Fróðskaparrit - 01.01.2005, Page 46

44
EN ANALYSE AF NOVELLEN DILETTANTERNE AF WILLIAM HEINESEN
Platons Agathon og Heinesens Fabian
beskrives begge som uprøvede figurer.
Agathon er ung, smuk, optimist og digter
(Platon, 2000: 197D), men han kommer
til kort, nár han kommer ned i Sokrates’
turbine. Det er tydeligt, at hans synspunk-
ter ikke har været udsat for tankens an-
strengelse og derfor stiger uden modstand
tilvejrs ligesom Fabians fantasier ikke tá-
ler konfrontation med virkelighedens lys.
Hverken Agathon eller Fabian táler sam-
menstødet med virkeligheden.
Ligesom Diotima repræsenterer fru
Nordlund forbindelsen mellem erfarings-
ramt liv og en mere ophøjet virkelighed.
De højeste former for erotik bunder i
passion, i en kærlighedsrelation, ligesom
flyglets opadstræbende vinge løfter sig
skønt pá baggrund af et jordbundet kaos.
Den platoniske kærlighed er ikke som i
den almindelige betydning af ordet kun en
ándelig, usanselig kærlighed. Den ándeli-
ge og kødelige kærlighed hænger uløseligt
sammen i den erotiske opstigning. Modsat
kristendommens dualistiske modsætning
mellem kød og ánd er den platoniske Eros
begær i alle sine former.
Heinesens anvendelse af Platon
Dilettanterne er forankret i originale tan-
ker om menneskets væsen i oldgræsk hu-
manisme og øser sáledes pá samme tid af
stof, som danner grundlaget for europæisk
kultur, og som gár forud for kristendom-
men.
Novellens Eros-tolkning bekræfter i ri-
gelig grad forbindelsen til Platons Eros-
tolkning, men pávirkningen former sig
efter den modsætningsfyldte indretning af
det heinesenske univers. Hvor Platons vin-
kel pá Eros-begæret er ándshistorisk og
multiperspektivisk i form af en langstrakt
gennemdiskuteret erkendelses- og udvik-
lingsproces, sætter Heinesen pá en mere
direkte máde Eros ind i en livsfilosofisk
sammenhæng, hvor Fabians negation af
Eros stár over fbr fru Nordlund bekræf-
telse af det erotiske begær. Dilettanterne
byder dog pá andre mere vagt udtrykte
Eros-positioner. Her tænkes pá Mathias’
umiddelbart handlende Eros, der pá for-
skellig vis stár i modsætning til Fabian
og fru Nordlunds tilgang til Eros og som
dermed selvstændiggør sig som en tredje
position. Mathias agerer bl.a. ved at pres-
se Fabian til at handle og fortæller ham
nogle sandheder undervejs. Mathias’ Eros
føjer sig pá den máde ind under den livs-
bekræftende Eros, blot som en mere en-
foldig variant end fru Nordlunds. Til trods
for antydninger af en tredje Eros-position
er det typisk for Heinesen modsætnings-
strukturen i form af livsbekræftelse vs.
livsbenægtelse, som er styrende for frem-
stillingen.
Forskellen i Heinesens og Platons Eros-
opfattelse er, at hos Platon er afvejninger-
ne af forholdet mellem det materielle og
ándelige, dyd og tilbøjelighed indlejret i
talerækkens ándelige-erotiske erfaringssti-
ge, hvorimod forestillingen om en erotisk
erfaringsstige hos Heinesen indlejres i en
afvejning af forholdet mellem livsbekræf-
telse og livsbenægtelse. Novellens syn pá
Eros er sáledes en omlejring af Platons.
Modsætningsbeskrivelsen er Heinesens
máde at fastholde tematiseringen af det
gode. Heinesen er utvivlsomt en (endnu)