse
individualister muligheder for at gpre karriére, vinde hæder og ære i
kongens tjeneste. Begreberne frihed og underkastelse betinger hinanden,
— med en anden prægning og betydning end den, de har i slægtssam-
fundets regie.
Þórólfr, som i forvejen har levet Ipsrevet fra slægtens orden som
viking, ser imidlertid i kong Haralds erobrerprojekt kun de sider, som
har at gpre med forpgelse af hans individuelle muligheder, ikke de
sider, som har med suverænintetsafgivelse at gpre, med underkastelse
under en fremmed vilje.
I samtalerne mellem far og s0n, f0r Þórólfr gár i kongens tjeneste,
mens han er det og efter bruddet, stár disse to forskelligt strukturerede
bevidstheder overfor hinanden, — og taler forbi hinanden. Kveld-Ulfr
taler om éns erkendelse af, hvem man dybest set er, om et menneskes
identitets n0dvendige forankring i et konkret livsgrundlag, om de funda-
mentale behovs afhængighed af en bestemt social position. Og gennem
denne erkendelse af én selv og éns forhold til omverdenen fremsætter
han npgterne, advarende vurderinger af styrkeforholdet mellem Þórólfr
og kongen. Fordi Þórólfr har tænkt sig fri af sin slægtsbaggrund, har
tænkt sig selv som mál, netop dér, hvor han afgav sig selv, i.e. da han
gik i kongens tjeneste, má han npdvendigvis báde overvurdere sig selv
og undervurdere kongen.
Der er i konstellationen Kveld-Úlfr/Þórólfr en ansats til et onto-
logisk par. Hver har, hvad den anden mangler: Þórólfr en h0j, indivi-
duel fortolkning, Kveld-Úlfr en bevidsthed, der aldrig hæver sig over
kroppen og materien. De er dog ikke hinandens hhv. over- og under-
bevidsthed. Sagaen lader ikke det opadstræbende individs fortolkning
relativere Kveld-Úlfs jord- og slægtsbundne fortolkning. Þórólfs for-
tolkning underodnes Kveld-Úlfs mere omfattende, som bekræftes af det
episke forlpb, hvorimod Þórólfs fortolkning i sagaens 0jne bliver hans
d0d.
Sagaen f0rer f0rst Þórólfr gennem et stigende forl0b, der for ham