Fróðskaparrit - 01.01.2007, Blaðsíða 62

60
NATIONAL IDENTITET I DET FÆRØSKFAGLIGE RUM
I DETALMENE GYMNASIUM
Báde tjaldur og Høgni Hoydal bliver i
udsagn 3.6.1 nævnt som nationale/ideolo-
giske semioser, som medierer nationalitet.
Tjaldur er som nationalfugl et semiotisk
udtryk for nationalitet. Allerede i vugge-
stue/børnehave bliver tjaldurs tilbagekomst
til Færøeme markeret med, at børnene teg-
ner, maler og klipper tjaldur, og det hænges
op i vinduer og andre steder som dekora-
tion. Tjaldur er endvidere i en historisk dis-
kurs et semiotisk udtryk for færingers pro-
test imod det danske embedsværk (i for-
længelse af Fuglakvæði af Nólsoyar Páll). 1
den nationale periode blev Nólsoyar Páll og
Fuglakvæði af den ideologiske/politiske del
af nationalbevægelsen udtryk for den første
“nationalhelt’’. At tjaldur stár som en natur-
lig mediering af nationalitet understreges
ved brugen af ordet “selvfølgelig”. Dette er
i klar overensstemmelse med Fairclough,
nár han fremfører, at ideologier som er:
“embedded in discursive practices are most
effective when they become naturalized,
and achieve the status of‘common sense’.”
91
Høgni Hoydal har, som formand for
tjóðveldisflokkur i høj grad været frontfigur
for den nationale genopblussen, som man
oplevede i Færøerne efter krisen i begynd-
elsen af 1990’erne. 1 udsagnet bliver han
fremhævet som et samtidigt semiotisk ud-
tryk for færøsk nationalitet. At han i det na-
tionaldiskursive felt ogsá bliver ekskluderet
fra det nationale fællesskab er en elevs bas-
tante udsagn til spørgsmálet, hvad kende-
tegner en færing: IKKE HØGNI HOYDAL92 et
eksempel pá. Begge udsagn skal tolkes
som, at Høgni Hoydal er et semiotisk ud-
tryk for den ideologiske nationalidentitet i
diskursiv forstand, men det udtrykker sam-
tidig, at der foregár en magtkamp om hege-
moni i den ideologiske nationalismediskurs.
Udsagn 3.3.1., hvor en elev, som selv havde
valgt folkeflokken, siger, at det “muligvis”
kendetegner en færing, at han er repub-
likaner understreger, at republikanerne og
deres leder fremstár i feltet som det semio-
tiske udtryk for den nationalitet som im-
plicerer ideen om statsmagt.93
Vædderen bliver ligeledes fremdraget
som symbol, hvilket kunne tyde pá, at den
enten er et udtryk for en historicitet, som má
tillægges en tillært skolediskurs, da væd-
deren var pá lagmandens segl fra omkr. 14.
árh. og blev benyttet pá de første forslag til
et færøsk flag sidst i det 18 árh. eller at det
skal forstás som en mediering for institu-
tionaliseret nationalitet, idet vædderen er pá
landsstyrets vábenskjold (se www.tinga-
nes.fo). En tolkningsmulighed er endvidere,
at “veðrur” medierer en ungdoms- og fest-
kultur, hvor ”veðrur” er en foretrukken pil-
sner.
Udsagnene i 3.5 understreger ogsá den-
ne manglende institutionalisering af nation-
alitet. I udsagn 3.5.1 siges, at intet er dárligt
ved at være færing, uden at “vi” ikke lever
i et selvstændigt land. Brugen af “vi” inklu-
derer selvet og har konnotationer til “fol-
ket“, som bor i Færøerne og ikke til nogen
national institution, som repræsenterer fol-
ket - fx lagtinget. Selvet er en del af folket
og dets udsagn medierer her den ideolo-
giske selvstændighedsdiskurs, hvis frem-
tidsperspektiv er den selvstændige stat.
Nationalflag er ifølge Den Store Danske
Encyklopædi “statiske symboler pá natio-
nen“, og “Merkið” og “Det færøske fiag“