Fróðskaparrit - 01.01.2007, Blaðsíða 51

TJÓÐARSAMLEIKI í FØROYSKLÆRUGREININI1 STUDENTASKÚLANUM
49
of ideologies should not be overstated, because
my reference to ‘transformation’ points to ide-
ological struggle as a dimension of discursive
practice, a struggle to reshape discursive prac-
tices and the ideologies built into them in the
context of the restructuring or transformation
of relations of domination. Where contrasting
discursive practices are in use in a particular
domain or institution, the likelihood is that part
of that contrast is ideological.51
Norman Fairclough tilføjer en dialektisk
mdfaldsvinkel til subjekters relationer til
■deologi og fremfører, at subjekter er ideo-
*°gisk positionerede, men at de ogsá er i
stand til at handle kreativt for at gøre deres
egne forbindelser mellem de forskellige
Praksisser og ideologier, som de er knyttet
t’l, for siden igen at strukturere positioner-
ende praksisser og strukturer.52
Ideologi er i mange tilfælde en implicit
Praksis, som subjektet ikke er bevidst om
eller ikke føler sig i konflikt med, førend det
enten af omverdenen eller af personlige in-
teresser el. lign. bliver bevidst om eller gen-
nemskuer strukturen i en bestemt praksis og
ojnene op for, hvilket formál denne
Praksis fremmer. Det være sig talemáder,
I°rskellige institutionaliserede praksisser,
ceremonier eller bestemte opførsler i be-
stemte situationer. En ideologisk skoleinsti-
tntionel diskursorden er sammensat af
niange meningskonstellationer pá mange
^evidsthedsniveauer, udtiykt báde/enten/og
1 diskurs, stil eller genre.53
Nationalitet italesat i en
SeIvstændighedsdiskurs
I ølgende svar er afgivet af elever, der poli-
tlsk udtrykker en ideologisk nationalisme-
diskurs. Hovedparten ville stemme pá de
partier, som má kendetegnes som selv-
stændighedspartier, enkelte har dog stemt
pá javnaðarflokkur. Disse er taget med,
fordi de i nogle tilfælde má anses for at
ligge midt imellem og i andre tilfælde er de
taget med, fordi de sá tydeligt italesætter en
selvstændighedsdiskurs, som de dog ikke
føler eller siger sig at være en del af.
Hvilkeí fag kan du bedst lide? Færøsk/
dansk/ved ikke?:
[3.1.1] Færøsk. [Begrundelse] Jeg synes, at
det er mere betydningsfuldt at kunne sit
eget sprog. Jeg kan ikke se, hvorfor dansk
har nogen betydning for mig.54
[Føroyskt. Eg haldi at tað er týdningarmiklari
at duga sítt egna mál. Eg dugi ikki at síggja, hví
danskt hevur nakran týdning fyri meg].
[3.1.2] Færøsk [Begrundelse] Jeg synes, at
færøsk er flot og specielt. Det er som en leg
at beskæftige sig med færøsk grammatik.
Færøsk er mit modersmál, som jeg er stolt
af. Jeg synes ikke, at dansk er smukt, heller
ikke udtalen.55
[Føroyskt. Eg haldi at føroyskt er flott og ser-
merkt. Tað er sum eitt spæl at fáast og arbeiða
við føroyskari mállæru. Fø er mítt móðurmál,
sum eg eri stolt av. Eg haldi ikki at danskt er
pent, heldur ikki úttalan].
[3.1.3] Færøsk. [Begrundelse] I faget fær-
øsk har vi om færøsk sprog og kultur. Jeg
synes, at det er lidt irrelevant for os at lære
forskelligt om danske forfattere og sádan
noget. Læreren har ogsá en betydning.56
[Føroyskt. í føroyskum hava vit um føroyskt
mál og mentan. Eg haldi, at tað er eitt sindur
óviðkomandi hjá okkum at hava ymiskt um
danskar rithøvundar og sovorðið. Eisini ger lær-
arin mun].