Fróðskaparrit - 01.01.2005, Síða 40

38
EN ANALYSE AF NOVELLEN DILETTANTERNE AF WILLIAM HEINESEN
samt at dementere relationer melem men-
neske og sol, máne, stjerner og jordklode.
Novellen begrunder ogsá anvendelsen af
Garennes kosmiske ‘teori’ med sine as-
sociationer til skabelsesmyter. Pyrrha er
i græsk mytologi datter af Epimetheus og
Deucalions hustru. Pyrrha og Deucalion
var de eneste overlevende efter at Zeus
i vrede over en degenereret menneskehed
havde sendt en syndflod over jorden. Da
vandet trak sig tilbage, skabte de en ny
menneskehed ved at kaste sten. De sten
Pyrrha kastede blev til kvinder, og de sten
Deucalion kastede blev til mænd. Pá den
máde blev en kosmisk orden genoprettet.
Eva-navnet er ligeledes hentet fra en ska-
belsesberetning, i 1. Mosebog.
Som to figurer, der overskrider Fabians
forestillingsverden, er Pyrrha og Eva ogsá
pá hver sin máde moderne kvinder. Eva
hører vi ikke sá meget om, men hun er re-
lateret til det moderne gennem Bartholdy,
der er telegrafist. Fru Nordlund fremstár
tydeligere som en individualitet.
De er relateret til det moderne i vidt
forskellig betydning. Eva til det overfla-
disk moderne i kraft af Bartholdy, som er
“uden dybere tanker” (65) og fru Nord-
lund til det ægte moderne i form af frigjort
kærlighed. Som en “ældre pige” (109),
som fru Nordlund kalder sig selv, og som
en der ved hvad hun vil repræsenterer fru
Nordlund mere end blot basalt begær. Med
sine erfaringer kan hun ikke slás i hartkorn
hverken med Eva eller de rødmossede na-
turbørn i afholdsforeningen, hvor Mathias
foretager sine erobringer. Hun forlader
lillebyen, som tilmed er hendes fødeby,
vel at mærke uden at læseren fár at vide
hvorhen; hun skal blot videre ud i verden.
I Platons sprogbrug betyder det, at hun er
ramt af begærets ubestemte, higende man-
gel. Men det er med beslutsomhed, at hun
lader sig bevæge. Hos Platon er sjælen
bevægelig i kraft af Eros. Sjælen bevæger
sig, fordi der er noget, den efterstræber.
Bevægelse er lig med Iiv.
Denne blanding af bestemthed og ube-
stemthed holder stik ved nærmere efter-
syn. Kommet ind i fru Nordlunds hus
iagttager Fabian “Røgen fra hendes ciga-
ret “som snoede sig i en lang spiral op
mod loftet og fangede lyset fra den skjulte
lampe” (108). Pá den máde fremhæves det
væsentlige, som er selve bevægelsen - at
hun rejser, og at hun i bevægelsen spej-
ler skjulte, ubestemmelige kræfter, der
gør liv til bevægelse. Sammen med husets
høje trappe (106) er cigaretrøgen mellem
cigaretgløden og den skjulte lampe des-
uden genstand for et sublimeringsbillede
udspændt mellem det, der er mere bræn-
dende varmt end lysende, og det som er
mere gádefuldt lysende end brændende
varmt. Det er et billede pá fru Nordlunds
ándeligt-erotiske bevægelse, som i en vis
forstand ogsá er en afkøling af kærligheds-
livet. Hvor hendes røg stiger til vejrs i en
klar vertikal linje beplumrer Bartholdy -
ifølge Fabians forestillinger - i egenskab af
erotisk storerobrer fru Nordlunds værelse
med sin evige røg (77).
Fru Nordlund er den af novellens figu-
rer, der har gjort de mest ærlige erotiske
forsøg, idet hun er blevet sáret. Derfor er
hun tættere pá Eros end báde den verdens-
fjerne Fabian og den overfladiske Barthol-
dy. Fru Nordlund og Fabian tildeles begge