Fróðskaparrit - 01.01.2007, Blaðsíða 49

TJÓÐARSAMLEIKI í FØROYSKLÆRUGREININI í STUDENTASKÚLANUM
47
af eksistentiel karakter. I udsagnene 2.4.1-
2.4.3 bliver det at være færing medieret
gennem det land, som selvet bor i (2.4.1)
eller gennem den betydning, som selvet
tillægger landet, og udsagnene 2.5.1 - 2.5.2
fungerer som en uddybelse af denne me-
diering. “Fantastisk“flot“unikt,” “lille”
°g “rigt” er adjektiverne, som bliver brugt
til at beskrive landet, og som medierer det
bedste ved at være færing. Gennem denne
mediering fár landet i udsagnene eksisten-
tiel betydning. Det bliver betingelsen for det
bedste ved at være færing. Det kendeteg-
nende ved disse adjektiver er, at de er ret
tølelsesladede. De har ekstatisk karakter,
soin helt enkelt kan tillægges et ungt men-
neskes lyse livssyn. Pá den anden side er
eleverne ogsá realistiske og er klar over, at
skal man have flere uddannelsesmulighe-
der, sá er man nødt til báde at kunne andre
sprog godt, især dansk bliver nævnt, og
v®re parat til at flytte til et andet land for at
uddanne sig. En elev, som kan lide færøsk
°g dansk lige sá godt, bcgrunder det med,
ut fagene ligner hinanden sá meget, for-
skellen er bare sproget, men han tilføjer:
Dansk kommer dog at have større betyd-
uing senere i livet”45 [Danskt kemur tó at hava
størri týdning seinni í lívinum]. Dette er en kon-
statering af den kendsgerning, at mange
Unge videreuddanner sig i Danmark, og der-
t°r har det større betydning uddannelses-
'næssigt at kunne dansk end færøsk.
Det er eksplicit i disse udsagn, at det at
landet er lille fremstilles som en trygheds-
base, og er et udtryk for intimsfæren, som
niange af eleverne fremhæver báde i forbin-
tlelse med færøskfaget, det færøske sprog,
t^n færøske kultur og det genealogiske til-
hørsforhold. Denne tryghedsbase fremstár
klart i feltet som modvægt til den øvrige
verden og globaliseringen. I udsagnet bliver
ordet “land“ brugt. Det kan betegnes som et
neutralt ord i en ideologisk diskursordcn og
er med til at understrege, at for mange unge
er deres nationalitet ikke et ideologisk
spørgsmál, men mere et eksistentielt/genea-
logisk spørgsmál, som fremstár som en
naturlighed. Dette kan tolkes som udtryk
for, at nationalitet opleves naturlig for gym-
nasieungdom og som italesættes med selvet
i centrum. I udsagn 2.4.3 understreges vig-
tigheden af at have en nationalitet, hvilket
er i forlængelse af informantens udsagn
2.3.3.
I en nationsbygningsdiskurs kan dette
analyseres som udtryk for, at nationsbyg-
ningsidealet fra den nationale periode op-
leves som naturligt for gymnasieungdom,
sá naturligt, at dem, der ideologisk tilhørte
den gruppe, der var imod en færøsk nation-
alitet, som byggede pá det færøske sprog og
en nation, i en færøskfaglig institutions-
diskursiv sammenhæng, reproducerer na-
tionalromantikkens nationsbygningsdiskurs
langt hen ad vejen (2.5.3).
lfølge Halliday (Matthiessen) er erfa-
ringer/oplevelser: “remembered, imagined,
abstracted, metaphorized and mythologized
- the text has the power to create its own
environment; but it has this power because
of the way the system has evolved, by mak-
ing meaning out of the environment as it
was given.”46 Gymnasieelevernes billeder
pá færøsk kultur er i høj grad udtryk for ‘re-
membered,’ ‘imagined,’ ‘abstracted,’ ‘meta-
phorized’ and ‘mythologized’ kognitioner,
som i høj grad er knyttet til billeder og ab-