Fróðskaparrit - 01.01.2007, Blaðsíða 59

TJÓÐARSAMLEIKI í FØROYSKLÆRUGREININI í STUDENTASKÚLANUM
57
klart udtryk for en svag nationalfølelse eller
et udtryk for et selv, der ikke tillægger na-
tional identitet nogen betydning. Det, som
dette udsagn endvidere understreger er, at
“republikanere" i selvets bevidsthed og som
institutionaliseret nationalitet fremstár som
en semiotisk mediering af nationalitet.
Dette selv falder ikke udenfor pá andre om-
ráder, end at det ikke er “republikaner”, dvs.
at selvet her medierer et socialt fællesskab,
som ikke er ideologisk og nationalt begmn-
det. Kendetegnede for dette udsagn er end-
videre, at der bruges den neutrale fælles-
betegnelse “folk” og ikke mand, som ellers
er typisk, nár færinger og nationale kende-
tegn bliver karakteriseret.
Bortset fra, at udsagn 3.3.7 fremstiller et
stereotypt billede af den historisk situercde
føring, med brun trøje og færøsk hue, sá
medierer dette semiotiske udtiyk en tillært
tankerække, som selvet helt klart opponerer
•mod. Færinger siges at ligne de andre, og
her bliver danskere nævnt som sammen-
''gningseksempel, hvilket viser, at dansk
uationalitet/etnicitet eksplicit fungerer som
kontekst til færøsk nationalitet/etnicitet.
Færinger siges dog báde at følge med tiden
°g at være tilbageholdende “provinsiel”,
dvs. at man her ser en mediering af moder-
mtet vs tradition. Færingen fremstilles som
global, “følger strømningen“ vs. den tradi-
honelle gamle bonde, “gammel mand i
lasrøsk hue og mørkebrun trøje.” Ved ikke
at tage politisk standpunkt sá fremstár sel-
Vet som en observatør i spørgsmálet om na-
honalitet, og det understeges yderligere
Ved> at udsagnet medierer færinger som be-
Sreb, som selvet ikke er en del af. Selvet
fremstár derimod som del af moderniteten,
hvilket fremgár ved bmgen af det deiktiske
“vi”, nár selvet fremdrager strømninger i
tiden. “Vi“ i sætningen lige efter bliver
brugt som upersonligt pronomen, hvilket er
med til at understrege, at selvet her indtager
en observatørrolle og konstaterer eller re-
producerer en socialt medieret mening, som
er, at færinger er tilbageholdende og tradi-
tionsbundne. Ideologisk fremsætter udsag-
net den reaktion, som italesættelse af det
danske statsborgerskab afstedkommer. Den
stærke reaktion understreges ved brugen af
adverbet “stik tossede.” Selvet i udsagnet
har en pragmatisk holdning til det danske
statsborgerskab. For det første konstaterer
selvet, at det er man jo. Yderligere nævnes
det, at nár man er udenlands, er det nem-
mere at sige, at man kommer fra Danmark.
Sáledes medierer selvet ikke nogen ideolo-
gisk holdning til nationalitet. Pá den anden
side italesætter udsagnet det slagsmál om
hegemoni i spørgsmálet om nationalitet,
som fínder sted i det diskursive felt.
Udsagn 3.3.8 medierer endnu tydeligere
den modsætning og det slagsmál om hege-
moni, som finder sted i det nationaldiskur-
sive felt. Kim Simonsen og Høgni Hoydal
bliver fremsat som det semiotiske udtryk
for nationalkritik henholdsvis nationalsym-
bol. Selvet identificerer sig mere med na-
tionalkritikeren med den begrundelse, at
selvet kan bedre lide at se virkeligheden fra
flere sider - en mediering af intellektualitet
i spørgsmálet om nationalitet i modsætning
til den “forpligtelse”, som ellers kendetegn-
er meningskonstellationerne i feltet. Ud-
sagnet medierer ligeledes modsætningen
mellem tradition og modernitet, hvor tradi-
tionalismediskursen bliver udtrykt gennem