Gripla - 01.01.1980, Side 286

“INFINITKONJUNKTIONEN” AT
281
Denne konstruktion er kendt ikke blot i norr0nt sprog, men ogsá i
andre gamle nordiske sprog, f.eks. fornsvensk 18. at ufœldu malP' og
gammeldansk 19. at bo uskiptu.25 Ogsá eksempler der er ældre end de
nordiske kan findes. I oldengelsk eksempelvis 20. œt þam gewordenan
æfne,26 og i gotisk 21. at andanahtja þan waurþanamma.27 Da kon-
struktionen har sá vid udbredelse i de germanske sprog vil det nok
ikke være rimeligt at opfatte den som en norrpn, evt. nordisk kalke i
lærd sprog af den latinske dobbelte ablativ — en forklaring man ofte
ser.28 Den má set fra et komparativt synspunkt siges at have gammel
hævd i de germanske sprog, men konstruktionen (især med sekundært
udeladt at) er selvfplgelig en parallel til den latinske dobbelte ablativ,
og denne kan rimeligvis have understpttet udbredelsen af participial-
dannelsen.29
Etymologien til at skal kort skitseres. I de Vries’s etymologiske ord-
bog30 anfpres tre at med hver sin etymologi:
22.
1. præpositionen at med betydning “bei, zu, gegen, nach”, identisk
med gotisk at — overvejende med dativ.
2. præpositionen at med temporal betydning, af ældre *aft, jfr.
gotisk aftra — overvejende med akkusativ.31
3. konjunktionen at, vel af ældre þat.
Da det nordiske at i denne konstruktion findes belagt ogsá i gotisk,
kan det ikke sammenstilles med den temporale præposition (2.) med
24 Yderligere materiale i Elias Wessén op. cit. p. 160ff.
25 Flere eksempler hos Paul Diderichsen op. cit. p. 92f.
26 An Anglo-Saxon Dictionary, Supplement by T. Northcote Toller (Oxford
1921) p. 20.
27 Wilhelm Streitberg (edit.), Die Gotische Bibel II (2. Aufl. Heidelberg 1928)
p. 13.
28 Der ráder i litteraturen nogen usikkerhed med hensyn til konstruktionerne
med og uden at. Generelt kan det siges, at der er stprst enighed om at konstruk-
tionen uden at er en latinisme, jfr. Nygaard op. cit. par. 120, Heusler op. cit. par.
436, Wessén op. cit. p. 162, Mattias Tveitane, Den lœrde stil (Bergen-Oslo 1968)
p. 54, Nornþn grammatikk par. 15.452. Den der stærkest betvivler latinens ind-
flydelse overhovedet i denne henseende er Paul Diderichsen, op. cit. p. 93 og note
216 p. 204.
29 Nornþn grammatikk par. 15.451.
30 Jan de Vries, Altnordisches Etymologisches Wörterbuch (2. Aufl. Leiden
1962) p. 16f.
31 Jfr. Lexicon Poeticum og Norrén ordbok.