Gripla - 01.01.1980, Page 278

BENT CHR. JACOBSEN
“INFINITKONJUNKTIONEN” AT*
Opslagsordet at dækker over flere forskellige, vidt adskilte ord.
De almindelige leksikografiske behandlinger deler det i 3-4 homo-
nymer:
1. præposition med dativ, angivende tid og sted m. v.
præposition med akkusativ, angivende primært tid.
2. infinitivsmærke.
3. adverbium foran komparativ.
4. konjunktion og partikel.
Jeg skal i det fplgende ikke beskæftige mig med hele komplekset, men
kun med den del af disse at som pá en eller anden máde har for-
bindelse med tid. Og endda yderligere begrænset til en bestemt syn-
taktisk konstruktion, hvor dette at optræder som en vigtig bestanddel.
Denne konstruktion kaldes i almindelighed en absolut konstruktion,1
og er af typen: 1. at hrœzlunni tapaðri kom í staðinn huggan. Kon-
struktionen kan varieres pá forskellig vis: med akkusativ 2. at rofnar
sœttir, med præteritum participium og dativ uden at 3. ngkkurri stundu
liðinni, med præsens participium, dativ og at 4. jgrðin skalf at honum
deyjanda, med præsens participium og dativ, men uden at 5. gllum
áheyrundum, og endelig med præteritum participium og akkusativ samt
andet indledende ord end at, fortrinsvis eptir 6. eptir hann liðinn.
Inden for disse variationsmuligheder er det kun konstruktionerne
med at og dativ, der skal behandles her.2
* F0lgende redeg0relse blev f0rst forelagt mundtligt ved et symposium i Lund
i 1977, jfr. The Arnamagnæan Institute & Dictionary, Bulletin 11, 1975-77 (Cph.
1977) p. 20, 25.
1 Jfr. f. eks. An Icelandic-English Dictionary, edit. R. Cleasby and G. Vigfús-
son (Oxford 1874) p. 27a.
2 Der er ikke tale om en filologisk redeg0relse for konstruktionens distribution
kronologisk, geografisk eller litterært, men derimod om en sproglig analyse. Pá
grund af denne synsvinkel anf0res de norr0ne eksempler i deres norrpne form,
Griplarv 18