Fróðskaparrit - 01.01.2007, Blaðsíða 64

62
NATIONAL IDENTITET I DET FÆRØSKFAGLIGE RUM
I DET ALMENE GYMNASIUM
diskurs, mens selvstændighedsdiskursen er
præget af den ideologiske/politiske diskurs.
I den synkrone empiri er samhørigheds-
diskursen præget af at være traditionsfor-
ankret, mens selvstændighedsdiskursen i
høj grad er præget af en modernitetsfor-
ankring. Det i sig selv er ikke noget para-
digmeskift. Paradigmeskiftet ligger i, at
mens samhørighedsdiskursen i historisk
diskurs var forankret i en dansksproget kul-
tur og dansk nationalitet, sá er den i dag
præget af en færøsksproget kultur og færøsk
nationalitet. Dvs. at i dag er det nationen,
der italesætter deres nationale identitet,
mens det i en historisk diskurs var staten.
Selvstændighedsdiskursen er i forhold til
den historiske diskurs blevet mere ideolo-
gisk, hvor det er statsdannelsen der er det
primære, mens det nationale i den historiske
diskurs mere var et spørgsmál onr at de-
fínere sig som et selvstændigt folk, kultur-
omráde og territorium.
Det fremgár af empirien, at behovet for
at fremstá som en nation med fælles sprog
og kultur er ret udbredt, samtidig som vig-
tigheden af at kunne andre sprog, at rejse ud
og være omstillingsparat bliver tydeligt
italesat. Man kan stille spørgsmálet om den-
ne mobilitet, sammen med en traditions-
forankring, som kommer til udtryk i det
færøskfaglige felt, er tegn pá, at territorialt
isolerede øboer og smá nationaliteter báde
har behov for at have en stærk kultur- og
genealogisitueret nationalitet og en omstill-
ingsparat, multikulturel “internationalitet’’?
Denne dualitet skaber en hybrid mentalitet,
som blivertil i den lokale, nationale og glo-
bale socialitet og som er med til at skabe en
nationalitet, der for gymnasieungdoms ved-
kommende báde er traditionsforankret og
forholder sig med ironisk distance til de
semiotiske udtryk for nationalitet, fx nár de
fremstiller den typiske (traditions-
forankrede) færing.
Empiri
Kvalitativt skriftligt interview 02.10.03
Kvantitative/kvalitative interviews i 3. g 2003/2004
Litteraturliste
Anderson, Benedict (1986 (1983)): Imagined commu-
nities. London: Verso Editions and NLB.
Arge, Niels Juel (1980): Merkið. Tórshavn: Hvessingur.
Beck, Ulrich ((1997) (ty.udg. 1986)): Risikosamfundet
-pá vej til en anden modernitet. København: Hans
Reitzels Forlag
Bjerg, Jens (rcd.) (2000 (1998)): Pædagogik - en grund-
bog til etfag. København: Hans Reitzels Forlag A/S
Brix, Kirsten (2002): Dialog i Babelstárnet. Analyser af
Regin í Líðs fiktive prosaforfatterskab. Udgivet i
serien: Annales societatis scientarium Færoensis,
Tórshavn.
Brown, Penelope & Stephen C. Levinson (1987): Po-
liteness. Some universals in language usage. Cam-
bridge: Cambridge University Press.
Dijk, Tcun A. van (red.) (2003 (1987)): Discourse as
SocialInteraction. Sandon: SAGE Publications
Dimmalætting, 5. januar 1889
Dimnialætting, 15. juni 1907
Fairclough, Norman and Wodak, Ruth (1997): Critical
discourse analyses: an overview, in van Dijk, Tcun
(ed.), Discourse andInteraction: London: Sage
Fairclough, Norman ((2001 (1989)): Language and
Power. Pearson Education Limited.
Fairclough, Norman ((2003) (1992)): Discourse andSo-
cial Change. Polity Press/Blackwell Publishing Ltd.
Fairclough, Norman (1995): Critical Discourse Analy-
sis. The critical Study of Language. Pearson Educa-
tion Limited.
Fairclough, Norman (2003): AnalysingDiscourse. Lon-
don / New York: Routledge.