Fróðskaparrit - 01.01.2007, Blaðsíða 44

42
NATIONAL IDENTITET I DET FÆRØSKFAGLIGE RUM
I DETALMENE GYMNASIUM
bedre kan lide færøsk end dansk, fordi det
er modersmálet, er et klart paradigmeskift i
forhold til samhørighedsdiskursen i den na-
tionale periode, hvor dansk báde i den in-
stitutionaliserede skolediskurs og den her-
skende statsdiskurs blev regnet som mo-
dersmál. I besvarelsen 2.1.2 pátager subjek-
tet sig en af de vigtigste nationsbygnings-
opgaver fra Føringafelagstiden, nemlig at
slás for det færøske sprogs overlevelse. Ud-
sagnet er præget af en heroisk offervilje,
hvor subjektet pátager sig opgaven at slás
imod det passive system, som kun lader stá
til, mens sproget sygner hen. Angsten for,
at det færøske sprog reelt er truet, er tydelig
i udsagnet, og en nationsbygningsdiskurs,
hvor det dengang var de danske institution-
er, bl.a. skole og kirke, som “folket" mátte
stá sammen imod, er nu overført til de
hjemlige institutioner og medierne, som
ifølge udsagnet ikke tager sin opgave i den
alvor, som informanten synes er nødvendig.
Endvidere er der en vis desperation i ud-
sagnet, som gár pá politiske myndigheder
og meningsdannende institutioners lige-
gyldighed med hensyn til sproget, og ud-
sagnet er præget af en nationalromantisk re-
torik, hvor selvet er parat til at ofre sig helt
og holdent for sproget. Udsagnet refererer
til en social kontekst, som er udtrykt i bru-
gen af det kollektive “folket“ og har paral-
lellertil Herders “folkelighed". Samtidig er
sproget en mediering mellem subjekt og et-
nicitet. Selvet føler en dyb forpligtelse over-
for sproget, og det er villigt at pátage sig op-
gaven at slás for dets overlevelse. Men skal
dette projekt lykkes, kræver det, at det bli-
ver i fællesskab med folket.35 Dette udsagn
er et eksempel pá den indbyggede angst for,
at sproget er truet og kan uddø, og er i ov-
erensstemmelse med en af mine hypoteser,
at der i den færøskfaglige diskursorden er
indbygget angsten for, at det færøske sprog
er truet af udslettelse.
Ifølge Rod Hauge implicerer nationalitet
altid ideen om en statsmagt/nationalstat,
hvilket ses igen i udsagn 2.3.3, hvor infor-
manten understreger, at alle vil selvstændig-
hed. Samtidig er vedkommende ikke helt
med pá, at der skal ske radikale ændringer i
nuværende situation. Men det er eksplicit i
en nationsbygningsdiskurs, at nationalite-
tens institutionsperspektiv er den selvstæn-
dige nationalstat. Udsagnet er ligeledes et
eksempel pá, hvor eksplicit den nationale
diskurs bliver italesat i offentligheden, og
at det ifølge udsagnet er et konfliktspørgs-
mál, som alle skændes om og er i tvivl om!
Det vil ifølge udsagnet sige, at det nationale
spørgsmál implicerer alle, der er medlem-
mer af nationen.
Udsagnet er ogsá et eksempel pá, at na-
tionsbygningsprojektet er vellykket, fordi
tanken orn en selvstændig stat fremstár som
en fremtidig mulighed og et mál, selv hos
dem, som rent ideologisk/politisk iklce pri-
oriterer en selvstændig stat særlig højt.
Det at en, som ville have stemt pá Sam-
bandsflokkur som første prioritet, føler sig
som færing, siden fra den by/bygd vedkom-
mende lcommer fra og som nr. 3 som ver-
densborger (2.2.1) er i sig selv et para-
digmeskift. Informanten har begmndet sit
svar sáledes: “jeg er jo færing”, hvilket stár
i tydelig kontrast til det færøske folketings-
medlem Oliver Effersøes (1863-1933) ud-
talelse i Folketinget i 1906: ”Vi Færinger
føle os fuldstændig som Danske.”36