Gripla - 01.01.1980, Page 272

KOMPOSITION OG VÆRDIUNIVERS I EGILS SAGA
267
selv synes at bekræfte hans valgs rigtighed. Han nár omtrent sá h0jt,
som det er muligt at ná, nár man ikke selv er af kongeslægt. Men
Þórólfs fortolkning fortsætter sin stigning i dette punkt, hvorfra det ikke
er muligt at komme videre. Efter bruddet med kongen fortsætter han i
trods sin hidtidige pragtfulde levevis. Han er nu hverken integreret i
slægtssystemet eller i feudalsystemet. Hans position er et billede pá det
fritsvævende individs egen bevidsthedsorden, som sætter sig sine egne
normer med en sand fantastisk selvovervurdering. Det má ende, som
det g0r, med Þórólfs næsegruse fald i st0vet for kongens f0dder.
I sagaens kompositionelle sammenhæng er dette fald ikke sá meget
begrundet i det ydre, objektive styrkeforhold mellem kongen og Þórólfr
som i Þórólfs egen manglende indsigt i sig selv og sin omverden. I
sagaens n0jsomme sprog er der tegnet en syndefaldsmyte om hovedet,
der skilles fra kroppen. Þórólfs d0d bliver hans livs mening, fordi hans
fortolkning bliver hans skæbne.
3.3 Dobbeltnaturen i slœgten
Den hidtidigt fremanalyserede forskel mellem Kveld-Úlfs og Þórólfs
bevidsthedsform viser sig, nár man gár tættere pá, at være tematiseret
i hele sagaens episke forl0b. Indenfor hvert af de slægtled, sagaen f0lger,
er der tale om en karakteristisk modstilling af to gennemgáende bevidst-
hedstyper. Denne forskel i bevidsthedsform korresponderer med en
række andre individualiserende træk: forskelle i udseende, egenskaber,
tænke- og handlemáde:
(Figur III)
Kveld-Úlfr
Þórólfr Skalla-Grímr
I
Þórólfr Egill
!
Þorsteinn (Bpðvarr?)
Det er de forskellige egenskaber og bevidsthedskræfter pá de to sider
af den tematiske akse, der eksponeres ved at blive sat overfor den
samme udfordring: kongemagten. Forskellene tematiseres af det episke
forl0b, der, som nævnt, f0rst lader den ene bevidsthedsform dominere,
sá den anden. I sagaens fortolkning er det slægtens menneske, som