Fróðskaparrit - 01.01.2007, Qupperneq 49

Fróðskaparrit - 01.01.2007, Qupperneq 49
TJÓÐARSAMLEIKI í FØROYSKLÆRUGREININI í STUDENTASKÚLANUM 47 af eksistentiel karakter. I udsagnene 2.4.1- 2.4.3 bliver det at være færing medieret gennem det land, som selvet bor i (2.4.1) eller gennem den betydning, som selvet tillægger landet, og udsagnene 2.5.1 - 2.5.2 fungerer som en uddybelse af denne me- diering. “Fantastisk“flot“unikt,” “lille” °g “rigt” er adjektiverne, som bliver brugt til at beskrive landet, og som medierer det bedste ved at være færing. Gennem denne mediering fár landet i udsagnene eksisten- tiel betydning. Det bliver betingelsen for det bedste ved at være færing. Det kendeteg- nende ved disse adjektiver er, at de er ret tølelsesladede. De har ekstatisk karakter, soin helt enkelt kan tillægges et ungt men- neskes lyse livssyn. Pá den anden side er eleverne ogsá realistiske og er klar over, at skal man have flere uddannelsesmulighe- der, sá er man nødt til báde at kunne andre sprog godt, især dansk bliver nævnt, og v®re parat til at flytte til et andet land for at uddanne sig. En elev, som kan lide færøsk °g dansk lige sá godt, bcgrunder det med, ut fagene ligner hinanden sá meget, for- skellen er bare sproget, men han tilføjer: Dansk kommer dog at have større betyd- uing senere i livet”45 [Danskt kemur tó at hava størri týdning seinni í lívinum]. Dette er en kon- statering af den kendsgerning, at mange Unge videreuddanner sig i Danmark, og der- t°r har det større betydning uddannelses- 'næssigt at kunne dansk end færøsk. Det er eksplicit i disse udsagn, at det at landet er lille fremstilles som en trygheds- base, og er et udtryk for intimsfæren, som niange af eleverne fremhæver báde i forbin- tlelse med færøskfaget, det færøske sprog, t^n færøske kultur og det genealogiske til- hørsforhold. Denne tryghedsbase fremstár klart i feltet som modvægt til den øvrige verden og globaliseringen. I udsagnet bliver ordet “land“ brugt. Det kan betegnes som et neutralt ord i en ideologisk diskursordcn og er med til at understrege, at for mange unge er deres nationalitet ikke et ideologisk spørgsmál, men mere et eksistentielt/genea- logisk spørgsmál, som fremstár som en naturlighed. Dette kan tolkes som udtryk for, at nationalitet opleves naturlig for gym- nasieungdom og som italesættes med selvet i centrum. I udsagn 2.4.3 understreges vig- tigheden af at have en nationalitet, hvilket er i forlængelse af informantens udsagn 2.3.3. I en nationsbygningsdiskurs kan dette analyseres som udtryk for, at nationsbyg- ningsidealet fra den nationale periode op- leves som naturligt for gymnasieungdom, sá naturligt, at dem, der ideologisk tilhørte den gruppe, der var imod en færøsk nation- alitet, som byggede pá det færøske sprog og en nation, i en færøskfaglig institutions- diskursiv sammenhæng, reproducerer na- tionalromantikkens nationsbygningsdiskurs langt hen ad vejen (2.5.3). lfølge Halliday (Matthiessen) er erfa- ringer/oplevelser: “remembered, imagined, abstracted, metaphorized and mythologized - the text has the power to create its own environment; but it has this power because of the way the system has evolved, by mak- ing meaning out of the environment as it was given.”46 Gymnasieelevernes billeder pá færøsk kultur er i høj grad udtryk for ‘re- membered,’ ‘imagined,’ ‘abstracted,’ ‘meta- phorized’ and ‘mythologized’ kognitioner, som i høj grad er knyttet til billeder og ab-
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212

x

Fróðskaparrit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Fróðskaparrit
https://timarit.is/publication/15

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.