Fróðskaparrit - 01.01.2007, Blaðsíða 41

TJÓÐARSAMLEIKI í FØROYSKLÆRUGREININI í STUDENTASKÚLANUM
39
sagnet: ”stár tæt sammen, nár nogen truer
os”, hvilket kan udlægges pá to máder. 1: at
der er nogen udefra der truer os, og derfor er
oian nødt til at stá sammen. 2: at der skal
komme nogen udefra for at true os, for at vi
skal stá sammen. Ellers gør vi det ikke!
Udsagnstypen, at færinger er lidt la-la,
gár ogsá igen og viser en sammensat selv-
folelse, som tit kommer til udtryk i samme
udsagn, og som svinger mellem det unikke,
trygge og samtidig kosmopolitiske situe-
rede selv og det selvbillede, at færinger er
dovne, sladdervome og tossegode hjemme-
fødninger. Følgende to udsagn fra to piger
er et eksempel pá denne pendlen mellem
disse to modsætninger: Udsagn 1: “Nár jeg
tænker pá en færing, tænker jeg pá en gam-
uiel mand i mørkebrun trøje, gummisko
[sko lavet af gummi] og færøsk hue. Men
Jeg tror, at færinger er lige sá forskellige
som alle andre folkeslag. Nogle venlige,
uogle trodsige og hos nogle (mange) styrer
gammelt nag deres dagligdag.”
[Tá eg hugsi um ein føroying, hugsi eg um ein
gamlan mann í myrkamoiTeyðari troyggju,
gummiskóm, og føroyskari húgvu. Men eg
haldi at føroyingar eru líka ymiskir sum øll
°nnur fólkasløg. Summir blíðir, summir tvørir
oghjá summum (nógvum) stýrir gamalt agg
teirra gerandisdegi.]25
Udsagn 2: “Jeg tror, at udlændinge helst ser
en færing som en mand med fuldskæg og
langt hár. En som ejer mange fár og elsker
at dræbe grind. Selv ser jeg en færing som
en almindelig verdensborger - en der er vel
stillet“
[Ealdi, at úlendingar helst síggja ein føroying
sum ein mann við fullskeggi og longum hári.
f'gur nógvan seyð og elskar at drepa grind.
Sjálv síggi eg ein føroying sum ein vanligan
heimsborgara - ein sum er væl l'yri.]26
Udsagn 2 er ogsá en diskurs, som er meget
udbredt i empirien, nemlig at omtale eller
vurdere sig selv fra den fremmedes syns-
vinkel, hvor færinger fremstilles i stereo-
typer som “fáreavlere”, “fiskere” og “at de
dræber grindehval”, “gár i færøskmønstrede
trøjer” etc., mens modsætningen: “vi er som
de andre og verdensborgere” er noget, som
de omtaler og vurderer sig selv eller ønsker
sig at være ud fra deres egen synsvinkel.
Selv om eleveme fremhæver de fremmedes
syn pá færinger, sá har de selv en ironisk
distance til det.
Det er páfaldende, at de stereotyper, sotn
báde piger og drenge drager frem, altid ref-
ererer til mænd. Det er páfaldende, at disse
stereotyper udtrykker et negativt selvbil-
lede, som ogsá ses igen i fx det kvalitative
spørgeskema, hvor Eyð siger sáledes om
færinger: ”Færinger er dem som gár med
hænderne i lommen, gár i cowboybukser og
læderjakke ned ad Strøget, man kender dem
pá lang afstand. Hjemmefødinge, og kan
godt lide at gá i byen og more sig.”
[Føroyingar eru teir, sum ganga hendur í
lumma, í cowboybuksum og leðurjakka oman
eftir Strøgnum, man sær teir langa leið. Heim-
føðisligir og dáma væl at ganga í býnum og
stuttleika sær.]27
Her er distanceringen sá gennemført, at den
stereotype færing i en færings bevidsthed
bliver placeret pá Strøget i København i en
færings bevidsthed. Denne type fremstilles
endvidere klart som en la-la-type, som ikke
tager livet særlig seriøst, og som informan-
ten klart fremstiller som negativ. Det bunder
igen i en afstandtagen til det nationale