Fróðskaparrit - 01.01.2007, Blaðsíða 63

TJÓÐARSAMLEIKI í FØROYSKLÆRUGREININI í STUDENTASKÚLANUM
61
bliver nævnt som sádan i udsagnene 3.6.
Nationaldragten, nationalsangen og grinde-
hval bliver ligeledes fremdraget som semi-
otiske udtryk for mediering af national
identitet.
Det at en elev nævner FSF (fodboldfor-
bundet) som et semiotisk udtryk for nation-
alitet, kunne tyde pá, at for selvet i denne
besvarelse medierer fodbold nationalitet
[3.6.3]. Især i forbindelse med landskampe
samler fodbolden nationen. Kaproning
[3.6.7], som er Færøernes nationalsport,
bliver ogsá fremhævet som et semiotisk
udtryk for nationalitet. I modsætning til fod-
bold er kaproning en sportsgren, som er tra-
ditionelt forankret, og som kun bliver
udøvet pá nationalt plan. At grindehval
bliver nævnt soin semiotisk udtiyk for na-
honalitet viser, at presset udefra imod den
h'aditionsforankrede grindefangst, har gjort
grindehvalen til et semiotisk udtiyk der me-
dierer nationalitet.
I forlængelse af Herder (nota 13), som
°pfatter kultur som fælles identitet og hvor
hvert folk/hver nation har sin kultur, sá er
det tydeligt, at den ideologiske diskurs er
præget af kultur og traditioner som italesæt-
telse af national identitet. Det er ogsá ty-
deligt, at folkelighed som er et af Herders
begreber og som betegncr en idealiseret
torestilling om oprindelig, ægte og ukunst-
let kultur, bliver semiotisk udtrykt med, at
mformanterne i meget høj grad nævner
Sagn, kvadene og den færøske dans som
hendetegn for Færøeme, færinger og færøsk
nationalitet. Disse folkloristiske levn bruges
1 videre forstand ifølge Herder om den op-
levelse af samhørighed mellem niennesker
'nden for et geografísk omráde, som er be-
grundet i fælles vilkár mht. sprog, historie,
retsopfattelse, natur og fremtidsmál. Ser
man pá besvarelserne i 3.6 er det eksplicit,
at det er sproget, kulturen, genealogien og
naturen, der bliver fremdraget som semio-
tiske udtryk for nationalitet. Det er ligeledes
eksplicit, at der ikke ligger nogen selvophø-
jelse eller udelukkelse i besvarelserne. Pá
den anden side er det bemærkelsesværdigt,
at de semiotiske udtryk er sá traditions-
forankrede, som de er.
Konklusion
Det store tag selv bord, som præger ung-
domskulturen i dag er med til at forstærke
færøske gymnasieelevers behov for at til-
høre en stabil social gruppe, som bliver
semiotisk medieret gennem: nationen (lan-
det), kulturen (sproget), familien og det so-
ciale fællesskab. Nationalitet bliver klart
italesat som genealogi, kultur og ideologi,
og det er tydeligt, at i det genealogiske og
kulturelle diskursive felt fíndes der ubety-
delige sláskampe om hegemoni, mens der i
den ideologiske diskurs er en tydelig slás-
karnp. Den fællesskabsfølelse, som kende-
tegner genealogi- og kulturdiskursen, frem-
stár som en fælles platfonn, som alle kan
mødes pá, især nár der er tale om at markere
“os” og “de andre”. Den mođsætning, som
den historiske diskurs lægger op til mht.
spørgsmálet om nationalitet, har flyttet sig.
Statistisk kunne det tyde pá, at der er tale
om et paradigmeskift i den ideologiske
diskursorden, men af dc kvalitative besva-
relser fremgár der tydeligt, at der er en ud-
bredt tendens til, at nationalitetsspørgsmálet
i samhørighedsdiskursen primært er kende-
tegnet af den genealogiske og kulturelle