Fróðskaparrit - 01.01.2005, Page 149

NÝTT INNAN VÍSINDI 2004
147
Bergur Rønne Moberg:
At genfortrylle verden. En hermeneutisk undersøgelse af tab og genvindelse i William
Heinesens senprosa.
Ph.D.-afhandling. Forsvaret fandt sted d. 18. marts 2004 ved Det Humanistiske Fakultet
pá Københavns Universitet.
Samanfatan
Afhandlingen har undersøgt udvalgte dele
af William Heinesens mytisk-fabulerende
forfatterskab med særlig vægt pá temaet
tab og genvindelse. Med udgangspunkt i
Paul Ricoeurs hermeneutik giver den en
tilbundsgáende forstáelse af den kunstne-
riske modernitet i den senere prosa.
Analyserne beskæftiger sig med Hei-
nesens brug af myten, og myten analy-
seres ved hjælp af Ricoeurs opfattelse af
begreberne symbol, metafor og fortælling.
Disse litterære grundtormer afspejler tre
forskellige máder at fortolke mytens op-
rindelige symbolunivers pá. Sável symbo-
let, metaforen som fortællingen viser en
bevidsthed om spændingen mellem deres
formidling af meningsoverskud og deres
splittede virkelighedsrepræsentation.
Heinesens mytetolkninger skal sáledes
opfáttes som metapoesi, der fremstiller
myten som et velegnet udgangspunkt for
æstetiske konflikter. Afhandlingen forkla-
rer symbol, metafor og fortælling som tre
afgørende positioner i forfatterskabets my-
tetolkninger ved at udlede dem: symbolet
i romanerne De fortabte Spillemænd og
Moder Syvstjerne, metaforen i novellen
Grylen og fortællingen i romanen Tárnet
ved verdens ende og novellecyklussen La-
terna Magica. Tilsammen viser disse tre
hovedanalyser en spænding mellem tab
som livets irreversibilitet og genvindelse
som kunstens fortolkninger.
Ved at forholde sig til de tre analyse-
begreber kaster afliandlingen nyt lys over
Heinesen som en realist med modernisti-
ske træk. Mytens dramatiske form gør, at
Heinesen forlader den naive mimetiske
fbrtælleform til fordel for en form, der er
spændt ud mellem beskrivelser af kunst-
værkets vanskelige ontologi og dets kreati-
ve mimesis. Heinesen distancerer sig sam-
tidig fra modernismens helhedstolkninger
og den for ham overdrevne interesse for
subjektets konstitution. Han fordyber sig i
erfaringens form gennem erindringen, og
skaber sammenhæng i den splittede mo-
dernitet uden at splittelsens vilkár fortræn-
ges. De eksistentielle erfaringer fortolkes
ogsá i en almenkulturel kontekst ved at
myte, videnskab og kunst fremstilles som
tre diskurser, hvor kunstens genfortryllen-
de evne danner en kunstnerisk fortolket
syntese af de to første. Heinesen anvender
erindringen som metode i sit narrative for-
søg pá at holde det modernistiske og det
moderne menings-, sprog- og erfaringstab
lidt pá afstand. Poesien er den forløsende
meningsgarant.
Summary
The thesis has examined a selected part of
the mythical-iinaginative work with spe-