Gripla - 01.01.1980, Page 284

279
“infinitkonjunktionen” at
s
I
__________!________
I I
NP VP
De transformationer der kan generere en sádan sætning skal ikke be-
skrives nærmere her, blot skal det siges at konstruktionen má ses i
sammenhæng med den semantisk identiske ledsætning 14. er hrœzlan
var tgpuð,16 Mellem de to fraser 1. at hræzlunni tapaðri og 14. er
hræzlan var tgpuð er der nogle fá simple syntaktiske forskelle, men
herudover er der en vigtig leksikal forskel, idet at er erstattet af kon-
junktionen er, der udfylder samme plads og har den samme syntaktiske
funktion. Det vil sige, at at og er kan opfattes som en art varianter af
hinanden, afhængig af den efterf0lgende exocentriske strukturs op-
bygning — dvs. at optræder foran infinit og er foran finit verbalform.17
Et vigtigt punkt i argumentationen for, at at ikke kan fortalkes som
en præposition og dermed ikke ved rektion har fremkaldt dativen i det
nominale led, bliver at fors0ge at finde en forklaring pá hvorfra denne
dativ sá stammer. I en semantisk analyse af en sætning taler man om
‘agens’, den der udfprer, forársager den handling der udtrykkes i verbet
— altsá ofte lig med subjektet. Den som er málet for verbalhandlingen
kaldes tilsvarende ‘patiens’ — ofte lig med objektet.18 Som bekendt
findes der mange subjektl0se, upersonlige sætninger.19 Udeladelsen af
subjektet i sádanne sætninger kan máske forklares som en rest af et
tidligere ‘ergativsystem’, dvs. et kasussystem hvor der ved transitive
verber er en kasus for agens og en anden for patiens. Hvis et transitivt
16 Sáledes som det ogsá fremhæves i den videnskabelige litteratur, f. eks. Nor-
nþn ordbok, Nornþn grammatikk par. 15.45 og Nygaard op. cit. parr. 120, 246.
17 Hvilken af de to konstruktioner 1. at hrœzlunni tapaðri eller 3. npkkurri
stundu liðinni der er primær (i den synkrone grammatik i det mindste) er ikke
ganske afklaret. Den demonstrerede sammenhæng mellem at og er kunne tyde pá,
at konstruktioner med at er primære, og at at kan udelades optionalt (af stilistiske
grunde?). Det modsatte synspunkt synes antydet i citatet ovenfor (p. 275-76) fra
Nornþn grammatikk. Jfr. endvidere Cleasby-Vigfússon op. cit. B IV 3 og Paul
Diderichsen op. cit. p. 91f.
18 Norrtþn grammatikk p. 118, John Lyons op. cit. pp. 350-71.
19 Jfr. Olga Smirnickaja, ‘The Impersonal Sentence Patterns in the Edda and
in the Sagas’ Arkiv för nordisk filologi 87 (Lund 1972) pp. 56-88.
13a.
I
at