Gripla - 01.01.1980, Síða 280

“INFINITKONJUNKTIONEN” AT 275
at tillægge rektionsforholdet sá megen vægt, at dette at redigeres to
steder.
Cleasby-Vigfússon6 behandler dette at pá en tredje máde. Ogsá her
deles konstruktionen i to afhængig af, om de nominelle led stár i ak-
kusativ eller dativ. Men inden for eksemplerne med dativ deles det i
tre punkter: 1. i forbindelse med præs. part., 2. med præt. part. og for
det 3. “ellip. without ‘at’”. Dette redaktionsprincip er meget tiltalende,
men det lider af samme problematik som de foregáende, at det deler i
to, akkusativ og dativ.
I de syntaktiske behandlinger af norrpnt sprog omtales denne kon-
struktion ogsá. I Nygaards Norrpn syntaks7 hedder det, at til et nomen
der er styret af en præposition (især at) kan der tilfpjes i apposition et
participium med samme betydning som en adverbiel (tids-)bisætning.
Elias Wessén8 omtaler konstruktionstypen som en præpositionsfrase og
nævner parallelliteten med en adverbiel ledsætning, men diskuterer
ikke nærmere konstruktionens opbygning.9 En helt anden analyse af
konstruktionen er foretaget af Paul Diderichsen.10 Han sætter spprgs-
málstegn ved, om at er en præposition, idet han skriver: “Styrelsesfor-
holdet er her af en ejendommelig indirekte Art, der i ikke ringe Grad
minder om det bisætningsindledende af’.11 Og samtidig opfattes for-
holdet mellem de nominale stprrelser ikke appositivt som hos Nygaard,
men derimod som en neksusforbindelse.12 Som neksus opfattes ogsá
forholdet i Norrpn grammatikk,13 men her problematiseres at’s ord-
klasse ikke. Konstruktionen beskrives sáledes: “I stedet for en ad-
verbial setning kan vi ha en infinitt neksus mellom den adverbiale
6 Op. cit. p. 27, B IV.
7 M. Nygaard, Nornþn syntax (2. opplag, Oslo 1966) par. 120, jfr. parr. 233
Anm., 246b-c, jfr. Andreas Heusler, Altislandisches Elementarbuch (2. Aufl.,
Heidelberg 1921) par. 436.
8 Elias Wessén, Svensk sprakhistoria (2. opl., Lund 1965) III par. 104.
9 En antydning ligger der dog máske i “Under fsv. tid fár sálunda participen
.. . en alltmer ökad anvándning i satsviirdiga former” (min fremhævelse), ibid.
p. 163.
10 Paul Diderichsen, ‘Sætningsbygningen i Skaanske Lov’, Acta Philologica
Scandinavica 15 (Cph. 1941-42) parr. 110-15.
II Op. cit. p. 92.
12 Om problemerne ved analysen jfr. dog Paul Diderichsen op. cit. par. 116,
3° a.
13 Eskil Hanssen, Else Mundal, Káre Skadberg, Norr<jm grammatikk (Oslo-
Bergen-Tromsp 1975) parr. 15.45, 15.451, 15.452, 19.713c, 19.84.