Gripla - 01.01.1980, Blaðsíða 275

270
GRIPLA
magten. Konflikten er netop begrundet i reelle jord- og magtinteresser,
som Egill kæmper for at forsvare/vinde for slægten. At Egill ikke
kæmper for sig selv alene, ja i en vis forstand er uden personlig ambition
vises flere steder i sagaen. Sáledes hans afslag til kong Aðalsteinn, der
gener0st tilbyder ham en meget h0j position, — begrundet i hensynet
til sine slægtsforpligtelser, hensynet til broderens enke. Omvendt be-
graver han hellere sine rigdomme end giver dem i arv til s0nnen Þor-
steinn, der har vist sig ikke at ville sætte hárdt mod hárdt for at forsvare
slægtens interesser.
Nár sagaen lader Þórólf Kveld-Úlfssons ambiti0se selvfortolkning gá
til grunde, men sætter slægtsmennesket Egill i stand til at fastholde sin
fortolkning og sejre, skyldes det den implicitte værdiorientering i
sagaen, der opprioriteterer slægtens værdier, men ogsá at personernes
bevidsthedskræfter er af forskellig art. Þórólfr g0r en strálende karriere
i kraft af sit ábne, vindende, ja h0viske væsen, der er i overensstemmelse
med de nye samfundsmæssige og kulturelle konjunkturer. Derimod
ráder Egill over et bredt spektrum af bevidsthedskræfter af mere util-
gængelig, m0rk og skummel karakter. Der kunne opstilles en hel skala
over de midler, Egill tager i anvendelse i forhold til forskellige former
for udfordringer. I de mere intrikate og pressede situationer g0r hans
mod og kolossale kræfter det ikke alene, men han tager tilflugt til trold-
domsagtige midler, som er omgivet af en ram lugt af hedenskab.
Om sammenhængen mellem disse bevidsthedskræfter og sagaens
tematisering af forholdet mellem kongemagt og slægtssystem taler den
sammenhæng, der drejer sig om Egils hævn efter fordrivelsen fra Gula-
þing.
I beretningen om Egils hævnmord ledsages disse udfoldelser af en
stadig str0m af forbandelser og skældsord, som Egill læser ud over
kongeparrets hoveder. Genkommende udtryk om kong Eiríkr er her
brodermorder og lovbryder. Forbrydelsen, Egill selv er blevet udsat for,
sættes i forbindelse med en endnu stprre forbrydelse, begáet mod
kongens egen slægt. Begge er de karakteriseret ved en overskridelse af
det gamle slægtssamfunds moral og lovsystem. Senere rister Egill sine
forbandelser ind med runer pá en nidstang, som han rejser over konge-
parret. Nu viser sagaen, at det faktisk gár kongeparret efter Egils for-
bandelse. Sagaen kæder de faktiske, politiske ársager til kong Eiriks
fald sammen med en krænkelse af det værdisystem som Egill repræsen-
terer. Brodermorderen st0des fra tronen af sin overlevende broder.